Johan Julius Christian Sibelius (født 8. december 1865 i Hämeenlinna, Storfyrstendømmet Finland, død 20. september 1957 i Ainola, Finland) var en finsk komponist og violinist. Han er Finlands nationalkomponist og er en af de mest anerkendte internationale komponister fra tiden omkring 1900, og han hører sammen med Carl Nielsen (Danmark), Edvard Grieg (Norge) og Bedřich Smetana (Tjekkiet) til nationalromantiske komponister. Sibelius blev født i Finland, da landet var under russisk herredømme. Hans musik har spillet en vigtig rolle i dannelsen af en national finsk identitet. Finlands store musikkonservatorium, Sibelius-akademiet et af de største i Europa, blev i 1939 opkaldt efter ham.
Hans mest berømte kompositioner er Finlandia, Valse Triste, violinkoncerten, Karelia-suiten og Tuonela-svanen. Han skrev også meget, som var inspireret af Kalevala (en samling af sagaer, sange og myter fra den finske mytologi) og syv symfonier. Den 1., 2. og 5. er de mest populære af symfonierne med deres heroiske præg og romantiske tonesprog. Andre værker er inspirerede af naturen, den nordiske mytologi og det finske nationalepos Kalevalas over hundrede sange til klaver, musik til adskillige skuespil, operaen Jomfruen i tornet, kammermusik, klavermusik og 21 samlinger af kormusik.
Sibelius komponerede musik til midt i 1920'erne, men efter at have afsluttet sin 7. symfoni i 1924, den sparsomme musik til Stormen 1926 og tonedigtet Tapiola i 1926, ophørte han med at producere store værker, en forbløffende tilbagegang der almindeligvis kaldes "Stilheden på Järvenpää". Selv om han holdt op med at komponere stor musik, forsøgte han at skrive udkast til en 8. symfoni. I sit senere liv skrev han musik til frimurerne og omskrev tidligere værker samtidig med, at han bevarede en aktiv men ikke altid gunstig interesse for musikudviklingen.
Den finske 100-mark seddel bar hans billede til 2002, da euroen blev indført. Siden 2011 har Finland markeret en flagdag den 8. december, komponistens fødselsdag, også kendt som "Den finske musiks Dag". I 2015, 150-årsdagen for komponistens fødsel, blev der afholdt en række specielle koncerter og arrangementer, især i Helsinki.
Liv og virke thumb|Sibelius' barndomshjem i Tavastehus på et billede fra 2006.
Tidlige år thumb|Sibelius 11 år gammel i 1876. Sibelius blev født den 8. december 1865 i Hämeenlinna i Storhertugdømmet Finland, en selvstændig del af det russiske imperium. Han var søn af den svensktalende læge Christian Gustaf Sibelius og Maria Charlotta Sibelius (født Borg). Familienavnet stammer fra Sibbe-ejendommen i Øst-Uusimaa, som hans farfars farfar ejede. Sibelius far døde af tyfus i juli 1868 og efterlod betydelig gæld. Hans mor, der var gravid, blev nødt til at sælge deres ejendom og flytte familien hjem til sin mor Katarina Borg, der også var enke og boede i Hämeenlinna. Sibelius blev opdraget i et afgjort kvindeligt miljø, hvor den eneste mand var hans onkel, Pehr Ferdinand Sibelius, der var interesseret i musik, især violin. Det var ham, der gav drengen en violin, da han var ti år gammel og opfordrede ham til at bevare sin interesse for komposition. For Sibelius var hans onkel Pehr ikke blot som en far, men tillige som en musikalsk rådgiver.
