Dinamo Riga () var en professionel lettisk ishockeyklub, der spillede i den sovjetiske liga i 1946-92 og den Internationale Hockey-Liga i 1992-95. Klubben blev stiftet i 1940, genetableret efter anden verdenskrig i 1946 og havde hjemmebane i Rīgas Sporta Pils i Riga, Letland.
Fra midt i 1940'erne til midt i 1950'erne og igen fra midt i 1970'erne til begyndelsen af 1990'erne var Dinamo Riga blandt Sovjetunionens ti bedste ishockeyklubber, og den opnåede sit bedste resultat, da den i sæsonen 1987-88 vandt sølvmedaljer i det sovjetiske mesterskab. Den nåede endvidere ved flere tilfælde semifinalerne i den sovjetiske pokalturnering.
Historie
Dinamo Riga blev oprindeligt stiftet i 1940 under Sovjetunionens besættelse af Letland. Efter anden verdenskrig blev foreningen i 1946 genetableret og var et af de tolv hold, der i vinteren 1946-47 spillede om det første sovjetiske mesterskab i ishockey. Dinamo Riga endte på fjerdepladsen efter de tre Moskva-hold, Dynamo, CDKA og Spartak. Tre år senere skiftede klubben navn til Daugava Riga og forblev til og med sæsonen 1962-63 i den bedste sovjetiske liga, men den var dog ikke stærk nok til for alvor at udfordre hovedstadsklubberne i kampen om det sovjetiske mesterskab.
Med nedrykningen til den næstbedste liga i 1963 begyndte en middelmådig tid for klubben, der endda i 1968, samtidig med at den skiftede navn tilbage til Dinamo, endte med nedrykning til den tredjebedste række.
I 1968 overtog den russiske træner Viktor Tikhonov trænersædet i Dinamo. Han var kendt for at lægge vægt på streng disciplin og revolutionerede træningsmetoderne, og han var blandt de første til at anvende videooptagelser til kampanalyser. Derudover lagde han stor vægt på sine spilleres fysiske form. På grund af Dinamo-spillernes ringe potentiale indførte han en strategi, som ingen sovjetiske hold indtil da have benyttet: at spille med fire angrebskæder. Dermed kunne hans hold ved hjælp af hurtighed og bedre kondition slå andre hold, der ellers var Dinamo spillemæssigt og teknisk overlegne. Som følge af den nye strategi opnåede Dinamo i 1970 oprykning til den næstbedste række, og allerede i 1973 var holdet tilbage i den bedste sovjetiske liga.
I 1975 blev Viktors Hatuļevs fra Dinamo Riga den første sovjetiske spiller, der blev draftet af et NHL-hold, da han blev valgt i 9. runde (nr. 160 i alt) af Philadelphia Flyers, men han fik naturligvis aldrig chancen for at spille i NHL.hockeyDB.com - 1975 NHL Amateur Draft
I sæsonen 1976-77 blev en af stjernerne på det daværende Dinamo-hold, Helmuts Balderis, både point- og mål-topscorer i ligaen og følgelig kåret som årets spiller. Allerede den foregående sæson havde han scoret flest mål af alle i den sovjetiske liga. I 1983 blev han igen ligatopscorer - i sin karriere i den sovjetiske liga opnåede han i alt at score 333 mål og udføre over 230 assists.
Den største succes i klubbens historie blev opnået i sæsonen 1987-88, hvor den endte på andenpladsen i kampen om det sovjetiske mesterskab, kun overgået af CSKA Moskva. Til den sæson havde ligaledelsen indført et slutspilssystem efter amerikansk forbillede. I første fase af grundspillet endte Dinamo på 10.-pladsen, men i anden fase spillede klubben sig op på tredjepladsen og gik dermed videre til mesterskabsslutspillet for de fire bedste hold. I semifinaleserien, der blev spillet bedst af tre kampe, besejrede letterne Dynamo Moskva med 2-1 i kampe (2-0, 3-5 og 4-2), inden de i finaleserien bedst af fem kampe mod CSKA måtte se sig besejret med 1-3 i kampe (3-7, 2-1, 2-4 og 2-5).
