thumb|Den engelske fuldblod Red Cadeaux på galopbanen.
Engelsk fuldblod er en fremavlet hesterace, der stammer fra England i 1600- og 1700-tallet. Engelsk fuldblod har sin oprindelse i tre orientalske hingste ved navn Darley Arabian, Godolphin Arabian og Byerley Turk, samt eksemplarer af den lille, men også meget hurtige, i dag uddøde Gallowaypony. Målet med avlen har været at få den hurtigst mulige hest, og engelsk fuldblod anses i dag for verdens hurtigste hesterace. Racen anvendes inden for galopløb.
Engelske fuldblod er meget atletiske og muskuløse heste med et proportionalt eksteriør. De anvendes også som rideheste og indenfor ridesport på højt niveau inden for alle discipliner. Engelsk fuldblod anvendes også ved avl af andre hestetyper, eksempelvis travheste. Engelsk fuldblod bliver ofte mellem 155 og 165 cm i stangmål og er oftest brun, fuks, sort eller skimmel.
Engelsk fuldblod er også speciel, da det er en af de få racer, hvor der avles alene efter præstation og ikke efter udseende, noget som opdrættere har stræbt efter siden racen først begyndte at fremavles. I dag er det engelske fuldblod en af de mest udbredte racer og findes i millionvis og med over 118.000 nyregistrerede føl hvert år. Engelsk fuldblod regnes for den tredje af verdens mest indflydelsesrige moderne racer, lige efter arabisk fuldblod og den spanske hest.
Engelsk fuldblod er optaget i The General Stud Book, der indeholder et register over alle avlede heste af racen. En renracet engelsk fuldblod betegnes XX efter dens navn.
Historie Engelsk fuldblod blev udviklet i 1600- og 1700-tallet i England og var et resultat af adelens og kongehusets interesse for hestevæddeløb. I løbet af de seneste 200 år er en omfattende global industri vokset frem omkring engelsk fuldblod, som er blevet blandt de vigtigste individuelle hesteracer i verden. Den anvendes til at "forbedre" andre racer med eksempelvis størrelse, mod og mental styrke og er en af de største indflydelser på avl af sportsheste.
Engelsk fuldblods begyndelse Engelsk fuldblods historie strækker sig tilbage til middelalderen med de kapløb på flad jord, der skete rundt om i landet. De første rigtige løb, der var over fire engelske mil, fandt sted i 1174 i Smithfield nær London. Løbene blev populære og blev afviklet op igennem hele middelalderen. I 1500-tallet blev der udviklet et handicapsystem, hvor de hurtigste heste fik pålagt ekstra vægt.
Træning af galophestene blev også mere avanceret. Da Karl d. 2 blev konge over England, blev sporten gjort yderligere populær, idet Karl d. 2. var meget interesseret i hestevæddeløb og ofte besøgte væddeløbsbanerne. Karls datter Anne Stuart opmuntrede også sporten og avlen af kapløbheste. Med denne kongelige støtte voksede interessen drastisk for hestevæddeløb.Wall Famous Running Horses pp. 7–8
I begyndelsen af 1600-tallet havde opdrætterne derfor adgang til en enorm stamme af kapløbheste, som først og fremmest blev avlet på de kongelige stutterier. I avlen indgik også importerede hingste med orientalsk oprindelse, herunder arabisk fuldblod. Henrik VIII var hestevæddeløbenes første kongelige protektor og grundlagde Royal Paddocks ved Hampton Court med heste fra Spanien og Italien. De havde megen berberblod i sig og blev parret med væddeløbshestene.
Engelsk fuldblod blev også influeret af mindre ædle heste som den britiske Gallowaypony og irske hobby. Avl af engelsk fuldblod blev dikteret af præstationer og ikke af udseende, et system som den dag i dag anvendes ved avlen af racen.
Stamhingstene thumb|Den første stamfader til fuldblodet, The Byerley Turk, afbildet på maleri. Engelske fuldblods vigtigste stamfædre kan spores tilbage til tre importerede orientalske hingste: Byerley Turk, Darley Arabian og Godolphin Arabian.Milner The Godolphin Arabian pp. 3–6Wall Famous Running Horses p. 8 Disse tre heste siges være racens stamfædre og skulle ifølge legenden være arabisk fuldblod, men senere forskning har vist, at de formentlig har været turkmenske heste og berberheste.