Allerede tidligt viste Sibelius stærk interesse for naturen og gik ofte rundt på landet, da familien flyttede til Loviisa ved kysten i sommermånederne. Med hans egne ord: "Loviisa repræsenterede sol og lykke for mig. Hämeenlinna var, hvor jeg gik i skole, Loviisa var frihed." Det var i Hämeenlinna, da han var syv år gammel, at hans tante Julia blev tilkaldt for at give ham klaverundervisning på familiens opretstående instrument og slog ham over fingrene, hver gang han spillede forkert. Han udviklede sig ved at improvisere, mens han lærte at læse noder. Han gik over til at spille violin, som herefter blev hans foretrukne instrument. Han deltog i trioer med sin ældre søster Linda på klaver og sin yngre broder Christian på cello. (Christian Sibelius blev en fremtrædende psykiater, som stadig huskes for sit bidrag til den moderne psykiatri i Finland). Desuden spillede Sibelius ofte i kvartetter med nabofamilier, hvilket gav ham oplevelser med kammermusik. Fragmenter fra hans tidlige kompositioner har overlevet fra denne periode, f.eks. en trio, en klaverkvartet og en suite i D - dur for violin og klaver. Omkring 1881 nedskrev han pizzicato-stykket "Vattendropper" (Vanddråber) for violin og cello på papir, selvom det måske egentlig kun var en musikalsk øvelse. Det første skriftlige vidnesbyrd, om at han selv komponerede, findes i et brev fra august 1883, hvori han skriver, at han har komponeret en trio og arbejdede på en anden: "De er ret sølle, men det er rart at have noget at lave på regnvejrsdage." I 1881 begyndte han at tage violinundervisning hos den lokale orkesterleder, Gustaf Levander, og udviklede straks en særlig interesse for instrumentet. Han satsede på en karriere som stor violinvirtuos, og det lykkedes ham hurtigt at blive en velrenommeret musiker, der fremførte Ferdinand Davids Concerto i E dur i 1886 og 87 de to sidste satser af Mendelssohns violinkoncert i Helsinki. På trods af en vis succes som instrumentalist valgte han at blive komponist.
Selvom hans modersmål var svensk, begyndte han i 1874 i Lucina Hagmans finsktalende forberedende skole. I 1876 kunne han fortsætte sin uddannelse på det finsksprogede Hämeenlinna Normal Lyceum, hvor han var en temmelig åndsfraværende elev, selv om han gjorde det rigtig godt i matematik og botanik. På trods af at han skulle gå et år om, bestod han skolens afsluttende eksamen i 1885. Det gjorde det muligt for ham at blive indskrevet på et universitet. Som dreng var han kendt som Janne, en kæleform af Johan. Imidlertid antog han i løbet af sine studieår den franske form Jean, inspireret af hans afdøde søfarende onkel. Derefter blev han kendt som Jean Sibelius.
Studier og tidlig karriere thumb|left|Martin Wegelius, Sibelius lærer i Finland.
Efter gymnasiet i 1885 begyndte Sibelius at studere jura på det kejserlige Alexander Universitet i Finland, men viste sig langt mere interesseret i musik. Han flyttede snart til Helsinki Musik Institut (nu Sibelius-akademiet), hvor han studerede fra 1885 til 1889. En af hans lærere var dets grundlægger, Martin Wegelius, der gjorde meget for at støtte og fremme uddannelser i Finland. Det var ham, der gav den selvlærte Sibelius de første lektioner i komposition. En anden vigtig indflydelse var hans lærer Ferruccio Busoni, pianist og komponist med hvem han udviklede et livslangt venskab. Hans tætte vennekreds omfattede pianisten og forfatteren Adolf Paul og dirigenten Armas Järnefelt, som introducerede ham til sin indflydelsesrige familie, herunder sin søster Aino, som skulle blive Sibelius kone. Det mest bemærkelsesværdige af hans værker i denne periode var violin Sonata i F, der minder om kompositioner af Grieg.
Sibelius fortsatte sine studier i Berlin fra 1889 til 1890 med Albert Becker og i Wien fra 1890 til 1891 med Robert Fuchs og den ungarsk-jødiske Karl Goldmark. I Berlin havde han mulighed for at udvide sit kendskab til musikken ved at opleve en række koncerter og operaer som premieren på Richard Strauss' Don Juan. Han var også til stede, da den finske komponist Robert Kajanus dirigerede Berliner Philharmonikerne ved en koncert med det symfoniske digt Aino, et patriotisk stykke, der måske har inspireret Sibelius til at vise interesse for at bruge det episke digt Kalevala som grundlag for sine egne kompositioner. I Wien blev han særlig interesseret i kompositioner af Anton Bruckner, som han for en tid betragtede som "den største levende komponist", selv om han fortsat viste interesse for Beethoven og Wagner. Han nød sit år i Wien; han festede og spillede ofte med sine nye venner. Det var også i Wien, at han vendte sig mod orkesterkomposition og arbejdede på en Overture i E- mol og en Scène de Ballet. Han blev ramt af sygdom, men blev rask igen efter en galdestensoperation. Kort efter, at han vendte tilbage til Helsinki, opnåede Sibelius glæden at fremføre sin Overture og Scène de Ballet ved en populær koncert. Han fortsatte også arbejdet med Kullervo, da han havde udviklet interesse for alt finsk. Stykket havde premiere i Helsinki den 28. april 1892 og var en enorm succes.
thumb|Sibelius i 1891.
