Museum of Fine Arts i Boston i Massachusetts i USA er et amerikansk kunstmuseum. Museet er det fjerdestørste i USA og er med mere end 450.000 kunstgenstande et af de mest omfattende kunstsamlinger på de amerikanske kontinenter. Museet har mere end 1 million årlige gæster og var i 2014 nr. 55 på listen over mest besøgte museer i verden.

Museet blev grundlagt i 1870 og flyttede til sin nuværende placering i 1909.

Historik thumb|Den oprindelige museumsbygning på Copley Square Museet blev grundlagt i 1870 og åbnede i 1876. Størstedelen af museets oprindelige samling var overtaget fra Boston Athenaeum Art Gallery. Emil Otto Grundmann var museets første direktør. Museet var oprindeligt placeret i en rigt udsmykket murstensbygning i nygotisk stil på Copley Square designet af John Hubbard Sturgis og Charles Brigham.

thumb|Museum of Fine Arts i Boston, set fra Fenway, omkring 1925 I 1907 blev det besluttet at flytte museet til nye lokaler på Huntington Avenue i Bostons Fenway-Kenmore-kvarter nær det nye Isabella Stewart Gardner Museum. Museet antog arkitekten Guy Lowell til at tegne den nye bygning, der skulle opføres i etaper i takt med at der blev opnået finansiering til projektet. To år senere, i 1909, stod den første bygningssektion i Lowells neo-klassiske stil færdig, og museet flyttede senere på året til de nye lokaler.

Efterfølgende er musset blevet løbende udbygget, primært i årene fra 1915-1928. Seneste udbygning var indvielsen af en ny fløj i november 2010, "Art of Americas Wing", tegnet af Foster and Partners.

Samlinger Museets samlinger omfatter blandt andet: Skulpturer, sarkofager og smykker fra Det gamle Egypten Fransk impressionistisk og postimpressionistisk maleri, som Paul Gauguins Hvorfra kommer vi? Hvad er vi? Hvor går vi hen? og værker af Manet, Pierre-Auguste Renoir, Degas, Monet, Vincent van Gogh og Paul Cézanne Amerikansk kunst fra 1700- og 1800-tallet, blandt andet værker af John Singleton Copley,Winslow Homer, Edward Hopper og John Singer Sargent Kinesisk maleri, kalligrafi og kunsthåndværk En stor samling japansk kunst, særlig keramik

Eksempler på museets værker Amerikansk kunst

Europæisk kunst

Antikviteter

Noter

Eksterne henvisninger Museum of Fine Arts hjemmeside

Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Boston Kategori:Kunstmuseer i USA Kategori:Etableret i 1870