Et genetisk studie har vist, at 95% af alle engelske fuldblodshingste kan spores til Darley Arabian via Y-kromosomet. I mere moderne stamtavler, hvor der inddrages ophav af både hingste og hopper, fremgår imidlertid, at flere heste har krydsninger til Godolphin Arabian (13,8%) end til Darley Arabian (6,5%) Samme studie viste i øvrigt, at den mindre kendte hingst Curwens Bay Barb havde større indflydelse (4,2%) end Byerley Turk, der kun havde 3,3% indflydelse. Den moderne fuldblodshest kan spores til hele 27 eller 28 forskellige hingste, som blev anvendt i avlen i 1600- og 1700-tallet. Trods dette regnes Byerley Turk, Godolphin Arabian og Darley Arabian fortsat for det engelske fuldblods første stamfædre. I avlen er indgået et stort antal hopper.
Disse tre stamfædre er med i stambogen, og alle nulevende, racerene engelske fuldblod skal kunne spores tilbage til en af disse tre stamfædre igennem disses efterkommere. De vigtigste hingstelinier var Eclipse, som går tilbage til Darley Arabian, Herod, som går tilbage til Byerley Turk og Matchem, som går tilbage til Godolphin Arabian.
Byerley Turk Byerley Turk var den første stamhingst. Hesten blev taget som krigsbytte af oberst Robert Byerley, da Budapest blev befriet fra tyrkerne i 1686-1687. Racen på Byerley Turk mentes at være turkmensk eller Achaltekeer, og ikke arabisk fuldblod, som ellers ofte hævdet. Byerley Turk var en mørkebrun, ganske let og utroligt hurtig hest, som blev en personlig favorit hos opdrætteren. Robert Byerley deltog med hesten i Slaget ved Boyne i 1690, inden Byerley tog ham tilbage til sit gods og anvendte ham som avlshingst på sit stutteri. Byerley Turk blev fader til mange avlsheste, især hingsten Jif, som igen blev fader til Herod; en af de absolut mest betydningsfulde hingste inden for fuldblodsavlen.
Darley Arabian thumb|Maleri af Darley Arabian Den anden stamhingst, Darley Arabian, var en statelig, fuksfarvet arabisk hingst, som fik navnet Darley efter sin ejer, Thomas Darley. Darley Arabian blev født i ørknen i Syrien i året 1700 og blev solgt som fireårig af sheiken Mirza til Thomas Darley. Sheiken fortrød imidlertid kort efter at have solgt hesten, og han erklærede, at alle, der medvirkede til at fjerne hesten, ville blive henrettet. Thomas Darley lod imidlertid nogle mænd ro i land fra havet i ly af nattens mørke, som overmandede vagterne i stalden, hvorefter Darley kunne sejle væk med hingsten. Darley Arabian kom herefter til Yorkshire i England, hvor han blev avlshingst. Darley Arabian blev ofte parret med hoppen Betty Leedes, og disse to blev forældre til den første rigtigt store galophest, hingsten Flying Childers. Betty Leedes var også farmors-mor til hesten Eclipse, som til sidst skulle blive en af de mest succesfulde galopheste nogensinde. Darley Arabian er den vigtigste af de tre traditionelle stamfædre, og ca. 95% af nutidens engelske fuldblod kan spores til Darley Arabian.
Goldolphin Arabian thumb|Maleri af Godolphin Arabian, malet af George Stubbs. Den tredje stamfader var hingsten Godolphin Arabian, som også blev kaldt Godolphin Barb. Årsagen til de to navne er, at man ikke var helt sikker på, om hingsten var arabisk fuldblod eller en berberhest. Det er usikkert, hvor hesten blev født, men det er formentlig sket i det nordlige Afrika eller i Yemen. Han kom til Europa som en gave til den franske kong Ludvig XV fra beyen i Tunis. Men Ludvig XV syntes ikke om hesten, der derfor blev benyttet som kørehest i Paris, indtil den blev sendt til England, hvor den endte i Lord Godolphins eje. Han blev avlshingst på Lord Godolphins stuteri, Gog Magog, i Cambridgeshire.
