thumb|Boderne 1898 thumb|Ellekilde og Boderne på matrikelkortet 1860-1878
Boderne (tidligere Boerne) er navnet på en bydel i Hellebæk beliggende mellem de tidligere fiskerlejer Ellekilde og Ålsgårde i Helsingør Kommune.
Boderne hørte oprindeligt under Tikøb sogn, senere Hornbæk-Hellebæk sogn og endnu senere Hellebæk Sogn, Lynge-Kronborg herred, Frederiksborg amt.
Historie
I henhold til jordebogen for Kronborg og Frederiksborg len 1582-83 havde Boderne 5 fiskere, som kun ydede fisk i landgilde.Stoklund: s. 119
Ifølge matriklen fra 1682 bestod Boderne da af 3 fiskerhuse med jord, i alt 6,2 tdr. land dyrket areal til en værdi af 1,91 tdr. htk.Pedersen (1927), s. 11 Rettelig var der tog tale om to huse samt et tredje, Boebacken (Bobakken). Husene lå ved stranden, og beboerne "nærer sig af Fiskeri." Til husene hørte nogle engstykker.Madsen, s. 98
I takt med, at bebyggelsen voksede i forlængelse af Helsingør-Hornbæk Banens anlæggelse i 1906 (senere forlænget til Gilleleje) blev også Bobakken inddraget i bebyggelsesudviklingen, idet der blev oprettet et trinbræt ved Skibstrup. I 1906 optaltes 125 indbyggere, i 1911 1096 indbyggere fordelt på 28 huseFT 1911, Tabel 4, s. 106, og i 1916 110 indbyggere fordelt på 21 huse sidstnævnte år.FT 1916, Tabel 4, s. 64 I 1921 var antallet blot 59 fordelt på 17 huse.FT 1921, Tabel 4, s. 70 Boderne regnedes da allerede som en del af Hellebæk stationsbys område. Boderne havde allerede inden århundredeskiftet (1900) udviklet sig til en samlet kystbebyggelse langs Nordre Strandvej, sammenvokset med fiskerlejerne Ellekilde mod vest og Ålsgårde mod østGeodætisk Instituts målebordsblade 1898, som i årene efter århundredeskiftet blev opslugt af den hurtigt voksende stationsby HellebækGeodætisk Instituts målebordsblade 1915 og 1930.
Noter
Litteratur Danmarks Statistik: "Folkemængden 1. februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger"; Statens Statistiske Bureau, København 1911 (forkortet "FT 1911") Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række, 51. Bind, 1. Hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger"; Det Statistiske Departement, København 1916 (forkortet "FT 1916") Lars Bjørn Madsen: En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681; Helsingør Kommunes Museer 1997; Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688; København 1928 (Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); Bjarne Stoklund: Bondefiskere og strandsiddere. Studier over de store sæsonfiskerier 1350-1600; Landbohistorisk Selskab 2000;
Kategori:Hellebæk Kategori:Bydele og forstæder i Danmark