thumb|Skovsende beliggende mellem Fredskov og det forhenværende Holnæs Nor. thumb|Parcelhuse i Skovsende. Skovsende (dansk) eller Schausende (tysk) er en landsby i det nordlige Tyskland, beliggende under Kreis Slesvig-Flensborg i delstaten Slesvig-Holsten. Den ligger desuden nordøst for Lyksborg by i det nordlige Angel, Sydslesvig. Landsbyen blev første gang nævnt i 1668 og hører historisk under Munkbrarup Sogn (Munkbrarup Herred). Den har sit navn fra det nærliggende Fredskov (Friedeholz)Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 571.

Nord for Skovsende ligger det 1929 inddigede Holnæs Nor. Øst for Skovsende ligger Pugum Sø, Draget og Bogholm (Bockholm) med Bogholmvig. Området umiddelbart syd for Skovsende kaldtes for Skidehulvej, Skidenhulvej (Schiedenhohlweg) eller Ulnæs (Ullniß)Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. Bind, København 1867, side 425. Her oprettede Christian 4 1668 fire husmandssteder Johannes von Schroeder: Topographie des Herzogthums Schleswig, Oldenburg/Holstein 1854, side 481. Navnet Skidehulvej henviser til beliggenheden ved en moradsig hulvejJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. Bind, København 1867, side 346.

I 1772 blev der anlagt et større teglværk ved SkovsendeM. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, bind 2, København 1864, side 250. I 1896 blev der oprettet et fyrtårn, som i 1964 blev erstattet af det nuværende Holnæs FyrFlensburger Tageblatt/shz: Seezeichen für Dänen und Deutsche – Quelle: https://www.shz.de/9396101 ©2018.

I anden halvdel af 1900-tallet blev der bygget flere parcelhuse samt to ved kysten beliggende højhuse.

Trivia Den danske nazist Frits Clausens bedstefar stammede fra SkovsendeJohn T. Lauridsen: Føreren har ordet!: Frits Clausen om sig selv og DNSAP, København 2003, side 62.

Eksterne henvisninger

Referencer

Kategori:Lyksborg Kategori:Byer i Slesvig-Holsten Kategori:Byer i Kreis Slesvig-Flensborg