Divisionen 2018-19 var turneringen om mesterskabet på niveau 2 i dansk ishockey i sæsonen 2018-19. Holdene spillede udelukkende om mesterskabet på andet niveau i ligasystemet. Der var ingen automatisk oprykning til Metal Ligaen.
Turneringen indledtes med et grundspil, hvor de 13 hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, der suppleredes med en enkeltturnering mod hvert af de andre fem eller seks hold i deres egen geografiske kreds, hvilket gav 29 eller 30 kampe til hvert hold. Herefter gik nr. 1-4 fra hver af de to geografiske kredse (øst og vest) videre til slutspillet med kvartfinaler, semifinaler og finale.
Mesterskabet blev vundet af IC Gentofte Stars, som i finalen besejrede Hvidovre IK med 3-2 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 12. april 2019 i Gentofte Skøjtehal, hvor hjemmeholdet sejrede med 2-1 efter scoringer af Jonas Veiby og Marian Petroc i tredje periode. Hvidovres reducering til 1-2 faldt med blot tre sekunder tilbage af kampe, hvilket var for sent til at etableret et comeback. Finalen var en kamp mellem grundspillets to bedste hold i østkredsen, og eftersom alle fem kampe i serien blev vundet af hjemmeholdet, blev den hjemmebanefordel, som Gentofte Stars havde sikret sig i grundspillet, afgørende for mesterskabet. Det var første gang siden sæsonen sæsonen 2013-14 men ottende gang siden 2002, at mesterskabet på næstbedste niveau gik til IC Gentofte Stars. Hvidovre IK var i finalen for første gang, siden klubben vandt titlen i sæsonen 2016-17.
Bronzemedaljerne gik til Vojens IK, som i bronzekampen besejrede Rødovre SIK med en samlte score på 6-5 over to kampe. Sejren blev sikret på hjemmebane i Vojens, hvor sønderjyderne vandt med 5-3 efter at de havde tabte den første kamp i Rødovre med 1-2. Vojens IK havde på vejen til bronzetriumfen slået de forsvarende mestre fra Gladsaxe Bears ud i kvartfinalerne med 3-0 i kampe. Vojens IK vandt dermed 1. divisions-medaljer for første gang siden holdet vandt divisionen i 2015-16-sæsonen.
Hold
Ligaen havde deltagelse af 13 hold: reserveholdene for de ti hold i Metal Ligaen og førsteholdet fra tre andre klubber. I forhold til den foregående sæson var IC Gentofte Stars' andethold blevet erstattet med klubbens førstehold, der ikke fik fornyet sin licens til Metal Ligaen og derfor blev nedrykket til 1. division. Samtidig stillede konkursramte Copenhagen Lions ikke op, mens Amager Islanders dagen inden sæsonstart trak sit hold fra ligaen på grund af mangel på spillere. Endelig stillede Herlev IK og Rungsted IK op med hver deres andethold efter at de i den foregående sæson havde stillet med et fælles andethold.
HoldArenaKapacitetEsbjerg IKGranly Hockey Arena Hal 2På grund af opførelse af ny skøjtehal, spiller Esbjerg IK grundspillet i hal 2.1.200Frederikshavn IKNordjyske Bank Arena4.000IC Gentofte StarsGentofte Skøjtehal1.160Gladsaxe BearsGladsaxe Skøjtehal2.000Herlev IKHerlev Skøjtehal1.740Herning IKKvik Hockey Arena3.000Hvidovre IKFrihedens Idrætscenter2.000Jutland VikingsAarhus Skøjtehal2.370Odense IKOdense Isstadion3.280Rungsted IKBitcoin Arena2.460Rødovre SIKRødovre Skøjte Arena3.600Vojens IKFrøs Arena5.000AaB IshockeyGigantium Isarena5.000
Stillinger og resultater
Grundspil
Grundspillet blev spillet i perioden 1. september 2018 - 27. februar 2019. De 13 hold var opdelt i to geografiske kredse: en østkreds med seks hold og en vestkreds med syv hold. De 13 hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, som suppleredes med en enkeltturnering mod de øvrige fem eller seks hold i samme geografiske kreds, hvilket i alt gav 29 eller 30 kampe til hvert hold.
Der blev uddelt point efter IIHF's trepointsystem: Sejr i ordinær spilletid gav 3 point. Sejr i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 2 point. Nederlag i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 1 point. Nederlag i ordinær spilletid gav 0 point.
De fire bedste hold i hver kreds gik videre til slutspillet.
Øst-kredsen
Vest-kredsen
Kampprogram