Besættelsesmagtens fangelejre i Norge under 2. verdenskrig var 709 krigsfangelejre og arbejdslejre for udenlandske krigsfanger. Ved frigivelsen var disse lejre fordelt på ca. 400 igangværende lejre af varierende størrelser; "Stalag (som var tyskernes navn på hovedlejren) havde en del underlejre i sin administration". Der var fire norske Stalags: 1: Lillehammer, 2 Alta (flyttet til Beisford ved Narvik), 3: Drevja Oppdal og 4: Elvenes ved Kirkenes,
Jugoslaviske fanger I sommeren 1942 kom de første jugoslaviske fanger til Norge for at bygge veje. De fleste døde i løbet af det første år. Man regner med at der kom 4268 fanger fra Jugoslavien til Norge fra juni 1942 til maj 1945. De blev interneret i fangelejre overvejende Nordland, Troms og Finnmark. Flertallet af fangerne fra Jugoslavien var unge mænd mellem 18 og 30 år. Enkelte var ikke mere end 14 år gamle, mens de ældste var omkring 60 år. De jugoslaviske fanger blev overvejende sat til at bygge veje. De fleste arbejdede på strækningerne Rognan–Langset, Elsfjord–Korgen, Mo i Rana– Krokstrand og Karasjok–Finlandsgrænsen og desuden på Bjørnefjell-vejen. I tilknytning til disse vejstrækninger lå fangelejrene: Karasjok, Beisfjord, Botn, Osen og Korgen. Disse fangelejre blev bygget af det norske vejvæsen. På to af vejstrækningerne ledede vejvæsenet arbejdet.
I modsætning til de sovjetiske krigsfanger blev jugoslaverne ikke taget til fange som krigsfanger. Det blev afgørende for hvordan de blev behandlet. Jugoslaverne var arresteret som fjender af det tyske regime og havde fået en dødsdom. Da de ikke havde krigsfangestatus var de heller ikke beskyttet af Genevekonventionen, som indeholder bestemmelser om hvordan krigsfanger skal behandles. SS omtalte jugoslaverne som mordere og banditter som fortjente at dø.
Fangelejre Finnmark fylke Omkring 14.000 straffefanger befandt sig i Finnmark. Af disse var det 10.000 sovjetiske krigsfanger.
I Karasjok kommune: Lager 4 Karasjok, kendt på norsk som Karasjok fangeleir, lå i bygden Karasjok. Lejren blev drevet af SS. I juli 1943 blev 374 politiske fanger og krigsfanger (overvejende jugoslaviske) indsat i koncentrationslejren. De fik som opgave at udvide vejen til Karigasniemi i Finland, tre kilometer fra den norske grænse.Følelsesladet møte med Karasjok Disse fanger byggede Blodvejen til Finland. Efter fire eller fem måneder havde kun 111 af fangerne overlevet. Ved afslutningen af fangernes ophold i Karasjok, kort før transporten fra derfra, blev 45 fanger mishandlet.
I Nesseby kommune:
Hvornår der kom sovjetfanger til underafsnit Varangerfjord er usikkert. Men i slutningen af 1942 blev der bygget en barakfangelejr ved Vesterelvskole inderst i Varangerfjorden. Den 6.februar 1943 kom der mange sovjetfanger til Varangerbotn og baraklejren ved Vesterelv. Fangevogterne havde afdelingsnummer 271 og havde kvarter på internatet i Karlebotn.
Vesterelv fangelejr i Varangerbotn inderst i Varangerfjorden blev bygget som en baraklejr i slutningen af 1942 af Organisation Todt. Nogle måneder senere, den 6.februar 1943, kom der mange sovjetiske fanger til Varangerbotn og baraklejren ved Vesterelv. De sovjetiske fanger opholdt sig der kun fra februar 1943 til maj 1943. Til trods for dette blev indbyggerne her vidner til flere hændelser hvor fangerne blev udsat for en brutal behandling. Fangerne fik heller ikke nok mad. Gornitak fangelejr "I Gornitak, noen få km unna fra oss, hadde også tyskerne bygd en fangeleir til russiske krigsfanger". var en lejr for sovjetiske fanger. Fangerne fik en umenneskelig behandling af fangevogterne. Fangernes barakker var bygget af krydsfinerplader. Efter tyskernes tilbagetrækning fra lejren opdagede den lokale befolkning at vejen til Gornitak var mineret.
