thumb|right|upright=1|Åndehuse (phi ban) i Nordthailand Åndehus (Spirit House, san phra phum, Thai: ศาลพระภูมิ, eller blot phi ban, der betyder "spøgelse(s) hus" på jævn Lao-Isaan-dialekt, som omkring halvdelen af thaierne taler, samme betydning som "ånd(e) hus", Thai: ผีบ้าน; Khmer: rean tevoda, "place for the tevoda-spirit", hus-ånden/ånderne, eller pteah phum, "house for the spirit of the land", land-ånden/ånderne) er en helligdom til et steds beskyttende ånder. Åndehuse findes i nordvestlige sydøstasiatiske lande som Burma, Cambodia, Laos og Thailand.
Åndetilbedelse eller animisme har overlevet tidens tand, og da buddhismen blev introduceret i Sydøstasien, blev disse oprindelige overbevisninger ikke fjernet, men udviklede sig side om side, så meget af den gamle animistiske tro er sammenflettet med moderne buddhisme.Ghosts in the House, Paying Respect to the Past (C-holiday Samui+Phuket, trykt magasin, C-publishing 2008) De fleste huse og virksomheder har et eller to åndehuse stående på et sted, udvalgt i samråd med en Brahminpræst eller åndemaner. Åndehuse har ofte form som et miniature tempel og kan være bygget af cement eller træ, monteret på en søjle eller fire ben, ofte stående på en lille forhøjning. Åndehuset er beregnet til at give ly til ånderne, der kan forårsage problemer for mennesker, hvis de ikke formildes med en bolig, gaver, og mad og drikke.
Rejsende og turister i Sydøstasien kan ikke undgå at se åndehuse, normalt som et par – det ene stående på en høj enkelt søjle, det andet på lidt lavere fire ben, typisk med en stige op til en platformen med miniature templet – udstyret med små figurer af dyr og mennesker, samt offergaver foran i form af friske blomster samt lidt mad og drikke, ofte et glas med rød sodavand, eller en hel flaske rød Fanta.
Baggrund og traditioner thumb|right|upright=1|Fornemme åndehuse i Bangkok Der er utallige guder og andre himmelske væsener i sydøstasiatisk folklore, men de primære ånder, som mennesker bekymrer sig om, er Phra Bhum Jowthee, jordens åndelige beskyttere. Der er 11-12 sådanne vogtere, og hver af dem giver forskellig beskyttelse. Husets Vogter og Havens Vogter er så frekventerede og tilbedte, at de er de eneste to typer ånder, der bygges permanente boliger til. For eksempel har ethvert thai hus, og enhver thai bygning, miniature huse til disse to ånder, kendt som Phra Phum og Chao Thi. Åndernes huse afspejler den menneskelige husejers status – de kan være et primitivt ly for vind og vejr, eller et helt lille palads – jo større menneskeboligen, eller virksomheden, er, des større er ånderhusene. Ofte har et bysamfund desuden et fælles åndehus, Chao Pho.
En ånd er ofte benævnet med thai-ordet phi, der bruges i flæng om såvel spøgelser, som ånder, og andre æteriske væsener. Da Buddhismen ingen egentlig gud har, er den sydøstasiatiske theravadabuddhisme integreret med folkereligion, hvilket er en blanding af folketroens mangfoldige animisme og områdets tidligere hinduisme. Hvor man på dansk forsøger at forklare spøgelser som noget adskilt fra sjæl og ånd, så er de mere sammenflydende i sydøstasiatisk kultur. Ordet "phi" anvendes for såvel spøgelser som ånder, især i lao-thai dialekten på Isaan plateauet, hvor en tredjedel af befolkningen bor. Her kaldes åndehus for phi ban (dansk: spøgelse + hus), i stedet for ordet "san" for "hus", efterfulgt af åndens navn, for eksempel San Phram Phum, der på trods af at være en ånd (husvogterånd), ofte manifesteres med en figur af den hinduistiske engel Phra Chai Mongkol.Thai Spirit Houses : San Joa Thi, San Phra Phum (hentet 30-11-2016) Phra er også en flertydig, det er thai-udtalen af sanskrit ordet bara (vara), der enten adjektivt kan mene fremragende, eller som navneord betyde en velsignelse, men tillige bruges "phra" som royal titel, for eksempel Phra Thep (Prinsesse Engel). Ordet "phi" anvendes også som titel på genfærd, før deres navn, for eksempel phi Nang Thani, hvor tillige indgår "nang", der betyder "lady", på dansk "fru". Nogen gange kan "nang" være udskiftet med "mae", der betyder "frøken", for eksempel Mae Nak Phra Khanong, der er "Frøken Nak fra (stedet) Phra Khanong", et meget kendt spøgelse, der populært benævnes som både Mae Nak (Frøken Nak) eller Nang Nak (Lady Nak).As cultures come together, it's all in bad spirits (Bangkok Post, 17-01-2016)
