Donkey Kong Country: Tropical Freeze er et platformspil udviklet af Retro Studios og udgivet af Nintendo. Spilet blev oprindeligt udgivet til Wii U februar 2014 og er en opfølger til Donkey Kong Country Returns fra 2010. En udvidet udgave af Tropical Freeze blev sluppet til Nintendo Switch i maj 2018.

Tropical Freeze fortsætter i samme stil som de tidligere spil i Donkey Kong Country-serien og handler om Donkey Kong og hans venner, der skal kæmpe mod vikingerasen Snowmads og rejse gennem seks forskellige øer. Kontrollerne er de samme som i det foregående spil i serien. Spilleren styrer Donkey Kong, som kan få hjælp fra en ledsager, der enten giver Donkey Kong nye færdigheder eller som kan kontrolleres individuelt af en anden spiller.

Referencer

Eksterne henvisninger

Officiel hjemmeside

Kategori:Computerspil fra 2014 Kategori:Nintendo Switch-spil Kategori:Platformspil Kategori:Wii U-spil