China Open 2018 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs på hardcourt-baner i Beijing Olympic Park i Beijing, Folkerepublikken Kina i perioden 29. september - 7. oktober 2018. Det var den 15. udgave af China Open, og det var sæsonens fjerde og sidste turnering på WTA Tour i kategorien WTA Premier Mandatory, mens det var sæsonens 10. turnering i kategorien ATP World Tour 500 på ATP World Tour.
Damesingleturneringen blev vundet af Caroline Wozniacki, der i finalen besejrede Anastasija Sevastova med 6-3, 6-3, og som dermed vandt China Open for anden gang (første gang var i 2010). Det var danskerens tredje turneringssejr i 2018 og hendes 30. turneringssejr i karrieren. I herresinglerækken gik sejren til Nikoloz Basilashvili, som vandt med 6-4, 6-4 over Juan Martín del Potro, og som dermed vandt en turnering på ATP Tour for anden gang i sæsonen 2018, idet han tidligere på året havde vundet sin første ATP-titel i Hamborg.
Damedoubletitlen blev vundet af Andrea Sestini Hlaváčková og Barbora Strýcová, mens sejren i herredoubleturneringen gik til Łukasz Kubot og Marcelo Melo.
Præmier
Den samlede præmiesum for turneringen androg $ 10.842.425 og fordelte sig som følger.
Kvinder
Den samlede præmiesum for kvindernes rækker var $ 7.440.565.
Pengepræmier ekskl. per diemResultat Damesingle DamedoublePr. spillerPr. parVindere $ 1.525.245 $ 516.020Finalister $ 763.255 $ 258.935Semifinalister $ 372.400 $ 115.275Kvartfinalister $ 178.895 $ 53.200Tabere i 3. runde $ 86.095 -Tabere i 2. runde $ 41.680 $ 24.830Tabere i 1. runde $ 23.945 $ 11.530Tabere i 2. kval.runde $ 6.375 -Tabere i 1. kval.runde $ 3.705 -
Mænd
Den samlede præmiesum for mændenes rækker var $ 3.401.860.
Pengepræmier ekskl. per diemResultat Herresingle HerredoublePr. spillerPr. parVindere $ 733.320 $ 220.790Finalister $ 359.510 $ 108.100Semifinalister $ 180.900 $ 54.220Kvartfinalister $ 92.000 $ 27.830Tabere i 2. runde $ 47.780 - Tabere i 1. runde $ 25.200 $ 14.380Tabere i 2. kval.runde $ 5.575 -Tabere i 1. kval.runde $ 2.845 -
Resultater
Damesingle
Hovedturnering
Hovedturneringen i damesingle skulle have haft deltagelse af 60 spillere, der fordelte sig på: 47 direkte kvalificerede spillere i form af deres placering på WTA's verdensrangliste pr. 20. august 2018 (seks uger før turneringens start). 5 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 8 spillere fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q).
De fire semifinalister i den foregående uges Premier 5-turnering, Wuhan Open 2018, modtog byes i første runde. En af disse spillere, Ashleigh Barty, meldte imidlertid afbud, hvilket gav plads til to lucky losere (markeret med LL), så turneringen fik deltagelse af 61 spillere i stedet for de normale 60.
Kvalifikation
Kvalifikationen havde deltagelse af 32 spillere, der den 28. - 29. september spillede om de sidste otte ledige pladser i hovedturneringen. Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen: Dajana Jastremska Julija Putintseva Kateřina Siniaková Ons Jabeur Polona Hercog Zarina Dijas Katie Boulter Andrea Petkovic
Følgende spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere: Sorana Cîrstea Bernarda Pera
Damedouble
Damedoublerækken havde deltagelse af 28 par, der fordelte sig på: 25 direkte kvalificerede par i form af deres placering på WTA's verdensrangliste. 3 par, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC).
Herresingle
Hovedturnering
Hovedturneringen havde deltagelse af 32 spillere, der fordelte sig på: 25 direkte kvalificerede spillere i form af deres placering på ATP's verdensrangliste pr. 20. august 2018 (seks uger før turneringens start). 3 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 4 spillere fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q).
Kvalifikation
Kvalifikationen har deltagelse af 16 spillere, der spiller om de sidste fire ledige pladser i hovedturneringen.
Herredouble
Hovedturnering
Hovedturneringen i herredouble havde deltagelse af 16 par, der fordelte sig på: 13 direkte kvalificerede par i form af deres placering på ATP's verdensrangliste. 2 par, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 1 par fra kvalifikationen (markeret med Q).
Kvalifikation
Fire par spillede i kvalifikationen om den sidste ledige plads i hovedturneringen. Følgende par kvalificerede sig til hovedturneringen: Denys Moltjanov / Igor Zelenay
Eksterne henvisninger China Open WTA - Results - Beijing 2022 ATP Tour - Results - Bejing 2022 Noter
2018 Kategori:WTA Tour 2018 Kategori:ATP World Tour 2018