Safe condition - document in the past perfect er en eksperimentalfilm fra 1995 instrueret af Lars Mathisen efter manuskript af Lars Mathisen.

Handling »Safe Condition, Document in the Past Perfect« af billedkunstneren Lars Mathisen er en kunstvideo, som også kan bruges i uddannelsessektoren. Videoens råmateriale består af redigerede optagelser fra en ukendt dansk families private s/h 16mm film. Disse optagelser kan dateres til perioden fra 1932 til 1954 og dækker begivenheder omkring hjemmet, på arbejdet, i fritiden, ved højtider, på feriesteder osv. Der er nogle historiske pejlingspunkter i materialet som f.eks. optagelser fra en rejse til Olympiaden i Berlin i 1936 og billeder fra Rådhuspladsen i København dagen efter befrielsen i 1945. Optagelserne er sat sammen med et interview med den legendariske Charles Manson, optaget i 1985. Manson taler om opdragelse, familie, moral, fængselslivet, ensomhed, erkendelse, religion, politik, økologi og historie.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Eksperimentalfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1995