Altid bede ånderne om lov thumb|right|upright=1|Åndehus i Pak Beng (Oudomxay Provincen, Laos) Man skal altid spørge himmelske væsener om lov, før man foretager sig noget – det er i det hele taget indbegrebet i meget af hverdagen, hvor astrologi, numerologi og Fortune Telling (spå), indgår. Det kan være både munke i det buddhistiske tempel, eller egentlige spåkoner, eller spåmænd, der fortæller om, hvad man skal gøre for at få en god og lykkelig fremtid. Spådommen er oftest baseret på kort, i dag Tarok-kort, eller håndlæsning, eller en kombination af det hele. Således skal man også spørge de allesteds nærværende ånder om lov.
Der er en stærk tro på, at før man begynder at bygge på en grund, eller bygge nyt, kan man risikere at forstyrre de ånder, som bebor ejendommen. Så for at beskytte den kommende bolig, eller forretning, fra gengældelsesaktioner grundet misbehag fra disse, med et moderne udtryk poltergeister, placerer man et miniaturehus på en søjle, som disse væsener kan tage ophold i. En beskeden bolig, men spøgelserne finder den slags ganske tiltrækkende – dog skal man sørge for, at åndernes hus aldrig står et sted, skyggen fra den ny bygning når. Desuden skal man for enhver pris sikre sig, at disse væsener er lykkelige, hvilket kan gøres ved at ofre blomster, frugt, ris, drikkevarer og røgelse (røgelsespinde), for at pacificere de æteriske beboere. Formålet med åndehuse er at give ly til himmelske væsener, spøgelser og ånder, mens de endnu opholder sig på det jordiske plan. Ifølge folketroen kræver disse skabninger respekt fra mennesker, og de kan blive drilagtige, og forårsage katastrofal interferens, hvis de ikke får det, som de vil have det. Phra Bhum Jowthee, jordens åndelige beskyttere (ånderne), forventer for eksempel forlods information om menneskers intention om påbegyndelse af en forretning på lokaliteten, eller foretagelse af ændringer i et eksisterende foretagende. Hvis mennesket ikke forlods, respektfuldt har bedt om tilladelse, kan det medføre forretningens fallit.
Ni forskellige ånder udover hus og have thumb|Typisk almindeligt sæt åndehuse (Thailand) Husets Vogter, Phra Phum, er også ånden eller ånderne, der hjælper i forretnings spørgsmål, da forretning og hjem ofte er i samme sted. Det er usikkert, om det er en ånd, der våger over alle huse, eller om det er individuelle ånder for hvert hjem. Hvis man spørger i Thailand, så har hvert hjem sine ånder, og de bor i åndehuset, ved siden af menneskenes hus. Hvis man helhjertet tror på dette, er det vigtigt at tænde lys og røgelse hver morgen, og bede ånden om at beskytte hjemmet. Andre gør det kun ved rituelle lejligheder.
Større virksomheder har derimod en helligdom (shrine) for Phra Phrom, thai repræsentationen af hindu guden deva Brahma, der almindeligvis antages at beskytte mod farer og give velstand i erhvervslivet. Thaibuddhismen respekterer mange brahma guder, herunder Universets skaber og visdommens gud, Phrom med fire ansigter. Buddhismen voksede ud af en kultur, der troede på mange niveauer af guder, kaldet devaer. Brahmas fire ansigter repræsenterer de fire Vedaer, samt en række andre tolkninger. Ud fra thai-perspektiv symboliserer de fire ansigter, at den store Brahma er i stand tilbyde hjælp til mennesker, der råber til ham fra alle retninger (fire verdenshjørner). Den mest kendte helligdom for Phra Phrom er helligdommen Erawan i Bangkok.Story of 四面佛 Phra Phrom (Posted in Amulet,God Buddha,Katha Mantra by buddhanirvana on April 23, 2010; hentet 20-11-2016) Der er altså her tale om en gud, og ikke en ånd eller spøgelse.
