thumb|Thorvaldsens Museum. (Kuplen hører til Christiansborg Slotskirke og spiret til Nikolaj Kirke.) Thorvaldsens Museum er et kunstmuseum ved siden af Christiansborg på Slotsholmen i København.
Museet rummer en lang række af billedhuggeren Bertel Thorvaldsens værker: originale gipsmodeller, der blev brugt ved fremstillingen af hans endelige marmor- og bronzeværker. Museet ejer en lang række malerier, antikker, tegninger, grafik og bøger, som Thorvaldsen samlede, og en række genstande, som han brugte i sin dagligdag. Siden 2012 har afstøbningerne efter antikken og renæssancen været udstillet i underetagen.
Thorvaldsens Museum er en del af Københavns Kulturkvarter.
Bygningen Museet er opført 1839-1848 efter en offentlig indsamling i 1837 og er tegnet af Michael Gottlieb Bindesbøll. Det blev opført på fundamentet af Christiansborg Slots tidligere vogngård.
Under sine ophold i Rom 1834-1838 havde Bindesbøll en tæt dialog med Thorvaldsen om museumsprojektet.
Frisen på museets ydermur skildrer dels Thorvaldsens ankomst til København i 1838, efter hans fire årtier lange ophold i Rom, dels transport af hans værker til museet. Frisen, der oprindelig blev udført efter forarbejder af maleren Jørgen Sonne, forfaldt gradvist og blev 1949-59 trukket af muren og erstattet af en kopi lavet af maleren Axel Salto.Peder Bundgaard: København – du har alt (s.120), forlaget Borgen, København 1996,
Thorvaldsen døde i 1844, fire år før museet stod færdigt. Godt en uge inden museet åbnede for publikum, blev hans kiste flyttet fra Vor Frue Kirke , hvor bisættelsen havde fundet sted, til det underjordiske gravkammer i museets indre gård.
Inspiration fra antikken og samtiden Thorvaldsens Museums arkitektur afspejler væsentlig indflydelse fra antikken såvel som fra et par af de store museumsbyggerier i 1820'ernes og 1830'ernes Europa. På baggrund af sine fire år på rejser i Italien, Grækenland, m.v. var han fortrolig med store dele af Europas arkitekturmonumenter. Blandt forbillederne for museumsbygningen kan nævnes Parthenon-templet på Athens Akropolis, grave i Etrurien, romersk-pompejansk villaarkitektur og -dekoration, Altes Museum i Berlin og Glyptothek i München. Thorvaldsens Museum anses for at være Bindesbølls hovedværk. Bygningen står, ikke mindst i brugen af farver, ornamentik og malede figurative dekorationer, i kontrast til arkitekten C.F. Hansens tidligere og samtidige bygningsværker.
Murfrisen
Direktion A.P. Grüner Hother Hage 1932-1963 Sigurd Schultz 1963-1989 Dyveke Helsted 1989-2016 Stig Miss 2017- Annette Johansen
Se også Værker på Thorvaldsens Museum
Referencer
Eksterne henvisninger Thorvaldsens Museums webside
Kategori:Kunstmuseer i København Kategori:Indre By (København) Kategori:Slotsholmen Kategori:Gottlieb Bindesbøll Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune Kategori:Museer etableret i 1838 Kategori:Statsanerkendte museer i Danmark
Kategori:Københavns Kulturkvarter