Mandø

|thumb|270px|upright=1.2|Mandøs beliggenhed thumb|200px|Mandøbussen thumb|200px|Låningsvejen thumb|200px|Mandø Museum thumb|200px|Mandø Mølle

Mandø eller Manø (opslag: "Manø") er en 7,63 km² dansk tidevandsø i Vadehavet mellem Rømø (mod syd) og Fanø (mod nord), der indtil inddigningen i 1937 var en hallig. I 2023 havde øen 31 indbyggere,Sogn.dk: "Mandø Sogn - Fakta om sognet" (hentet 28. februar 2023)Danmarks Statistik: "KM5: Folketal 1. januar efter sogn, køn, alder og folkekirkemedlemsskab" og disse bor i Mandø By, der er beliggende på den vestlige del af øen. Låningsvejen, der forbinder Mandø med Vester Vedsted i Jylland, er offentlig og kan benyttes, hvis man kender tidevandet og ved, hvornår der er lavvande.

Navnet Mandø er optegnet tilbage til begyndelsen af 1200-tallet med den ældste stavemåde værende Mannæø, øens navn betyder angiveligt "mændenes ø".Landskabsgang - Øster Vedsted: "STEDNAVNENE FORTÆLLER HISTORIEN" - "Mandø Hølade"

Øens beliggenhed har udsat den for adskillige stormfloder gennem historien, og disse har været med til at forme og omforme øen flere gange. Som følge af stormflodernes blivende trussel mod øen er der gennem årene blevet bygget flere diger, for at sikre denne mod havet, og i vore dage er der dige næsten hele vejen rundt om øen.

I 1970 blev Mandø Kommune optaget i Ribe Kommune, og øen blev fra 2007 en del af Esbjerg Kommune. Mandø udgør et eget sogn, Mandø Sogn, og øens nuværende kirke er opført i 1639 og efterfølgende restaureret i 1727 (efter endnu en stormflod). Det er den tredje kendte kirke på Mandø.Vadehavspastoratet: "Mandø Kirke" Sognet betjenes af præsten fra Vester Vedsted, og i 2022 og 2023 var Mandø Sogn det eneste sogn i Danmark, hvor samtlige indbyggere var medlem af folkekirken.

Mandø har status som vildt- og naturreservatUgeavisen Ribe, 5. december 2018 (Bo Maimburg): "Mandøs storslåede natur giver en helt særlig oplevelse, og der sker altid noget uventet" (hentet 17. februar 2023) og har siden 2010 været en del af Nationalpark Vadehavet, hvor Mandø er placeret omtrentlig i midten af denne Nationalpark. Vadehavet er tillige en af de danske lokaliteter, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Indtil 1996 gik øens børn i skole på selve Mandø, men det år blev skolen nedlagt og i stedet blev Mandø Centret etableret. De tidligere skolebygninger bruges nu til lejrskole, hotel, restaurant og naturmuseum.

Mandø By Bebyggelsen på øen er koncentreret omkring Mandø By, som er beliggende på en klitrække på øens vestligste og højeste punkt.Trap Danmark: "Mandø"

Af faciliteter er der Brugsen, Mandø Centret, cáfe, campingplads og Bed & Breakfast.

Mange af landsbyens beboere er pensionister, og for de erhvervsaktive er turismen den væsentligste indtægtskilde. Børnene fra Mandø går i skole på Vadehavsskolen i Egebæk-Hvidding og kører hver dag med traktorbussen til fastlandet. alt=Mandø Brugs|thumb|Mandø Brugs Øens eneste butik Brugsen har et bredt udvalg af dagligvarer og fungerer også som et uofficielt turist-informationskontor. Mange af de gamle huse i Mandø by er heller ikke længere helårshuse, men er købt af efterkommere efter mandøboere og bruges som sommerhuse.

I ældre tid udgjorde landbrug øens vigtigste næringsvej. Befolkningstallet har gennem det sidste århundrede været i tilbagegang, og antallet af fastboende ligger nu på omkring 30, men sommerhusbebyggelsen og turismen udgør en vis kompensation for det faldende befolkningstal. En del af dem, der har landbrug, har andet arbejde ved siden af som f.eks vedligeholdelse af faskiner, kirketjener, hjemmehjælper eller lignende. Antallet af heltidslandbrug er faldet fra ca. 25 i 1970 til ét i 1997.