Havens Vogter, Chao Thi, våger over og beskytter de naturlige omgivelser, gårdpladser, haver og frugtplantager. Der er derimod en separat ånd for rismarker, så man skal ikke forveksle Havens Vogter med en ånd, der beskytter landbruget. Blomster, frugt og planter er imidlertid så vigtige, at Havens Vogter også har sit eget permanente hus.
De andre ni beskyttere er Vogteren af Porte og Trapper, der menes at opholde sig i hjemmets dørtrin, hvorfor man aldrig må træde på dørtrinnet til et thailandsk hus. Så er der Vogteren af Dyr, Vogteren af Forrådshuse og Lader, Phi Na som er Vogteren af Marker og Rismark (Rice Paddy, oversvømmet mark, da ris gror i vand), Vogteren af Skov, Vogteren af Bjerge, Vogteren af Templer, Vogteren af Vand, og Vogteren af Militære Forsvarsanlæg.
Åndehuse og ofringer Midlertidige åndehuse nødvendige til forbøn af en bestemt ånd, kan til enhver tid konstrueres på ethvert sted. Et eksempel på dette, er et åndehus i rhododendronskoven på toppen af Doi Inthanon i det nordlige Thailand. Midt i en flere hundrede år gammel skov står et åndehus bygget til soldater, der døde i en helikopterstyrt år tilbage. Forrest på platformen er der, ud over lysestager og røgelsesholdere, små afsatser til placering af brændende cigaretter – dette fordi, de afdøde i helikopterstyrtet mentes at have været rygere.
Stilen og opførelse af en ånds hus kan være ganske simpel, eller som et miniature tempel eller thailandsk træpalads. Den nøjagtige stil afhænger ofte af to faktorer, den ånd man ønsker at invitere indenfor, og hvor meget man har råd til bygge åndehus for. Byggeriet i sig selv er et specialiseret område, og kun en ekspert i åndhus-entreprise kan komme i betragtning. Konstruktørens ansvar, ud over selve bygningen, er at være bekendt med alle de nødvendige involverede ritualer, så ånden kan blive inspireret til at finde netop dette hus acceptabelt som en jordisk bolig. I praksis vil mange almindelige bygherrer vælge at købe et par åndehuse fra en forhandler, og bede en Brahminpræst eller åndemaner foretage indvielses ritualerne. Et åndehus hedder "san" på thai, men mange landbybeboere på Isaan, det store nordøstlige plateau, kalder det blot spøgelseshus, "phi ban", hvor "phi" betyder spøgelse, og "ban" egentligt er et hus til mennesker (eller en hel landsby).
thumb|right|upright=1|Åndehus fyldt med både rød Fanta og rød est offer San Chao Thi (San Jao Thi), Jordherrens eller Havens Vogters Bopæl skal være lig et gammeldags træhus, og løftet fra grunden på fire pæle. Jordherren (Lord of the Land) vil være repræsenteret som figurer af en gammel mand og kvinde. Der vil være et udvalg af hjælpere, engle, og dansende piger, samt elefanter og andre dyrefigurer, for at fuldstændiggøre et tillokkende miljø til Jordherren. Forholdet mellem ånden og mennesket er til gensidig fordel: Vi tager os af dig – ved at give dig et pænt hus – og du vil tage dig af os.
San Phra Phum til Husets Vogter står på enkelt pille (firkantet søjle), og den er højere end Jordherrens pæle. Ligesom i San Chao Thi udstyres huset og omgivelser med et tilsvarende udvalg af hjælpere. Det er derimod lidt forskelligt om husets herre er et ældre par, eller den hinduistisk engel, Phra Chai Mongkol, eller begge. Flere erhvervdrivende kan være fælles om et sæt åndehuse, mens indkøbscentre og større forretnings foretagender, samt offentlige bygninger, i stedet har San Phra Phrom, en bred pille med en helligdom for Phrom, hindu-guden Brahma.
Der findes også større huse man kan gå ind i, bygget i jordniveau. Herinde står der miniature huse, ofte i træ, foruden et udvalg af figurer, samt menneskenes ofringer.