Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige), var en dansk adelsmand, astronom og naturforsker, der regnes som en af sin tids førende videnskabsmænd og som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Fornavnet Tycho er en latinisering af det danske Thyge.
Brahe var af sin familie udset til at tage en juridisk uddannelse, men fattede tidligt interesse for astronomi, astrologi og alkymi og dyrkede disse interesser under et tolvårigt studieforløb ved universiteter i ind- og udland. Allerede tidligt begyndte han både at observere himmellegemernes bevægelser og at udvikle instrumenter til sådanne observationer. Hans mest betydningsfulde indsats var erkendelsen af, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat og instrumenter med størst mulig nøjagtighed. I november 1572 opdagede han en hidtil ukendt stjerne i stjernebilledet Cassiopeia og konstaterede desuden, at dens lysstyrke gradvis aftog; begge forhold var uforenelige med den fremherskende aristoteliske kosmologi. I 1573 udgav han sit første værk, De nova stella (Om den nye stjerne), og blev herefter anerkendt som en af Europas førende astronomer.
Brahe tog siden imod Frederik 2.s tilbud om at få øen Hven i Øresund som len samt en årlig bevilling til at videreføre sin forskning. Her opførte han i 1576 Uranienborg, som omfattede observatorium, bibliotek og laboratorier i kælderen, og i 1584 lod han Stjerneborg bygge. På Hven gennemførte han mere systematiske astronomiske observationer, end der nogensinde tidligere var blevet udført, og han fik indtegnet de nøjagtige positioner for mere end tusind fiksstjerner på en stor himmelglobus. Hans søster Sophie Brahe virkede som assistent i dette arbejde. Hven blev for en tid en af Europas førende forskningsinstitutioner, men virksomheden var samtidig særdeles kostbar, idet der blev anvendt mellem 1 og 2 procent af kongemagtens indtægter på den. Til gengæld skulle Brahe årligt udarbejde almanakker, horoskoper og recepter for kongen samt fremstille medicin.
Efter at Christian 4. havde overtaget tronen, blev forholdet til kongemagten forværret, fordi den nye konge ønskede at begrænse de årlige forskningsbevillinger. Denne konflikt førte i 1597 til, at Brahe forlod Ven og drog ud i Europa for at finde en ny arbejdsgiver og mæcen. Han endte i Prag, hvor han fik den tyske astronom Johannes Kepler som medarbejder; det blev siden Kepler, der gennemførte overgangen fra et geocentrisk til et heliocentrisk verdensbillede. Brahe levede netop i den periode, hvor striden mellem geocentrisk og heliocentrisk kosmologi blev tilspidset. Gennem sine systematiske observationer var han med til at bane vejen for det nye verdensbillede, men han fastholdt selv en geocentrisk kosmologi, fordi det foreliggende alternativ, Copernicus’ heliocentriske, men cirkulære model, efter hans opfattelse ikke stemte tilstrækkeligt med observationerne. Han døde i Prag i 1601, muligvis som følge af medicin, han havde ordineret sig selv.
Brahe har også i nyere tid tiltrukket sig betydelig opmærksomhed. I 1999 blev han kåret som årtusindets skåning, og der har desuden foreligget planer om at genopføre Uranienborg. Krateret Tycho på Månen og krateret Tycho Brahe på Mars er opkaldt efter ham.
Universitetet 19. april 1559 begyndte Tycho Brahe sine studier på Københavns Universitet kun 12 år gammel, hvilket ikke var usædvanligt på den tid. Han begyndte på jurastudiet, men blev interesseret i astronomi. En partiel solformørkelse den 21. august 1560 gjorde et stort indtryk på ham, især fordi den var blevet forudsagt. Han begyndte derfor egne studier af astronomi hjulpet af nogle af sine professorer. I september 1574 og til næste forår var Tycho tilbage på Københavns Universitet, hvor han forelæste i astronomi.