I Porsanger kommune: Maggavann fangelejr ved Ytre Billefjord.Thorbein Gamst. Finnmark under hakekorset. Agdin forlag var en fangelejr med sovjetiskeJuly 25, 2013(.) Minerydding i rasert landskap . "[...] russiske krigsfanger som ble satt inn i arbeidet med blant annet Banak flyplass, batteristøttepunkt Sandvik og Billefjord Sjøflyhavn. På minekartet over Billefjord er ”Russenlager” tegnet inn, en fangeleir for russere." fanger. Et informationsskilt ved den tidligere fangelejr fortæller: "På dette sted byggede tyskerne vandflyvepladsen "Billefjord Sjøflyhavn", som var en strategisk placeret vandflyveplads fra 1941 indtil anlægget blev sprængt den 11. december 1944. Videre fortæller tavlen at anlægget var under stadig udbygning og forbedringer. Arbejdet blev overvejende udført af sovjetiske krigsfanger. Skoganvarre fangelejr havde plads til 100 fanger. Bygden Skoganvarre ligger ved E6 mellem Lakselv og Karasjok. Brennelv fangeleire havde 250 sovjetiske fanger. Den lå ved E 69, nord for Kistrand på den vestlige side af Porsangerfjorden. I Brennelv bygd var der også en fangelejr; Fangerne var civile sovjetborgere som var interneret i ungdomshuset. Smørstad fangelejr var en fangelejr for tyske-desertører og sovjetiske fanger.TYSKE DESERTØRER OG RUSSEFANGER. Hentet 2018-12-18
I Sør-Varanger kommune:
Man regner med at der var omkring 7.000 krigsfanger i Sør-Varanger i mindst 75 lejre. Der var overvejende sovjetiske krigsfanger og tyske desertører, men også 14 forskellige kategorier af tvangsarbejdere som kom fra mange forskellige lande. Ved, eller «i Noselva» lå «lejren for tvangsudskrevne nordmænd, hollændere og, på et senere tidspunkt, østarbejdere». Oksbåsen fangelejr havde 20 sovjetiske fanger. Fangelejrene ved Langvasseid (ved Langfjorden) og Ørnevatn lå der flere fangelejre (en arbejdslejr for sovjetiske frivillige og en stor forsyningslejr). Neiden fangelejr var en lejr for russiske (og andre sovjetiske) fanger. Leirpollen fangelejr (eller Lerpollen -) havde 150 sovjetiske fanger.Bache, Andrew. [rapporten] "De sovjetiske, polske og jugoslaviske (serbiske) krigsfanger i tysk fangenskap i Norge 1941-1945. Oversikt over 709 krigsfange- og arbeidsleirer for utenlandske krigsfanger. Fordelt på 19 fylker" fra bogen Norge under okkupasjonen : 25 rapporter med kartlegging og registrering av spørreundersøkelser og dokumentasjon . Utgivet af projektet "Norge under okkupasjonen" Også mistænkte medlemmer af Persfjord-gruppens partisaner på Varangerhalvøen, blev holdt i lejren. I 1943 blev 11 fanger slået til døde med spader.Partisankrigen i nord: Nazistene slo i hjel 11 nordmenn med spader(.) De havde hjulpet partisaner. De dømmes til døden, og må grave sine egne graver. Men da en full nazioffiser spytter en kar fra Berlevåg i ansiktet, sprakk det. Karen dreper offiseren med ett spadeslag. Tyskernes hevn: Alle 11 dødsdømte blir slått i hjel med spade. VG. Hentet 2018-11-19Om Lille Leirpollbukt, skriver en kilde at der var to fangelejre: "en for sovjetiske soldater, og en for nordmænd, polakker og tjekkere". Kjemøy fangelejr på Kjelmøy havde 80 sovjetiske fanger. Ulveskardet fangelejr, på højdedraget mellem Storskog og Jarfjordbotn var et lazaret og en fangelejr."GSV GRENSESTASJON NORD: FASTSETTELSE AV PLANPROGRAM FOR REGULERINGSPLAN MED KONSEKVENSUTREDNING". pdf-fil: Jarfjordbotn fangelejr (også kendt som Tårnet fangelejr), ved Jarfjorden havde omkring 100 sovjetiske fanger. Jarfjorden er en fjordarm af Varangerfjorden. Grense Jakobselv: Lejren havde 100 sovjetiske fanger. Høybuktmoen fangelejr 14 km fra Kirkenes var en fangelejr med 400 sovjetiske soldater som overvejende arbejdede på den tyske militære flyveplads. Sandnes fangelejr 10 km syd for kirkeneshavde fra september–november 1942 650 norske lærere som fanger;Skodvin, Magne. (2017, 21. mars). Kirkenesferden. I Store norske leksikon. Hentet 18. december 2018 fra https://snl.no/Kirkenesferden.Fra 1942 havde lejren sovjetiske krigsfanger. Elvenes fangelejr også kaldt Stalag 322, med sovjetiske fanger blev etableret på Elvenes i juni 1941. I forbindelse med evakueringen i august 1944 blev lejren flyttet og lagt ind under Stalag 330 i Alta. I 1942 blev 600 norske lærere fra hele Norge deporteret til Elvenes. Bygden blev raseret under den tyske tilbagetrækning i 1944, men senere genrejst. Bygden ligger ved bunden af Bøkfjorden, ti kilometer syd for Kirkenes, tæt ved grænsen til Rusland. Grensefossmoen fangelejr i Øvre Pasvik nationalpark ved Grensefossmoen" Vaggetem fangelejr syd for Pasvik. Krigsfangerne i Vaggetem blev sat til skovsdrift, og her ses tydelige rester af lejrområdet fortsat. Fra fylkevejen må man gå ca. 2 km på en sti. Flere steder kan man se kævlerne som blev lagt for at hestekærrerne kunne komme frem. Banebekken fangelejr. Ved Banebekken fandt man i 2017 fire grave. Den største af gravene er en massegrav som er fire meter lang og tretten meter bred. Ved siden af lå der tre grave på to ganger to meter. Alle gravene var omtrent 120 centimeter dybe da de blev tømt for 76 døde af Krigsgravtjenesten i 1949. De mindre grave var sandsynligvis til de fanger som gravede den store massegrav.