Efter Sovjetunionens opløsning spillede Dinamo videre i den Internationale Hockey-Liga, indtil klubbens opløsning i 1995. I denne tid spillede man først under navnet Stars Riga (efter sponsoren A/S Stars) og senere Pārdaugava Riga. Parallelt hermed blev et nyt hold dannet under navnet Riga Juniors, der spillede i East European Hockey League (EEHL), og hvortil mange af Dinamo-spillerne skiftede, da klubben blev opløst.
I 1997 blev Dinamo '81 Riga oprettet som en form for efterfølger til Dinamo Riga. Klubben deltog i Letlands ishockeyliga og EEHL. I 2000 blev også denne klub opløst og erstattet af HK Riga 2000, der tilhørte Letlands ishockeyliga og flere gange blev lettisk mester i ishockey.
Titler og bedrifter
Sovjetisk mesterskab
Fil:silver medal icon.svg Nr. 2 (1): 1987-88. Nr. 4 (4): 1946-47, 1947-48, 1976-77, 1989-90. Nr. 5 (7): 1951-52, 1954-55, 1974-75, 1980-81, 1982-83, 1985-86, 1990-91.
Sovjetisk pokalturnering
Semifinalist (2): 1976-77, 1978-79.
Sæsoner
Liga Sæson Division Niveau Plac. Fase (plac.) K V U T Målscore Point Kommentar Pokalresultat Sovjetunionen1946-47Klasse A14/12Indl., gruppe A (2/4) 3 2 0 1 13-9 4Plac.runde 4-7 (1/4) 3 2 1 0 9-2 5 1947-48Klasse A, 1. gruppe 1 4/10 18 11 2 5 81-48 24 1948-49Klasse A, 1. gruppe 1 6/10 18 8 3 7 55-53 19 1949-50Klasse A, 1. gruppe 1 6/12 22 10 3 9 84-72 231950-51Klasse A110/12Indl., gruppe B (6/6) 5 0 1 4 13-25 11/8-finalistPlac.runde 7-12 (4/6) 5 2 1 2 17-17 51951-52Klasse A15/12Indl., gruppe B (2/4) 6 3 1 2 24-9 7KvartfinalistFinalerunde (5/6) 10 1 0 9 19-51 21952-53Klasse A110/17Indl., gruppe A (4/6) 5 1 1 3 13-16 3KvartfinalistPlac.runde 10-17 (1/8) 7 6 0 1 59-18 12 1953-54Klasse A 1 6/9 16 5 1 10 50-90 11Kvartfinalist 1954-55Klasse A 1 5/10 18 6 4 8 42-57 16Kvartfinalist 1955-56Klasse A 1 6/15 28 14 2 12 99-100 301/32-finalist 1956-57Klasse A 1 12/16 30 8 5 17 67-80 211957-58Klasse A116/16Indl., gruppe A (4/4) 6 0 0 6 14-44 0Nedrykning til 2. gruppeEgentlig var der tale om, at Klasse A efter sæsonen blev opdelt i gruppe 1 og gruppe 2.Plac.runde 9-16 (8/8) 28 5 1 22 61-135 11 1958-59Klasse A, 2. gruppe 2 7/7 Oprykning til Klasse AEgentlig var der tale om, at de to grupper i Klasse A igen blev samlet til én gruppe.1959-60Klasse A118/18Indl., gruppe A (6/6) 25 0 1 24 43-169 1Plac.runde 16-18 (3/3) 4 1 0 3 10-31 21960-61Klasse A119/19Indl., gruppe B (9/9) 16 0 1 15 30-97 11/16-finalistPlac.runde 13-19 (7/7) 18 2 3 13 46-84 7 1961-62Klasse A 1 15/20 38 12 4 22 112-163 281962-63Klasse A118/20Indl. runde (18/20) 19 4 2 13 46-98 10Plac.runde 11-20 (8/10) 18 7 0 11 62-74 14Nedrykning til 2. gruppe 1963-64Klasse A, 2. gruppe 2 8/11 40 14 7 19 158-163 35 1964-65Klasse A, 2. gruppe, vest 2 3/11 40 22 3 15 180-145 47 1966-67Klasse A, 2. gruppe 2 8/12 44 17 8 19 126-143 421/16-finalist 