Tychos næse thumb|right|En kunstig næse af den type Brahe brugte
I 1566 rejste Brahe til Rostock for at studere på Universität Rostock. Her studerede han med professorer i medicin på universitetets berømte lægestudie, hvor han blev interesseret i alkymi og botanisk medicin.Se entry of Tycho Brahe i Rostock Matrikelportal Den 29. december 1566 mistede Brahe en del af sin næse under en duel med sværd mod den danske adelsmand Manderup Parsberg, som han langt ude var i familie med. De havde været fulde under professor forlovelsesfest den 10. december, og var kommet op at skændes om, hvem der var den bedste matematiker. Selvom de fik sluttet fred og senere blev gode venner resulterede duellen i at Brahe resten af sit liv måtte gå med en protese. Den blev holdt på plads med klister eller lim, og det siges at den var fremstillet af sølv eller guld. Efter at have lavet en kemisk analyse på en lille knogleprøve fra hans næse, som de havde taget, da hans grav i 2010 blev åbnet, rapporterede danske og tjekkiske forskere i november 2012, at protesen i virkeligheden var fremstillet af messing.
Stella Nova
thumb|Tycho Brahes stjernekort over Cassiopeia med positionen af den nye stjerne (øverst). Fra Tycho Brahes De nova stella
thumb|Skyen efter Tychos supernova SN 1572, som vi "ser" den i dag. Billedet er kunstigt farvet efter energien af den modtagne røntgenstråling. Skyen, som består af gas og støv, befinder sig 7.500 lysår fra Jorden.
At Tycho Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på Herrevad i Skåne en tilsyneladende ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Da det siden oldtiden var alment accepteret, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette himmellegeme måtte befinde sig i Jordens atmosfære. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det, hvilket han publicerede i 1573 i bogen De nova stella. Det er herfra betegnelsen en nova stammer om en pludselig opflammende stjerne.
I dag ved vi, at han observerede en supernova. Supernovaer formodes at dannes, når en stjerne af typen hvid dværg gennemgår en kæmpemæssig termonuklear eksplosion; materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder på op til 30.000 km/s, en tiendedel af lysets hastighed. Brahes supernova har senere fået navnet SN 1572; SN står for supernova og 1572 er årstallet da den blev observeret. Resterne fra supernovaen befinder sig 7.500 lysår fra jorden. Da selve eksplosionen blev observeret for 400 år siden og stjernen befandt sig 7.500 lysår væk, skete eksplosionen altså reelt for 7.900 år siden. Siden er der dannet en enorm sky af gas og støv efter eksplosionen. Den elektromagnetiske stråling, som aktuelt når os fra SN 1572, viser, at gas- og støvskyen i sine første 400 år nåede en diameter på mere end 20 lysår. Men selve beskaffenheden af den oprindelige eksplosion, som skabte denne rest, er ukendt.
Observationen af supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastslog, at kometerne var længere væk end Månen og ikke noget i jordens atmosfære, som alle indtil da mente. Han fastholdt det ptolemæiske verdensbillede, der var udbredt: Ikke alene var Jorden universets midtpunkt, men Jorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var en virkelig omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Den tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi den i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi mange som Aristoteles holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" end på Jorden.
På grundlag af sine målinger fastslog han, at Solen måtte gå i en bane rundt om Jorden, da han ellers ville kunne måle Stellar-parallakser, at stjernerne tilsyneladende flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de i hvert fald være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle, hvad der svarer til et kvart lysår. Vi ved i dag, at den nærmeste stjerne til Jorden (bortset fra solen) er omtrent fire lysår væk.
Efter at det i løbet af 1600-tallet blev klart, at det virkelig var Jorden, der bevægede sig rundt om Solen, kæmpede alverdens videnskabsfolk med at foretage parallaksemålinger, der kunne vise, at denne bevægelse virkelig kunne måles på små årlige bevægelser af (nære) stjerner. Først i 1838 lykkedes det, som ingen kunne drømme om på Tycho Brahes tid takket være udviklingen af en kikkertteknologi samt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger.