Godolphin Arabian var oprindeligt tiltænkt en rolle som "teaser", dvs. en hingst, der tester om hopperne er i brunst, før den rigtige avlshingst slippes ind. Da Goldolphin Arabian skulle teste hoppen Roxanas brunst endte det med, at hoppen afviste avlshingsten Hobgoblin, hvorefter Godolphin Arabian fik lov til at bedække hoppen. Parret fik sammen tre hingste som afkom, Lath, Cade og Regulus. Alle tre var meget hurtige, herunder Lath, der vandt ni ud af ni starter i løbet Queen's Plate på Newmarket Racecourse.
Afkom af Godolphin Arabian har særlig præget de amerikanske grene af engelsk fuldblod som følge af hoppen Selima (født i 1745), der blev eksporteret til de britiske kolonier i Maryland i det nuværende USA.
Oprindelig avl De første orientalske hingste blev oftest parret med mere primitive hopper, ofte af indenlandske, britiske racer. Blandt andet benyttede man sig af hopper af racen irsk hobby, der var kendt for sin hurtighed. Disse ponyer blev avlet i Irland i 1200-tallet, formodentlig med en population af indenlandske ponyer, som har befundet sig i Irland siden antikken og som var blevet forædlet med spanske racer som Asturconpony eller den iberiske hest. Den meget hurtige og primitive Gallowaypony menes at være en af de racer, der blev anvendt i udviklingen af hobbyhestene og også i udviklingen af engelsk fuldblod. Disse ponyer var blevet udviklet som vildheste på de engelske og skotske heder.
I 1800-tallet blev de engelske hoppers gener studeret af Bruce Lowe, som kunne identificere hele 50 forskellige linjer af hopper inden for engelsk fuldblod. Dette antal blev ved yderligere forskning forøget til 75, men yderligere studier viste, at disse forskellige linjer havde fælles haplotyper, hvorfor linjerne blev reduceret til kun 15 hopper, som sikkert også havde samme forfader.
Senere udvikling af det engelske fuldblod I slutningen af 1700-tallet var galopløbene blevet organiseret med faste regler og havde karakter af en selvstændig sport. Ved at avle fuldblodene selektivt efter resultater, blev racens hurtighed forøget. Også størrelsen blev forøget, da ponyernes indflydelse på avlen aftog. Da distancerne på løbene blev ændret, blev også avlen justeret. Tidligere havde løbene været afviklet over 4 miles, men de blev reduceret til 1 til 1,8 miles. De ældre distancer havde været en fordel for ældre, udholdende heste med bedre kondition, men de nye løb gjorde, at man lagde vægt på at avle heste, der kunne løbe i en ung alder, da de unge heste var hurtigere end de ældre.
Spredningen af det engelske fuldblod Amerika Den første engelske fuldblod, der blev eksporteret fra England var Bolle Rock, som blev eksporteret til Virginia i den da britiske koloni i Nordamerika. Virginia og Maryland blev hurtigt de to primære områder i kolonierne inden for avl af engelsk fuldblod efter at yderligere heste blev sendt til kolonierne. Under den Amerikanske uafhængighedskrig ophørte eksporten til kolonierne, men den blev relativt hurtigt genoptaget efter USA's selvstændighed. Efter uafhængigheden blev de to største hingste i USAs avlshistorie importeret til landet. Messenger, som blev importeret i 1788, og Diomed, der blev importeret i 1798. Messenger fik aldrig nogen større indflydelse på fuldblodsavlen i USA, men blev i stedet stamhingst til den amerikanske travhest, og fik også indflydelse på flere andre amerikanske hesteracer som amerikansk saddlebred og Tennessee walking horse. Diomed blev derimod den absolut vigtigste hingst inden for amerikansk fuldblodsavl, først og fremmest igennem sin søn Sir Archy, der blev den første rigtig succesfulde amerikanskfolede fuldblodshingst, da han vandt flere store løb i landet. Diomed blev anvendt også i udviklingen af Quarterhesten.