Repoussoir (fra fransk repousser "trænge tilbage" eller "skubbe tilbage") er en teknik anvendt i billedkunst, hvor et større objekt placeret i forgrunden trænger baggrunden tilbage, hvilket giver en oplevelse af dybde i billedet.
Teknikken Dybden i billedet skabes ved, at repoussoir-objektet, der er placeret i forgrunden, er betydeligt større end andre objekter i billedet. De andre objekter ser derved ud, som om de trænges langt tilbage ind i billedets baggrund.
Hermed trækkes beskuerens øje fra objektet i forgrunden og dybt ind i billedet baggrund.
Repoussoir-objektet er typisk et stykke arkitektur eller et træ, men kunne også være et menneske eller et dyr. Objektet er også gerne mørkere eller en helt sort silhuet i forhold til den lysere baggrund.
Teknikken giver en mere interessant komposition end typiske panorama-billeder, hvor beskuerens øje glider over den ensartede forgrund og baggrund uden at hæfte sig ved nogen objekter.
Historie Repoussoir-teknikken har været anvendt af kunstnere siden barokken og kan især findes hos hollandske landskabsmalere fra det 17. århundrede. Jacob Isaacksz van Ruysdael yndede at bruge repoussoir i sine landskaber ved at placere et træ i den ene kant af maleriet. I stedet for træer brugte malere som Paolo Veronese, Peter Paul Rubens og impressionisterne som Gustave Caillebotte menneskefigurer som repoussoir i deres billeder.. I Danmark blev teknikken brugt af bl.a. Johan Thomas Lundbye.
I dag kan teknikken med fordel bruges i fotografi og anden billedkunst til at skabe dybde og rumlighed.
Kildehenvisninger
Kategori:Maleri