George Brinton McClellan (3. december 1826 – 29. oktober 1885) var en amerikansk generalmajor i den amerikanske borgerkrig. Han organiserede den berømte Army of the Potomac og fungerede i en kort periode (november 1861 til marts 1862) som øverstkommanderende for unionshæren. I begyndelsen af krigen spillede McClellan en vigtig rolle i at opstille og uddanne en veltrænet og organiseret hær for Unionen. McClellan var omhyggelig i sin planlægning, og det var måske det, som hæmmede ham i mødet med aggressive modstandere under hurtigt omskiftelige omstændigheder på slagmarken. Han overvurderede konsekvent fjendens styrke og var utilbøjelig til at bruge princippet om masse og efterlod ofte stor dele af sin hær ubeskæftiget på kritiske tidspunkter.
McClellans Peninsula kampagne i 1862 endte i fiasko med tilbagetrækninger efter angreb fra general Robert E. Lees mindre hær og en uopfyldt plan om at erobre den konfødererede hovedstad Richmond. Hans indsats i det blodige slag ved Antietam stoppede Lees invasion af Maryland, men lod Lee slippe ud af en taktisk prekær situation og undgå at blive nedkæmpet. Som følge heraf blev McClellans evner som hærfører draget i tvivl af præsident Abraham Lincoln, som senere fjernede ham fra hans poster, først som øverstkommanderende og dernæst som chef for Potomac. En af Lincolns berømte replikker var: "Hvis general McClellan ikke ønsker at bruge hæren, vil jeg gerne låne den i en periode". Trods dette var han den mest populære af hærens chefer blandt soldaterne, som følte, at han havde deres moral og velbefindende som altoverskyggende prioritet.
General McClellan evnede heller ikke at fastholde Lincolns tillid og viste sig at være frustrerende ulydig overfor den øverstkommanderende. Efter at han var blevet afsat som hærchef, blev han Demokraternes præsidentkandidat ved det amerikanske præsidentvalg i 1864, men tabte. Hans parti gik til valg på at afslutte krigen og forhandle med Konføderationen, hvilket McClellan måtte afvise, hvilket skadede hans valgkampagne. Han var guvernør i New Jersey fra 1878 til 1881. Han endte med at blive forfatter, hvor han forsvarede sine handlinger under Peninsula-kampagnen og Borgerkrigen.
Selv om hovedparten af moderne historikere vurderer McClellan ringe som general på slagmarken, er der en lille, men højrøstet gruppe af historikere, som fastholder, at McClellan bestemt var en yderst kompetent feltherre, men at hans rygte har lidt urimeligt under behandlingen fra Lincolns partifæller, som havde brug for en syndebuk på grund af Unionens tilbageslag. Derfor er det svært at vurdere hans eftermæle. Efter krigen blev Ulysses S. Grant bedt om at vurdere McClellan som general. Han svarede: "McClellan er for mig et af krigens mysterier."Beagle, p. 1277
Tidlige liv og karriere McClellan blev født i Philadelphia som søn af en prominent kirurgisk øjenlæge, dr. George McClellan, grundlæggeren af Jefferson Medical College. Hans mor var Elizabeth Steinmetz Brinton McClellan, datter af en fremtrædende familie i Pennsylvania, en kvinde som var kendt for sin "betydelige ynde og dannelse".Rowland, p. 259. Parret fik fem børn: en datter, Frederica, derpå tre sønner: John, George og Arthur samt yderligere en datter: Mary. George var barnebarn af generalen fra den Amerikanske uafhængighedskrig Samuel McClellan fra Woodstock, Connecticut. Han gik først på University of Pennsylvania i 1840 i en alder af 13, hvor han læste jura. To år senere skiftede han til militærtjeneste. Med hjælp fra et brev fra sin far til præsident John Tyler blev den unge George optaget på West Point i 1842, idet militærakademiet dispenserede fra det normale krav om en minimumsalder på 16.Sears, Young Napoleon, p. 3; Rafuse, pp. 10, 27-28.
