Pia Fonnesbech (født 27. februar 1961) er en dansk maler og skulptør. Hun er født i Danmark, men boede i Stockholm fra 1977-91, hvor hun fik det meste af sin kunstneriske uddannelse.

Uddannelse Fonnesbech gik på Kunstskolan Idun Lovéns malerlinje fra 1985 til 87. I 1987 begyndte hun at læse arkæologi på Stockholms Universitet i et halvt år, men besluttede at hellige sig maleriet.

Mellem 1988-90 fortsatte hun med maleriet på Gerlesborgskolan i Stockholm. Herefter gik hun på Konstfacks Malerlinje 1990-91, hvorefter hun vendte tilbage til Danmark og blev gæsteelev på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, og på Valands konstskola ved Göteborgs Universitet, hvor hun bl.a. havde Keith Christlow som lærer.

Kunstnerisk karriere

Pia Fonnesbech har malet siden 1982 og begyndte at lave skulpturer i 2014. Hun debuterede på Liljevalchs Vårsalong i 1990 og havde sin første separatudstilling på Galleri Marius i 1995.

Pia Fonnesbech har udstillet på kunstmuseer, kunsthaller og gallerier i Danmark og i udlandet. Hun har altid eksperimenteret meget, og fx udelukkende arbejdet abstrakt med ornamenter fra 1988-91. Abstraktionen tog over 1991-94, hvor hun fik en søn Bjørn, med maleren Peter Fonnesbech. Fra 1995-97 arbejdede hun med blomsterbilleder, men efter at jazzmusikeren Nikolaj Bentzon bestilte et portræt arbejdede hun med portrætter 1997-2000. Efter år 2000 er det mest stilleben, som hun er optaget af.

Pia Fonnesbech arbejder koloristisk og ofte med komplementære farvepar. Ornamenterne fra hendes periode i slutningen af 90'erne findes næsten altid som baggrund for hende stilleben.

Udstillinger i udvalg

Stipendier i udvalg Kunstrådet, Nordisk Råd, Rejselegat fra Konstfack i Stockholm, Georg Harms Legat

Repræsenteret i Konstrådet, Gamla tullhuset ved Svinesund, Norge, Konstenheten i Västgöta Län, Östra Sjukhuset i Göteborg, Vejle Sygehus, Gladsaxe Kommune, Varde Kommune, Jægerspris Slot

Referencer

Eksterne henvisninger Officiel hjemmeside

Kategori:Kunstnere fra Danmark