thumb|250px|Fransk EU-nummerplade
En nummerplade er en en plade med en kombination af cifre og evt. bogstaver som tjener til identifikation af en genstand. Alle biler og andre motorkøretøjer skal være registreret og forsynet med nummerplade.Nummerplader Oftest bruges nummerplade i forbindelse med myndighedernes registrering af køretøjer. Nummerpladen viser køretøjets registreringsnummer og er som regel lavet af metal eller plastic. Nummerpladen kan være forsynet med prægede tegn, eller tegnene kan være malet, klæbet eller hæftet på pladen. Nogle køretøjstyper, herunder bil, kræver de fleste steder to nummerplader, en foran og en bagpå, mens andre køretøjstyper kun skal have én nummerplade.
De fleste lande har et nummerpladesystem som dækker hele landet, evt. med mulighed for at stedfæste køretøjet til en bestemt del af landet. I nogle lande, bl.a. USA, Canada og Australien er der dog aldrig indført et nationalt registreringssystem, og hver delstat eller provins udsteder sine helt egne nummerplader.
I Europa er nummerpladerne som regel aflange med alle tegn på én linje med dimensioner der ikke overstiger 52 x 12 cm. En typisk dansk plade er 50,2 x 12,0 cm. Der er dog i de fleste europæiske lande mulighed for nummerplader med tegnene fordelt på to linjer med dimensioner op til 34 x 24 cm. I de fleste lande i Nord- og Sydamerika anvendes nummerplader af størrelsen 30 x 15 cm med tegnene på én række og statsnavn, delstatsnavn, årstal eller andet med små tegn over og/eller under registreringsnummeret. Motorcykler har de fleste steder nummerplader som er mindre end ovenstående mål. I Europa har motorcykler normalt ikke nummerplader større end 28 x 21 cm.
I en del lande (men ikke i Danmark) sætter man "kontrolmærker" på nummerpladerne for at vise at der er betalt ejerafgift eller tilsvarende for en periode. I mange lande, især i Europa, anvendes nummerplader med enten eget flag eller – for EU-medlemslande – EU-symbol med landets internationale kendingsbogstaver nedenunder.
Historie
I de fleste industrialiserede lande begyndte man at registrere motorkøretøjer de sidste år i 1800-tallet eller de første år i 1900-tallet. De tidligste nummerplader var simple, og ofte var systemet begrænset til en by eller en andet begrænset del af et land. Numrene bestod i begyndelsen som regel udelukkende af et løbenummer, eller et provinsbogstav eller lignende og et løbenummer. Mange steder kunne man i begyndelsen selv fremstille sin nummerplade eller male nummeret direkte på køretøjet. Efterhånden som bilmængden steg, blev der i de fleste lande indført mere komplicerede nummersystemer med flere bogstav- og talgrupper.
Indregistrering Indregistrering er den administrative proces, hvor en bil får tildelt et registreringsnummer, som kommer til at fremgå af dens nummerplader og papirer. I forbindelse med indregistrering betaler man i Danmark en registreringsafgift.
Danske nummerplader thumb|right|Dansk nummerplade til personbiler (1976 design) thumb|right|Dansk nummerplade til personbiler (2008 design) thumb|right|Dansk nummerplade til personbiler (2009 design) thumb|right|Dansk nummerplade til varevogne (1976 design) thumb|right|Papegøjeplade (2008 design) thumb|right|Diplomatbil i Danmark (1976 design) I Danmark er nummerpladerne til køretøjer opbygget med to bogstaver og tre til fem cifre. Undtaget er dog de såkaldte ønskenummerplader hvor man kan bestille en valgfri kombination af fra to til syv cifre og/eller bogstaver, så længe det ikke vurderes som anstødeligt.
På almindelige nummerplader anvendes bogstaverne I, Q, Æ, Ø og Å ikke. Bogstavet O bruges kun som første bogstav i en kombination. En række bogstavkombinationer vurderes som uhensigtsmæssige og overspringes: BH, BU, CC, CD, DK, DU, EU, KZ, MU, PU, PY, SS, UD, UN og VC. Ligeledes overspringes over 100 bogstavkombinationer som blev anvendt i de enkelte politikredse før Centralregisteret for Motorkøretøjer overtog registreringen i slutningen af 1960'ernenummerpladekombinationer. Ved indførelsen af de digitale register i 2011 starter man dog forfra med AA og da vil alle bogstav-nummer der har været ledige i mindst 12 år, blive genbrugt, idet de nævnte uheldige bogstavskombinationer stadig overspringes.