På West Point var han en energisk og ambitiøs kadet, dybt interesseret i undervisningen fra Dennis Hart Mahan og de teoretiske strategiske principper fra Antoine-Henri Jomini. Hans nærmeste venner var aristokratiske sydstatsfolk såsom James Stuart, Dabney Maury, Cadmus Wilcox, and A.P. Hill. Disse forbindelser gav McClellan hvad han anså for at være en fornemmelse af tankegangen i Sydstaterne, en forståelse af de politiske og militære implikationer af splittelsen i De Forenede Stater, som førte til borgerkrigen.Rowland, p. 260; Rafuse, pp. 36-36. Han fik sin eksamen i 1846 som nr. 2 i sin klasse af 59 kadetter, kun overgået af Charles Seaforth Stewart på grund af hans dårlige evner til at tegne.Rowland, p. 260. Han blev udnævnt til midlertidig sekondløjtnant i ingeniørkorpset.Eicher, p. 371.
Mexicansk-amerikanske krig McClellans første opgave var at lede et kompagni ingeniørsoldater formeret på West Point, men han fik hurtigt ordre til at sejle af sted til den Mexicansk-amerikanske krig. Han ankom ved mundingen af Rio Grande i oktober 1846, velforberedt til kamp med et dobbeltløbet haglgevær, to pistoler, en sabel, et paradesværd og en bowiekniv. Han klagede over at være kommet for sent til at tage del i den amerikanske sejr i slaget ved Monterrey i september. Under en midlertidig våbenhvile under general Zachary Taylor, hvor styrkerne ventede på at komme i kamp, blev McClellan angrebet af dysenteri og malaria, hvilket holdt ham på hospitalet i næsten en måned. Malariaen kom senere gentagne gange tilbage – han kaldte det sin "mexicanske sygdom."Sears, Young Napoleon, pp. 14–15. Han gjorde tapper tjeneste som ingeniørofficer under krigen, ofte underlagt fjendtlig beskydning og blev midlertidig forfremmet til premierløjtnant for sin indsats i slaget ved Contreras og slaget ved Churubusco og til kaptajn for indsatsen i slaget ved Chapultepec, Han gennemførte rekognosceringsmissioner for generalløjtnant Winfield Scott, en nær ven af McClellans far.Rafuse, p. 43.
McClellans oplevelser under krigen udviklede forskellige holdninger, som påvirkede hans militære og politiske liv. Han lærte at sætte pris på værdien af flankeringer frem for frontale angreb (som anvendt af Scott i slaget ved Cerro Gordo) og værdien af belejringer (Belejringen af Veracruz). Han var vidne til Scotts succes med at afbalancere politiske og militære forhold og dennes gode forhold til den civile befolkning under invasionen, hvor han opretholdt en streng disciplin blandt soldaterne for at minimere skaderne på de civiles ejendom. Og han udviklede en afsky for frivillige soldater og officerer, især politikere, som var ligeglade med disciplin og træning.Rafuse, pp. 47-49; Rowland, pp. 260-61; Sears, Young Napoleon, pp. 16-17.
Tjeneste i fredstid McClellan vendte tilbage til West Point for at lede sit ingeniørkompagni, som var tilknyttet akademiet med henblik på at træne kadetter i ingeniøropgaver. Han irriteredes over ensformigheden i garnisonstjeneste i fredstid, selv om han i høj grad nød det sociale liv. I juni 1851 blev han beordret til Fort Delaware, en murstensbygning under opførelse på en ø i Delawarefloden, 65 km nede ad floden fra Philadelphia. I marts 1852 blev han beordret til at melde sig hos kaptajn Randolph B. Marcy på Fort Smith, Arkansas, for at fungere som næstkommanderende på en ekspedition, der skulle finde Mississippi-bifloden Red Rivers kilder. I juni nåede ekspeditionen kilden af den nordlige gren af floden, og Marcy kaldte en lille biflod for McClellan's Creek. Da de vendte tilbage til civiliserede egne den 28. juli blev de forundrede over at høre, at de var blevet opgivet som døde. En sensationel historie var kommet i pressen, som McClellan mente stammede fra "en flok slyngler, som forsøger at holde gryden i kog i grænseegnene for at blive beskæftiget af regeringen på en eller anden måde", om at ekspeditionen var blevet overfaldet af 2.000 Comanche indianere og myrdet til sidste mand.Sears, Young Napoleon, pp. 32–34.
