Modkraft.dk var et dansk venstreorienteret internetmedium, der blev etableret 1. februar 2000Modkraft.dk: Om Modkraft Hentet 6.2.2017 og nedlagt 1. februar 2017. Mediets undertitel var "Progressiv portal".

Modkraft.dk havde efter egne oplysninger en ambition om at være venstrefløjens og de progressive bevægelsers uafhængige internet-portal.

Modkraft.dk var fælles portal for onlinemagasinet Kontradoxa, onlinebiblioteket (tidligere: Tidsskriftcentret.dk) og forskellige emneredaktioner om kultur, kønspolitik (queerkraft), faglig, økonomi mv. Endvidere var der sektioner med aktivitetskalender, aktuelt stof for tv/film og en række bloggere.

Modkraft.dk blev startet af Mikkel Skov Petersen som eksamensprojekt på det daværende Center for Journalistik og Efteruddannelse på Danmarks Journalisthøjskole. Fra 2004 til sin død i november 2009 var Martin Lindblom redaktør på portalen.

Modkraft.dk blev produceret og drevet af Mediesyndikatet Monsun.

Referencer

Eksterne henvisninger Modkraft.dk Martin Lindblom (1966-2009) (personliste på Modkraft.dk) Modkraft på Leksikon for det 21. århundrede

Kategori:Nettidsskrifter fra Danmark Kategori:Etableret i 2000 Kategori:Ophørt i 2017