Ørkild Slot eller ØrkildeØrkilde . 1001 fortællinger om Danmark. Af Vivian Etting. Hentet 17/6-2016 er et tidligere middelalderligt slot og nuværende voldsted i Svendborg på Fyn. Det er blandt de store voldsteder fra middelalderen,Ørkild Slot og mølle. Fredninger.dk. Hentet 17/6.2016 og blandt landets største voldsteder.Ørkild Slots kranke skæbne. svendborghistorie.dk. Hentet 17/6-2016
Ørkild Slot blev opført som en træborg i 1200-tallet og blev siden forbedret, og ejet af Odenses bispesæde i flere omgange. Den var i kronens eje fra Valdemar Atterdag annekterede borgen i 1350'erne og omkring 50 år frem. Siden havde Odense biskopper den, frem til 1534 hvor den blev ødelagt under Grevens Fejde. I dag findes kun lidt fundament og de store borgbanker.
Historie Fæstningen blev opført engang i 1200-tallet, muligvis med Valdemar Sejr som bygherre.Ørkild Slots Voldsted. Kulturarvsstyrelsen. Hentet 17/6-2016 Den nævnes første gang i 1264 og har i flere periode været i Odense bispesædes eje. I 1350'erne brugte inddrog Valdemar Atterdag borgen, og kronen ejede den fremtil omkring år 1400. Herefter havde Odenses bisp atter borgen i flere omgange.
I 1534, under Grevens Fejde, ledede Grev Christoffer af Oldenburg de oprørske borgere fra Svendborg mod borgen, der på dette tidspunkt var i Odense biskops eje og blev brugt som bispestolens fæstning. Flere af de lokale byrådsmedlemmer støttede oprørerne der endte med at borgen blev indtaget og brændt ned, idet byens indbyggere støttede Christian II, og de mente at borgen havde negativ indvirken på byens næringsliv gennem ulovlig handel og sejlads. Efter borgen var indtaget forsatte oprørerne til Odense, hvor man plyndrede bispegården. Det endte med at gruppen blev slået under Slaget ved Øksnebjerg af Johan Rantzau i 1535.Øksnebjerg . 1001 fortællinger om Danmark. Hentet 18/6-2016Svendborg og Ørkild . fynhistorie. Hentet 17/6-2016
Stenene blev ad åre brugt i andre byggerier i området, og i dag findes kun sporadiske rester af fundamentet bevaret.
I 1951 blev området fredet. På trods af dette udlejede kommunen alligevel jorden i løbet af 1950'erne og 1960'erne, hvor der blev opført en række kolonihavehuse. Naturklagenævnet besluttede i 1998, at disse skulle være fjernet ved udgangen af 2005, og i dag er området blot udlagt til græs, så man kan se borgbanken tydeligt.
Beskrivelse
Ørkild Slot ligger på en bakke der strækker sig i en blød bue et stykke rundt om byen. Selve borgbanken er 75x75 meter. Mod nord er en voldgrav der adskiller hovedborgen fra en forborg. Foran dette ligger to tørre voldgrave med en vold imellem. I første omgang har borgen været opført i træ, men er senere blevet ombygget i munkesten.
Hele området omfatter omkring 25.000 m2.Slotte og herregårde. svendborghistorie.dk. Hentet 18/6-2016
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fæstningsanlæg fra middelalderen i Danmark Kategori:Voldsteder i Svendborg Amt Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Svendborg Kommune Kategori:Borgruiner i Danmark Kategori:Fredede fortidsminder i Danmark