Fra oktober 2009 kan køretøjsejere vælge imellem nummerplader med EU-symbol og danske kendingsbogstaver, såkaldte EU-nummerplader, og almindelige nummerplader.
Numrene på nummerplader op til man startede forfra i 2011, var inddelt i nummerserier efter køretøjets anvendelse og art. I nedenstående tabel fremgår de aktuelle nummerserier for danske motorkøretøjer fra 1976 til 2011. Restpartier af disse serier er udleveret frem til i hvert fald 2022, sideløbende med de nye serier hvor der ikke benyttes faste intervaller. Før 1976 benyttedes flere andre systemer til serieinddeling, både på landsplan og lokalt i politikredsene.
+ Aktuelle nummerserier Nummerserie Anvendelse 001-699 Store knallerter (45-knallerter) 700-999 Registrerede traktorer 10 00-29 99 Påhængsredskaber, herunder campingvogne 30 00-49 99 Udgået, bogstavkombinationer opbrugt 50 00-53 99 Faste prøveskilte, biler 54 00-54 99 Faste prøveskilte, motorcykler 55 00-99 99 (til UZ) Påhængsvogne, herunder sættevogne 5 500-9 999 (fra VB) Små knallerter (30-knallerter) 10 000-18 999 Motorcykler 19 000-19 499 Godkendte traktorer 19 500-19 999 Varemotorcykler 20 000-59 999 Personbiler mv. 60 000-75 999 Personbiler mv. med kvadratisk bagnummerplade 76 000-76 999 Diplomatbiler, diplomater 77 000-77 999 Diplomatbiler, internationale organisationer mv. 78 000-87 999 Vare- og lastbiler m. kvadratisk bagnummerplade 88 000-97 999 Vare- og lastbiler 98 000-99 699 Taxier, udlejningslimousiner mv. 99 700-99 999 Taxier, udlejningslimousiner mv. med kvadratisk bagnummerplader
Farver thumb|right|Nummerplader fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt nummerpladen til værnsfælles myndigheder thumb|right|Nummerplade på ambulance fra Københavns Brandvæsen thumb|right|Nummerplade fra Beredskabsstyrelsen thumb|right|Nummerplade fra brandbil hos Helsingør Brandvæsen
Nummerpladerne i Danmark ses i syv farver:Liste over alle pladetyper i Danmark pr 6. juni 2012 på skat.dk hentet 30. januar 2019
Sort med hvide tegn blev brugt indtil 1976, men produceres ikke længere. Køretøjer registreret første gang før 1. april 1976 kan dog få tidstypiske nummerplader. Hvid med sorte tegn bruges til privatkøretøjer, taxier, visse busser, visse tjenestekøretøjer, visse traktorer og påhængsredskaber (herunder campingvogne). Gul med sorte tegn bruges af de fleste erhvervskøretøjer, dog ikke taxier og rustvogne. Gule nummerplader bruges også til påhængsvogne beregnet til godstransport samt af små knallerter (30-knallerter). Gul og hvid med sorte tegn bruges af erhvervskøretøjer der kan køres privat, siden 1. januar 2009, så kaldte "papegøjeplader" Hvid med røde tegn bruges primært til cykelholdere, når denne dækker for bilens nummerplade. De ses dog også ofte på aftagelige kraner eller trucks der monteres bag på lastbiler, eller skikasser bag på busser, hvis udstyret dækker den almindelige nummerplade. Blå med hvide tegn bruges af ambassadør- og diplomatkøretøjer. Grønne med sorte tegn, senere røde med hvide tegn og siden 2011 gule med røde tegn. Disse bruges i lufthavne og starter med RF (RegistreringsFri). Disse køretøjer må kun køre på offentlig vej med dispensation eller med midlertidige prøveskilte, da forsikringen kun omfatter lufthavnens område.
Specielle danske nummerplader Forsvaret anvender nummerplader med sort baggrund og hvid skrift. Nummerpladen er opbygget af et mærke og fem cifre, hvor der mellem andet og tredje ciffer er et punktum. Alle nummerplader er udstyret med et gult værnsmærke for hhv. Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt værnsfælles myndigheder.
