Fortunbyen Station er en letbanestation på Hovedstadens Letbane i Lyngby-Taarbæk Kommune. Stationen ligger på Klampenborgvej lidt vest for krydset med Lundtoftegårdsvej. Den ligger på den nordlige side af Klampenborgvej udfor AKB Lyngby og består af to spor med hver sin perron. Omgivelserne udgøres primært af boligblokke i kvarteret Fortunbyen nord for Klampenborgvej og rækkehuse syd for. Mod øst afgrænses området af Helsingørmotorvejen.

I de første planer for letbanen var det meningen, at den skulle ligge på den sydlige side af Klampenborgvej i stedet for den nordlige. Ved Kornagervej skulle den føres ned under broen for Klampenborgvej over Helsingørmotorvejen, hvor der i forvejen var gjort plads til den aldrig fuldførte S-bane Lundtoftebanen.Hovedstadens Letbane er komplet af Thomas de Laine. Myldretid, 24. august 2026. Lundtoftebanen havde grundlag i en lov fra 1951 og skulle have gået fra Jægersborg til Nærum langs med den vestlige side af Helsingørmotorvejen.Lundtoftebanen af Peer Thomassen. Historisk topografisk Selskab for Søllerød Kommune, 1975. s. 6-8. Der var periodevis anlægsarbejder på banen, blandt andet i 1954 med broen for Klampenborgvej, hvor der skulle have ligget en Fortunen Station syd for.Thomassen, s. 8, 12-13. Anlægsarbejdet gik dog i stå i 1964, og i 1976 blev banen endeligt opgivet.S-banen 1934-2009 af Morten Flindt Larsen og John Poulsen. Bane bøger, 2009. S. 142-143. Nu var det imidlertid tanken, at letbanen skulle anlægges på tracéen herfra til Lundtofte. Men før beslutningen om letbanen blev taget, blev planerne ændret, så letbanen skulle føres ind via DTU's område nord for Fortunbyen. Noget der så igen medførte, at letbanen blev flyttet til nord for Klampenborgvej og vest for Lundtoftegårdsvej.

I den efterfølgende planlægning var det så meningen, at der skulle anlægges en station på tankstationen Circle K's grund på hjørnet af Klampenborgvej og Lundtoftegårdsvej, hvilket ville betyde, at tankstationen måtte eksproprieres.Lokal lettelse over ændring af letbane-linjeføring ved Circle K af Lars Schmidt. Det grønne område, 25. marts 2018. Boligselskabet AKB Lyngby fik dog overbevist Hovedstadens Letbane om, at sporene godt kunne lægges udenom tankstationen, der derved fik lov at overleve. Noget der var ret så væsentligt for beboerne, da lejeindtægterne fra tankstationen var med til at holde deres husleje ned. I stedet blev stationen så flyttet lidt tilbage ad Klampenborgvej til en placering udfor Lyngbygårdsvej 126B-132C ved varmecentralen og den høje skorsten der. AKB Lyngby havde ellers foreslået at flytte stationen til Lundtoftegårdsvej ved højhuset der, hvor der var mindre trafik og bedre adgang til butikkerne. Men det ville kræve en ny VVM-redegørelse og inddragelse af parkeringspladser, i modsætning til placeringen på Klampenborgvej, der kunne klares indenfor rammerne og uden undersøgelser.

Stationen var oprindeligt planlagt til at åbne sammen med resten af letbanen i 2025, men åbningen af den nordlige del af letbanestrækningen fra Rødovre Nord til Lundtofte blev den 10. september 2024 udskudt til 2026.Letbanen åbner mellem Ishøj og Rødovre Nord i efteråret 2025, Hovedstadens Letbane, 10. september 2024. Her åbnede stationen og strækningen så i stedet 22. august 2026.

Referencer

Kategori:Stationer på Hovedstadens Letbane Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Lyngby-Taarbæk Kommune