Uranienborg og Stjerneborg right´|thumb|Skitse over Uranienborg, udført i vandfarver
I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. På grund af pladsmangel dér, og fordi vinden bevægede bygningen og dermed måleinstrumenterne, begyndte han at bygge observatoriet Stjerneborg seks år senere. Det lå lige uden for Uranienborgs have. Han havde lært af sine fejl og gravede det nye observatorium ned i jorden, så kun kuplerne stak op.
I dag er der kun rækker af sten, der markerer omkredsen af Uranienborg. Stjerneborg er markeret i beton. I observatoriet, som kan besøges af offentligheden, står kopier af en række måleinstrumenter. På skift bliver måleinstrumenterne fremhævet i en lille simulationssekvens med en svensktalende fiktiv Tycho Brahe som fortæller.
Stjerneborg blev opført med et centralt rum med gange ud til flere små observatorier, hvor assistenterne sad. På hans signal råbte de så deres forskellige resultater til Tycho Brahe, som sørgede for at få dem noteret korrekt ned.
Astronomi, digtning og bogtrykkeri thumb|Illustration af Tycho Brahe i sit laboratorium Tycho Brahe skrev sine astronomiske værker på latin; han digtede også på dette sprog.
Det var dog ikke kun astronomi og digtning, der optog ham. Sammen med sin morbror Steen Clausen Bille byggede han Danmarks første papirmølle på Herrevad i Skåne og fik sit eget bogtrykkeri her.Lauritz Nielsen, Tycho Brahes bogtrykkeri. En bibliografisk-boghistorisk undersøgelse, Vald. Pedersens bogtrykkeri, 1946.
Emigration til Prag Staten finansierede gavmildt såvel arbejdet som Tycho Brahes adelige levned. Men efter Frederik 2.s død blev Tycho Brahes forhold til den danske stat ændret. Det førte til, at han måtte flytte sine aktiviteter til Bøhmen, hvor han slog sig ned i Prag, hvor han døde og blev begravet. Ifølge et af sine digte forstod han ikke, hvorfor han blev jaget ud af fædrelandet.
Død thumb|right|Brahes hjem i Prag. Tycho Brahe døde i 1601, efter han 13. oktober havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Her blev Brahe syg under middagen – måske af en urinvejsinfektion.
En teori gik engang på, at han har behandlet sig selv med et kviksølvholdigt lægemiddel, og at han, da det ikke virkede, døde af enten en prostataforstørrelse eller af kviksølvforgiftning. T. Morsing, "Mysteriet om Tycho Brahes død", Ingeniøren, side 16, 16. februar 2007.
En retsmedicinsk undersøgelse i 1901 af Tycho Brahes skæg fandt en høj koncentration af bly og en meget høj koncentration af kviksølv.Aase R. Jacobsen, Lars Petersen, "How Tycho Brahe Really Died", Planetarian, Bind 30, nummer 4, december 2001. Teorien om kviksølvforgiftning blev hurtigt almindelig.
To engelske journalister har i deres bog Heavenly IntrigueJoshua Gilder, Anne-Lee Gilder, Heavenly Intrigue: Johannes Kepler, Tycho Brahe, and the Murder Behind One of History's Greatest Scientific Discoveries, Doubleday, 2004. . fremført en teori om, at Johannes Kepler forgiftede Tycho Brahe med sublimat – et kviksølvholdigt stof. Teorien blev modbevist, da man i 2010 åbnede graven i Prag for at undersøge Brahes dødsårsag. Den 15. november 2012 kom resultatet: "Tycho Brahe [blev] ikke forgivet med kviksølv og [var] heller ikke medicineret så meget, at han døde af det". dr.dk - Nyheder - Nu står det fast: Tycho Brahe blev ikke myrdet med kviksølv