Miniwelt er en miniaturepark i Lichtenstein i Sachsen, der blev åbnet i juli 1999, og som efterfølgende har haft mere end 1,5 mio. besøgende. Parken dækker et område på over 40.000 m² med modeller af berømte bygningsværker fra hele verdenen i størrelsesforholdet 1:25.

I sæson 2015 omfattede Miniwelt over 100 modeller. Modellerne er for størstedelens vedkommende lavet af naturlige materialer. Ved enkelte modeller stammer nogle af materialerne endda fra de samme steder som dem, der blev benyttet til forbillederne. Mindre skulpturer i modellerne er dog støbt i plastik. Antallet af modeller vokser år for år og det foreløbige mål er at bygge 160 modeller i alt. Pladsmangel burde ikke blive problem, da man endnu råder over ca. 20.000 m² ubebygget areal, hvis udnyttelse stadig er under planlægning.

I tilslutning til parken er der et åbent værksted, hvor de besøgende kan se, hvordan nogle af modellerne bliver til. Desuden er der et spisested, Am Tor zur Welt.

Udvalgte modeller Akropolis (Athen) Atomium Berliner Fernsehturm - Højeste model med 14,60 m. Borobudur Brandenburger Tor Burg Eltz Eiffeltårnet Frauenkirche (Dresden) Frihedsgudinden Göltzschtalbrücke - Længste model med 22,96 m. Holstentor Keopspyramiden - Den tungeste model med ca. 10 tons og den flademæssigt største med en kvadratisk grundareal på 83,91 m².Wissenswertes zu den Modellen på =iniwelts hjemmeside. Sidst kontrolleret 26. juli 2015. Operahuset i Sydney Pyramiden i Kukulcán Taj Mahal Umgebindehaus fra Oberlaubsitz - Mindste model. United States Capitol Vasilij-katedralen Völkerschlachtdenkmal Wartburg

Noter

Eksterne henvisninger

Officiel hjemmeside

Kategori:Miniatureparker Kategori:Seværdigheder i Tyskland Kategori:Etableret i 1999