Folkefesten er et årligt politisk folkemøde for nationalkonservative arrangeret i samarbejde mellem de tre højrenationale foreninger For Frihed, Den Danske Forening og Grundlovsforeningen Dansk Kultur som en fortsættelse af Mosbjerg Folkefest. Festen afholdes en dag i midsommeren, i reglen sidst i juni måned, med fællesspisning og politiske taler. I 2018 deltog ca. 150 mennesker, primært ældre i eller omkring pensionsalderen.
Historie 2016 Folkefesten For Frihed blev holdt på Sjælland med taler af Tania Groth, Lars Hedegaard Jensen, Hege Storhaug (Norge), Tatjana Festerling (Tyskland), Mogens Camre, Edwin Wagensveld (Holland) og Jeppe Juhl.
2017 Festen blev holdt i Jægerspris med taler af Søren Krarup, Clare Lopez, Morten Storm, Helmuth Nyborg, Ole Hasselbalch, Johan Christian Nord og Robert Timm.
2018 Festen holdtes i Jægerspris med taler af Søren Espersen, Petr Bystron, Morten Uhrskov Jensen, Hans Erling Jensen og med afslutning af Lars Hedegaard.
2019 Festen bliver holdt i Mosbjerg ved Mossø uden for Skanderborg med talerne Tommy Robinson, Katie Hopkins, Mogens Skjøth, Jan Høeg og Lars Hedegaard. Årets tema er: Kampen for fædreland og frihed - og kampens pris!
Kilder
Eksterne henvisninger
Folkefestens hjemmeside
Kategori:Nationalkonservatisme Kategori:Etableret i 2016 Kategori:Danmarks politik