Troms fylke Bardufoss fangelejr blev oprettet i marts 1944 ved Bardufoss flyveplads ved bygden Bardufoss i Målselv Kommune. Krigsfanger og norske politiske fanger blev brugt til tvangsarbejde på flyvepladsen. Fangetallet var på det højeste omkring 800. Tromsdalen fangelejr blev bygget i 1942 på Krøkebærsletta Lejren skulle erstatte fangelejren "Sydspissen leir" på det sydlige Tromsøya som havde været i brug siden juni 1941. Antallet af fanger var på omkring 230 mænd og 20 kvinder. De fleste af fangere var norske og hovedsagelig politiske fanger og folk som var arresteret for militær modstand. Der forekom jævnlig en brutal behandling af fangerne. Fanger med en dødsdom blev eksekveret i nærområdet. Den sidste fange som blev indsat på Krøkebærsletta den 2. maj 1945, blev registreret som fange nummer 2488, og løsladt den 4. maj 1945. Mindesmærket over Tromsdalen fangelejr står i dag foran Tromstun Skole hvor lejren engang lå. Veiskaret fangelejr i kommunen Kvænangen, bestod af to underlejre, Veidal og Badderen.11 Eitinger-rapporten - del 1)Fangelejren på Baddereidet blev oprettet i august 1942. Tilsammen 400 norske fanger blev sendt til Kvænangen fangelejr og fordelt på lejrene Veidalen på Kvænangsfjellet og Veiskaret på Baddereidet. Sydspissen fangelejr for politiske fanger ved Tromsø, var i brug fra juni 1941..Den blev bygget af omkring 300 fanger. De første fanger kom til lejren 17. og 18. juni da omkring 100 personer i Nord-Norge blev arresteret, deriblandt alle de mandlige jøder i Tromsø. I begyndelsen af 1942 blev et antal lærere fra folkeskolen og gymnasiet interneret i lejren. Barakkerne havde en lang gang i midten med «kabiner» på hver side med en smal liggeplads til fire mand. Vagterne var hensynsløse, og der var også dårlig med mad indtil folk på Tromsøya fik organiseret en hjælpetjeneste som leverede mad til fangerne. Der var for det meste 100-120 mand. De fleste opholdt sig relativt kort tid på stedet, "Sydspissen" fungerede som opsamlings- og gennemgangslejr for området nord for Lofoten. Det er ikke kendt hvor mange fanger som totalt var på gennemgang på Sydspissen før juli 1942, da blev alle overført til Krøkebærsletta. Krøkebærsletta ved Tromsø Da tyskerne i 1942 begyndte at bygge militære anlæg på Sydspissen, blev der bygget en ny og større lejr på Krøkebærsletta i Tromsdalen. Også her blev fangerne hårdt behandlet. Boforholdene var dårlige, særlig i den sidste del af vinteren, når lejren var overfyldt. Men selv om det var hårdt for de politiske fanger, fik dem som var taget for at have været med i militært modstandsarbejde ofte en grusommere behandling. Den 20. oktober 1943 blev 8 af fangerne dømt til døden. De blev skudt den 23. oktober og begravet i en mose et stykke nord for Krøkebærsletta. Omkring 2000 politiske fanger regnes for at have passeret Krøkebærsletta, på vej til Falstad, Grini eller Tyskland. Antallet fanger var på det meste omkring 250. Den sidste fange blev indsat den 2. maj 1945 som nr. 2487 og løsladt 2 dage senere, den 4. maj.