Lad det klinge sødt i sky er en julesalme, der har sin oprindelse i den latinske Resonet in laudibus. Den danske tekst er en oversættelse af N.F.S. Grundtvig. Den findes blandt salmerne i Grundtvigs Sang-Værk til den Danske Kirke hvor den er nummer 166.

Den latinske original går tilbage til 1300-tallet. Teksten blev oversat flere gange lige efter Reformationen, og en oversættelse af Arvid Pedersen blev optaget i Malmø-salmebogen fra 1529.

Lad det klinge sødt i sky finder man i 1953- og 2002-versionerne af Den Danske Salmebog. Et firstemmigt arrangement er optrykt i sangbogen Julens Melodier.Julens Melodier, side 21. En engelsk oversættelse har førstelinjen Let the voice of praise resound.

Julesalmen er indspillet af blandt andre DR PigeKoret, DR VokalEnsemblet og Ars Nova.

Reference

Eksterne henvisninger

Kategori:Julesalmer Kategori:Salmer af N.F.S. Grundtvig Kategori:Middelaldermusik Kategori:Salmer i Den Danske Salmebog