I efteråret 1852 udgav McClellan en manual om bajonettaktik, som havde oversat fra fransk. Han fik også en opgave fra militærområdet Texas om at gennemføre en opmåling af de texanske floder og havne, som var bestilt af krigsminister Jefferson Davis med henblik på at vælge en passende rute til den kommende transkontinentale jernbane. McClellan opmålte den nordlige korridor mellem den 47. og 49. breddegrad fra St. Paul til Puget Sound. Under denne opgave udviste han en tendens til lydighedsnægtelse overfor højtstående politikere. Isaac Stevens, guvernør over Washington Territory, blev utilfreds med McClellan indsats med at undersøge passene over Cascade Range. (McClellan valgte Yakima Passet uden en tilbundsgående rekognoscering og nægtede at følge guvernørens ordre om at føre en gruppe igennem det under vinterbetingelser og stolede på fejlagtige oplysninger om snedybden i området. Han undlod også at opdage de tre langt bedre pas i den nærmeste omegn, som senere blev brugt til jernbaner og motorveje). Guvernøren beordrede McClellan til at aflevere logbøgerne fra hans ekspedition, men det nægtede McClellan standhaftigt, formentlig på grund af de pinlige personlige kommentarer, som han havde nedfældet undervejs.Sears, Young Napoleon, pp. 40–41.
Da han kom tilbage østpå, begyndte McClellan at bejle til Ellen Mary Marcy (1836 – 1915), datter af hans tidligere kommandant. Ellen, eller Nelly, afviste McClellans første frieri, som blot var ét blandt flere, hun havde fået fra forskellige friere, heriblandt hans ven fra West Point, A.P. Hill. Ellen accepterede Hills frieri i 1856, men hendes familie gjorde det ikke, og han trak sig.Sears, Young Napoleon, p. 61.
I juni 1854 blev McClellan sendt på en hemmelig rekognosceringsmission til Santo Domingo efter ordre fra Jefferson Davis. McClellan vurderede de lokale forsvarsmuligheder for ministeren. (Informationen blev først brugt i 1870, da præsident Ulysses S. Grant uden held forsøgte at annektere Den Dominikanske Republik.) Davis var begyndt at behandle McClellan næsten som en protegé, og hans næste opgave var at vurdere det logistiske beredskab i forskellige jernbaner i De Forenede Stater, igen med hensyn til planlægningen af den transkontinentale jernbane.Sears, Young Napoleon, pp. 43–44. I marts 1855 blev McClellan forfremmet til kaptajn og tildelt 1st U.S. Cavalry regiment.
På grund af hans politiske forbindelser og fordi han talte fransk fik McClellan til opgave at være officiel observatør ved de europæiske hære under Krimkrigen i 1855. Han rejste meget og kom i forbindelse med de højeste militære ledere og kongelige. McClellan var observatør ved Belejringen af Sevastopol. Ved hans tilbagekomst til USA i 1856 bad han om at få en opgave i Philadelphia for at kunne udarbejde sin rapport, som indeholdt en kritisk analyse af belejringen og en omfattende beskrivelse af de europæiske hæres organisation. Han skrev også en manual om kavaleritaktik, som var baseret på de russiske kavaleriregulativer. En bemærkelsesværdig fejl, som observatørerne, inklusive McClellan, begik, var, at de undlod at beskrive betydningen af fremkomsten af riflede musketter i Krimkrigen, og hvorledes det ville kræve grundlæggende ændringer af taktikken i kommende krige.Sears, Young Napoleon, pp. 46–49.
Hæren indførte McClellans kavalerimanual og også hans design af en saddel, som han hævdede at have set anvendt af husarer i Preussen og Ungarn. Den blev standardsadlen så længe, der fortsat eksisterede kavaleri og anvendes fortsat ved ceremonier.McClellan Saddle. Sadlen var rent faktisk mere baseret på den spanske træsadel af mexicansk oprindelse, som i nogen tid havde været anvendt i De Forenede Stater.
Civile gøremål thumb|George B. McClellan og Ellen Mary Marcy McClellan