Det var på den tid, at Sibelius endelig opgav sine ambitioner om at blive værdsat som violinist: "Min tragedie var, at jeg ville være en berømt violinist for enhver pris. Siden jeg var 15 år gammel havde jeg spillet violin praktisk talt fra morgen til aften. Jeg hadede pen og blæk - desværre foretrak jeg en elegant violinbue. Min kærlighed til violinen varede ganske længe, og det var en meget smertefuld opvågning, da jeg måtte indrømme, at jeg var begyndt min træning som virtuos for sent." Ud over den tid han studerede i Wien og Berlin (1889-91), rejste han i 1900 til Italien, hvor han var et år med sin familie. Han komponerede, ledede og engagerede sig aktivt i de skandinaviske lande, Storbritannien, Frankrig og Tyskland og rejste senere til USA.
Ægteskab og stigen til berømmelse thumb|left|Aino Järnefelt i 1888.
Mens Sibelius studerede musik i Helsinki i efteråret 1888, inviterede Armas Järnefelt, en ven fra Musikinstituttet, ham hjem. Der mødtes han og blev straks forelsket i Aino, den 17-årige datter af general Alexander Järnefelt, guvernør i Vaasa og Elisabeth Clodt von Jürgensburg, en baltisk aristokrat. Brylluppet stod den 10. juni 1892 i Maxmo. Bryllupsrejse gik til Karelen, Kalevalas hjem. Den inspirerede Sibelius til tonedigtet "En saga", Lemminkäinen-legenderne og "Karelia Suite".
Deres hjem, Ainola, blev opført ved Tuusula-søen, Järvenpää i 1903. I deres år i Ainola fik de seks døtre: Eva, Ruth, Kirsti (som døde meget ung af tyfus), Katarina, Margareta og Heidi. Eva giftede sig med industriarvingen Arvi Paloheimo og blev administrerende direktør for Paloheimo Corporation. Ruth Snellman var en fremtrædende skuespillerinde, Katarina Ilves giftede sig med en bankmand, og Heidi Blomstedt var designer, hustru til arkitekt Aulis Blomstedt. Margareta gifte sig med dirigenten Jussi Jalas, Aulis Blomstedts broder.
I 1892 markerede Kullervo, at Sibelius fokus var rettet mod orkestermusik. Det blev beskrevet af komponisten Aksel Törnudd som "en vulkansk udbrud", mens Juho Ranta, der sang i koret, udtalte: "Det var finsk musik." I slutningen af dette år døde komponistens bedstemor Katarina Borg. Sibelius kom til hendes begravelse og besøgte sit hjem i Hämeenlinna en sidste gang, før huset blev solgt. Den 16. februar 1893 blev den første (udvidede) version af "En saga" præsenteret i Helsinki, selvom den ikke blev for godt modtaget. Kritikerne antydede, at overflødige sektioner burde fjernes (som i Sibelius 1902-version). Endnu mindre vellykket var Kullervos tre forestillinger i marts, som en kritiker fandt uforståelig, og som manglende vitalitet. Efter fødslen af Sibelius første barn Eva, fik premieren på hans korarbejde Väinämöinens bådtur stor succes med rosende omtale i pressen.
Den 13. november 1893 fik den fulde version af "Karelia" premiere på en studenterforeningsgalla i Seurahuone (forsamlingshus) i Viipuri i samarbejde med kunstneren Axel Gallén og billedhuggeren Emil Wikström, der tegnede scenedekorationerne. Mens den første præstation var vanskelig at værdsætte pga. publikums baggrundsstøj, var en anden præstation den 18. november heldigere. Desuden præsenterede Sibelius den 19. og 23. september en udvidet udgave af arbejdet i Helsinki, der fremførtes af det filharmoniske samfunds orkester. Sibelius musik blev i stigende grad præsenteret i Helsingfors koncertsale. I 1894-95 sæsonen blev værker som "En saga", "Karelia" og "Vårsång" (komponeret i 1894) fremført ved mindst 16 koncerter i hovedstaden, for ikke at nævne dem i Åbo. Komponisten Oskar Merikanto, som blev udført i en revideret version den 17. april 1895, hilste "Vårsång" som "den smukkeste blomst blandt Sibelius orkesterstykker".