Koresand Den ca. 20 km² store sandbanke Koresand i Vadehavet sydvest for Mandø, strækker sig mod syd til Juvre Dyb ved Rømø. Den er er nutidigt eksempel på et højsand i vækst hen imod en mulig udvikling af en barriere-klitø. Koresand er ved flod en ø, men bliver ved ebbe landfast med Mandø. Man kan være på sandbanken i omkring tre timer, inden højvandet afskærer Koresand fra Mandø og Mandø fra fastlandet. På den sydlige del ned mod Juvre Dyb ved Rømø er der et sælreservat, hvor man på afstand med kikkert kan observere sælerne.

Mandø Kirke Mandø Kirke, bygget 1639, restaureret 1727 er en langhusbygning af munkesten med et vest for liggende våbenhus fra 1728. Kirken og kirkegården ligger på et værft for at at sikre den under højvande. Der var en fastboende præst på øen indtil 1996, hvor præsteembedet blev slået sammen med Vester Vedsted. Præsten for Mandø og Vester Vedsted sogne bor i Vester Vedsted, og den gamle præstegård på Mandø er solgt som sommerhus.

Trafik Den gamle, med grene afmærkede, Ebbevej (hvor færdsel kræver speciel tilladelse) stammer fra Ribedigets opførelse i 1914. Det er hændt flere gange, at bilister, uden at kende til ebbe og flod er blevet overrasket af det pludselige højvande.

Indtil 1960'erne var der fragtsejlads til Mandø, især med vejmaterialer, brændsel og kraftfoder til kreaturer og får. I flere år sørgede everten "Karen af Mandø" (bygget 1924) for søtransporten til øen. Lægteren var fladbundet og kunne dermed hvile på havbunden ved ebbe, så det var muligt med heste og traktorvogne at komme ud til skibet. "Karen", bygget på Esbjerg Skibsværft i 1924 til sejlads på Mandø, havde en bund af egetræ.

Ved Ribediget vest for Vester Vedsted begynder den offentlige vej Låningsvejen (fuldført 1978). Lige før Mandø kører man ind på den asfalterede vej "Riberampen", som er kørselsvejen gennem bydiget bygget i 1887. Rampen kan i tilfælde af stormflod lukkes med planker og sandsække.

Låningsvejen med grus er hævet ca. 75 cm. over havbunden er offentlig og kan benyttes, hvis man kender tidevandet og ved, hvornår der er lavvande, og det tager cirka 20 minutter at passere den. Vejen er sikret gennem landvindingsaktiviteter, dvs. ved faskinlåninger på begge sider. Ved Mandø er forskellen på høj- og lavvande ca. 1,75 meter. Vejen bliver løbende vedligeholdt, da den nogle steder synker bl.a. på grund af mose og tørvelag under sandbunden. Vejnettet på øen er begrænset til "hovedvejen" til Mandø By samt digevejen, som følger diget øen rundt.

Låningsvejen giver normalt mulighed for kørsel 2 gange i døgnet i kortere eller længere tid. Alt er afhængigt af tidevandet. Måne og vind bestemmer over ebbe og flod. Ebbe og flod rykker ca. 45 min hvert døgn.

Ved kirken er der anlagt en helikopterlandingsplads. Helikoptertransport anvendes i nødstilfælde, hvis øen på grund af is eller storm er blevet isoleret, eller hvis en sygetransport til fastlandet skal foretages hurtigt.Ribe Brandmandsforening: "Brandberedskabet på Mandø er kraftigt opgraderet"

Historie På den ene sidevæg i Mandø Kirke hænger der 10.000 år gamle rensdyrtakker fundet på et højsand vest for øen. Dengang var der fastland og tørt langt ud i Vesterhavet ca. 2-300 km ud fra kysten.Vadehavskysten (Destination Vadehavskysten): "Vi anbefaler en tur rundt i Mandø by på egen hånd, og efter turen kan øens smukke og særlige natur udforskes, enten til fods eller på cykel." (hentet 5. marts 2023)

Ingen ved ved med sikkerhed, hvor længe Mandø har eksisteret. Mandø nævnes første gang 1231 i Kong Valdemars Jordebog, (opslag: "Mandø") men har eksisteret længe før den tid. Man ved, at der boede mennesker på Mandø i starten af 1300-tallet. 1340 blev Mandø Kirke optegnet i en oversigt over kirker i Ribe Stift.