Beredskabsstyrelsen anvender nummerplader med blå baggrund og orange skrift. Nummerpladen er opbygget af eget mærke, efterfulgt af et, to, tre eller fem cifre, der angiver køretøjets tilhørsforholdForsvarets og Beredskabsstyrelsens nummerplader. Ved nummerplader med fem cifre er der et punktum mellem andet og tredje ciffer.
Kongehuset kan anvende egne nummerplader med gylden krone og et løbenummer på op til 3 cifre i hvidt.
Kommunale brandvæsener mv. har tilladelse til at bruge egne nummerplader med bogstav- og talangivelse på hver side af kommunens byvåben midt på nummerpladen. Nummerpladen kan begynde med KFAfmeld køretøj og destruer plader .
Køretøjer på lukket bane kan have et skyggenummerplade begyndende med bogstaverne FF.
Ikke-registreringspligtige køretøjer i lufthavne anvender nummerplader med bogstavkombinationen RF og et femcifret tal.SKAT spærrer for de frækkeste nummerplader, BT, 2. maj 2014 før 2011 var disse plader røde med hvid skrift. Enkelte grønne med sort skrift kan endnu ses. Siden 2011 har disse plader været reflekterende gule med rød skrift, både ved nyregistrering og erstatningsplader.
Ældre faste prøveskilte er hvide og har to røde bogstaver og fire sorte tal. Nyere er stadig hvide, men har to bogstaver og to tal, kun i rød skrift. Disse anvendes af bilforhandlere og værksteder til prøvekørsel. Løse prøveskilte kan lejes af privatpersoner til prøvekørsel. Løse prøveskilte til private leveres oftest som selvklæbende folieskilt med i alt syv cifre i sort med gyldighedsdatoerne nedenunder. På løse prøveskilte angiver de to første cifre motorkontoret.
Grænsenummerplader har et rødt felt med bogstaverne DK og de to sidste cifre i udløbsåret i hvid skrift. Derudover er der et løbenummer på 5 cifre i sort. Grænsenummerplader anvendes når et køretøj ønskes udført af Danmark uden betaling af registreringsafgift.
Nordiske grænsenummerplader anvendes hvis et udenlandsk køretøj, som befinder sig i eller kører ind i Danmark, ikke opfylder kravene til registreringsnummer og registreringsattest. Nummerpladerne har fire røde cifre, hvoraf de to første angiver motorkontoret, efterfulgt af bogstaverne DK, ligeledes i rødt.
Blokvogne har hidtil haft særlige nummerplader med ordet BLOKVOGN øverst og et sekscifret tal nedenunder. De to første cifre angiver motorkontoret. På grund af registreringssystemet havde flere lande dog udfordringer med at verificere danske blokvogne på internationalt arbejde, og dette er en af grundene til at man er gået over til at registrere blokvogne og motorredskaber på de samme gule nummerplader som lastbiler.
Adgangen til ønskenummerplader (også kaldet personlige nummerplader eller navnenummerplader) blev vedtaget ved lov af 8. maj 1991, og ordningen trådte i kraft den 2. marts 1992. Ønskenummerpladerne blev indført efter svensk forbillede. I Sverige havde man haft ønskenummerplader siden 1988, og det havde haft en vis succes.
Ejeren kan selv vælge en bogstav- og tegnkombination. I modsætning til det begrænsede nummerpladealfabet på normale nummerplader, kan alle bogstaver, også Æ, Ø og Å, benyttes. Ingen skilletegn som punktum, apostrof eller bindestreg kan anvendes. En gang imellem ses sådanne tegn tilføjet af ejeren, fx når nummerpladen gengiver en webadresse. Der er i øvrigt følgende regler:
Der skal være mindst 2 og højst 7 tal eller bogstaver på nummerpladen. Tegnkombinationen må ikke være en kombination der udgives i de normale serier. Tegnkombinationen må ikke være anstødelig eller være til ulempe, altså ikke FUCK U, RØV eller SATAN.
I modsætning til almindelige nummerplader følger ønskenummerplader ejeren i stedet for bilen. Hvis ejeren skifter bil, må vedkommende tage nummeret med. Retten til nummerpladen gælder i 8 år og koster 11.000 kr oven i den almindelige pris for nummerplader. Den kan fornyes for endnu 8 år for yderligere 11.000 kr. Retten til en nummerpladekombination kan ikke overdrages. Ønskenummerplader og historiske nummerplader på skat.dk