1967-68Klasse A, 2. gruppe 2 12/12 44 6 3 35 115-204 15Nedrykning til 3. niveauDivisionernes navne blev ændret, så Klasse A, 2. gruppe i 1967-68 var næstbedste niveau i ligasystemet, mens den i 1968-69 var tredjebedste niveau.1/16-finalist 1968-69Klasse A, 2. gruppe, vest 3 3/11 40 22 4 14 132-106 481/8-finalist 1969-70Klasse A, 2. gruppe, vest 3 1/12 44 316-85 83Oprykning til 1. gruppe 1970-71Klasse A, 1. gruppe 2 3/13 48 29 3 16 212-163 611/32-finalist 1971-72Klasse A, 1. gruppe 2 3/13 48 28 8 12 229-148 64Kvartfinalist 1972-73Pervaja Liga 2 1/13 48 42 2 4 336-135 86Oprykning til Vyssjaja LigaKvartfinalist 1973-74Vyssjaja Liga 1 6/9 32 13 2 17 120-130 281/8-finalist 1974-75Vyssjaja Liga 1 5/10 36 15 9 12 152-143 39 1975-76Vyssjaja Liga 1 6/10 36 16 5 15 122-118 37Kvartfinalist 1976-77Vyssjaja Liga 1 4/10 36 17 7 12 133-126 41Semifinalist 1977-78Vyssjaja Liga 1 6/10 36 13 8 15 118-135 34 1978-79Vyssjaja Liga 1 6/12 44 19 7 18 150-132 45Semifinalist 1979-80Vyssjaja Liga 1 8/12 44 16 4 24 134-162 36 1980-81Vyssjaja Liga 1 5/12 49 22 6 21 163-157 50 1981-82Vyssjaja Liga 1 8/12 56 17 10 30 163-157 40 1982-83Vyssjaja Liga 1 5/12 56 27 5 24 240-212 59 1983-84Vyssjaja Liga 1 8/12 44 17 8 19 146-172 42 1984-85Vyssjaja Liga 1 7/12 52 18 9 25 170-196 45 1985-86Vyssjaja Liga 1 5/12 40 19 6 15 138-128 44 1986-87Vyssjaja Liga 1 7/12 40 14 5 21 117-132 331987-88Vyssjaja Liga12/14Grundspil (10/14) 26 10 4 12 88-92 24Fil:silver medal icon.svg Slutspilsfinalist1/8-finalistMellemspil (3/10) 18 11 3 4 66-46 25 1988-89Vyssjaja Liga 1 9/14 36 10 6 20 98-156 26Indledende runde 1989-90Vyssjaja Liga 1 4/14 48 26 7 15 148-117 59 1990-91Vyssjaja Liga 1 5/15 46 25 5 16 187-138 551991-92Vyssjaja Liga111/16Grundspil (14/16) 30 10 0 20 94-127 20Plac.runde, zone 2 (2/4) 12 6 1 5 36-36 13Plac.runde, gruppe 1 (2/4) 6 2 3 1 21-19 7Plac.runde 11-12 (1/2) 2 1 0 1 7-4 2 IHL 1992-93Vest-konferencen 1 Grundspil (6/12) 42 19 8 15 142-125 46Slutspil: 1/8-finalist 1993-94IHL 1 Grundspil (12/24) 46 21 6 19 153-155 48Slutspil: 1/8-finalist 1994-95Vest-konferencen 1 Grundspil (14/14) 52 14 4 34 99-168 32 Berømte spillere Viktors Hatuļevs Helmuts Balderis Harijs Mellups Artūrs Irbe Vitālijs Samoilovs Olegs Znaroks
Trænere 1946–49: Jānis Dobelis 1949–61: Edgars Klāvs 1961–62: Anatolijs Jegorovs 1962–63: Georgijs Firsovs 1963–68: Staņislavs Motls 1968–77: Viktor Tikhonov 1977–80: Ēvalds Grabovskis 1980–89: Vladimir Jursinov 1989–90: Pjotr Vorobjov 1990–91: Ēvalds Grabovskis 1992: Jevgeņijs Banovs 1992–94: Juris Reps 1994–95: Mihails Beskašnovs 1995: Leonīds Beresņevs
Kilder / eksterne henvisninger Hockey Archives: URSS 1946-47 - Russie 1994-95 Noter
Kategori:Ishockeyklubber i Letland Kategori:Sport i Riga Kategori:Etableret i 1940 Kategori:Etableret i 1946 Kategori:Ophørt i 1995