Den første bebyggelse på Mandø lå på den del, som i nutiden kaldes Gammel Mandø. Her var der tidligt en kirke og en landsby. Gammel Mandø er den del af øen, man fra fastlandet først ankommer til, når man passerer ind over havdiget. I dag er der intet tilbage af den tidligere landsby, og området henligger som marker og enge.Vadehavscentret: "Mandø" (hentet 7. marts 2023)

I 1558 hærgede en voldsom stormflod, og Mandø by, der dengang lå på den nordligste del af Mandø, blev oversvømmet. Stormfloden ”kløvede” Mandø i to større øer ved den såkaldte ”Store Lo”, og beboerne byggede deres nye ejendomme på den sydligste af de to øer, "Ny Mandø", i nærheden af klitrækken mod vest.Stormfloden ”kløvede” Mandø i to større øer ved den såkaldte ”Store Lo hentet 17. februar 2023

Sagnet fortæller, at 7 mænd, som tilfældigvis arbejdede med høet inde i Mandø Hølade på fastlandet, overlevede stormfloden i 1558. De 7 mænd fandt i Ho og på Fanø deres nye koner og flyttede kort tid efter tilbage til Mandø. Der er formodninger om, at navnet Mandø opstod på grund af ovennævnte episode.Vadehavskysten (Destination Vadehavskysten): "Mandø, øen i Vadehavet imellem Rømø og Fanø, nok en af Danmarks fredeligste øer og har derfor ikke mange lighedspunkter med de andre ferieøer langs Vadehavet." (hentet 5. marts 2023)

Kirken på Gammel Mandø forsvandt fuldstændig ved stormfloden, ikke engang soklen stod tilbage. I stedet opførtes en ny på Ny Mandø i 1570.

Det har ikke altid været enhver mands ret at samle østers i Vadehavet. I 1587 udsendte Frederik 2. et åbent brev, hvori han krævede eneretten til alle østers i Vadehavet. Brevet afsluttes med at notere, hvorledes man kunne forvente dødsstraf, hvis man dristede sig til at indsamle de kongelige østers. Frederik II's monopol varede indtil 1676, hvor retten til østers i Vadehavet overgik til Schackenborg Gods.Mit Vadehav: "Vadehavets østers. En problematisk delikatesse?"

Stormfloden den 11. oktober 1634 spredte død og ødelæggelse syd for Mandø, og store dele af øen blev oversvømmet, men ingen mistede livet. Kun kirken blev igen ødelagt, og i 1639 blev der igen bygget en ny kirke. (artikel: "Mandø Kirke - Ribe Herred")

Indtil 1700-tallet var ingen af øens marker inddiget. Beboerne oplevede ofte, at en tidlig efterårsstormflod skyllede hele høhøsten bort.

I 1652 boede der på øen ca. 130 mennesker, og da det var svært at leve af landbruget alene, begyndte en del af beboerne at supplere med fiskeri, hvilket skabte en positiv udvikling for øen.

I 1727 blev Ny Mandøs tredje kirke, den nuværende kirke bygget. thumb|200px|Mandø Kirke Mandø havde været kronens gods indtil 1741, hvor øboerne købte den for 864 rigsdaler og var nu forpligtet til selv at skulle betale præstens løn og vedligeholde kirken. Man fik endvidere rettighederne til jagt og strandingsgods. Renden øst om Mandø var efterhånden sandet helt til, og det var nu muligt at nå fastlandet til fods eller hest. Vejen blev afmærket med riskoste hvert forår.

Fra midten af 1700-tallet til omkring 1900 var skibsfart øens vigtigste erhverv. Erfaringen fra fiskeriet gjorde, at mændene tog job som matroser, styrmænd og kaptajner på skibe verden over, og landbruget blev overladt til kvinderne. De mange storme medførte en kraftig sandflugt fra klitterne i vest. Kvinderne byggede derfor et dige omkring et 60 ha stort område øst for byen som et værn mod de gentagne oversvømmelser. I digerne lavede kvinderne små sluser af træ til afvanding af agrene. Diget var ca. 180 cm højt og lå 3 meter over daglig vande. Men klitrækkerne mod vest, som skulle beskytte indbyggerne, led hårdt under den kraftige sandflugt, der fulgte i hælene på stormene, som ramte området. I 1870'erne tilplantede man klitterne med hjelmgræs for at komme denne sandflugt til livs. I samme periode opførtes ”Toftegårdsdiget”, der inddæmmede i alt 118 ha, som blev fordelt blandt øens 47 lodsejere.Nationalpark Vadehavet: "Livet på Vadehavets øer"

I 1776 blev øens første skole bygget, og den bestod af et skolehus med degnebolig. Fra 1819 blev øens præst enelærer. I 1884 blev skolen udvidet med en skolestue mere.

1800-tallet I 1801 registrerede folketællingen 97 personer, men der kan da have være 204 tilknyttet øen.

I 1820 fik Mandø sin første mølle. Indtil da blev kornet kørt til fastlandet og malet i Skallebæk Mølle nær Seem, hvilket var meget besværligt. Den første mølle blev opført som en stubmølle, men den var vanskelig at håndtere, og allerede 10 år efter blev den nuværende vindmølle, en såkaldt hollandsk mølle opført.