"Jenny" er en sang fra den danske poprock-gruppe Bifrost, skrevet af Tom Lundén fra gruppen. Sangen udgjorde den ene side af gruppens anden single fra 1977; på den anden side var "Hej Maria (luk vinduet op)", også skrevet af Lundén. Begge sange fandtes også på gruppens andet album udsendt samme år, Til en sigøjner. Både single og album udkom på CBS Records.
Sangen er også med på to af Bifrosts opsamlingsalbum, Bifrost's bedste (1981) og Hjerte til salg (1997) samt et par andre opsamlingsalbum med forskellige kunstnere i tiden siden.
Musikere På nummeret medvirker følgende: Asger Skjold-Rasmussen - bas Mogens Fischer - trommer Mikael Miller - guitar Torben Andersen - orgel Ida Klemann - sang Tom Lundén - sang, piano Anders Gårdmand, Bent Hesselmann og Jesper Nehammer - sopransaxofon
Referencer
Kategori:Singler fra 1977 Kategori:Bifrost-sange