Christian Heinrich Friedrich Peters (f. 1813, d. 1890) var en danskfødt, tysk-amerikansk astronom, kendt for hans vidtspændende forskning og opdagelse af mange asteroider i asteroidbæltet og små planeter i Solkredsen. Han opdagede og navngav mindst 48 asteroider, samt observerede kometer.
Han blev født i 1813 i Koldenbyttel, der var del af dansk Slesvig, og studerede astronomi og matematik i Tyskland hos den tyske matematiker Carl Friedrich Gauss. Hans forældre var den gejstlige forfatter og prædikant Hartwig Peters og Catharina Paulina Böckmann. Peters havde også fire brødre, sagføreren Eduard Peters, naturforskeren Wilhelm Peters, provsten Otto Peters og købmanden Hartwig Peters (den yngre).
Peters talte mange sprog, deriblandt oldgræsk, latin, arabisk, persisk, hebræisk og tyrkisk. Med den tyske geolog Wolfgang Sartorius von Waltershausen tog han til Sicilien, hvor de sammen udforskede vulkanen Etna. Peters forblev i Italien og blev ansat på det astronomiske observatorium i Capodimonte i Napoli, hvor han observerede pletter på Solen og i 1846 opdagede den meget lyssvage komet (1846 VI).
Peters var også politisk aktiv og han blev tiltrukket af radikale organisationer i Italien, hvilket gjorde, at myndighederne ville anholde ham, så han blev nødt til at flygte. Han drog først til Frankrig, og derefter til det tyrkiske Ottomanrige, hvor han takket hans store sprogkundskaber og viden blev offentlig ansat videnskabsmand hos Reshid Pasha, storvesir for sultan Mejid II.
En amerikansk ambassadør anbefalede ham at tage til USA, hvor Peters til sidst slog sig ned i New York-staten og forskede videre. Han blev ansat på Dudley observatoriet i Albany, hvor han observerede endnu en komet, men stillingen var meget dårlig betalt. Han blev til sidst professor på Hamilton College i Clinton, New York, hvor han kunne benytte den største teleskop i datidens USA og var i stand til at opdage de mange asteroider.
Asteroider opdaget af Christian H. F. Peters
+ Mindre planeter og asteroider: 48 72 Feronia 29. maj, 1861 75 Eurydike 22. september, 1862 77 Frigga 12. november, 1862 85 Io 19. september, 1865 88 Thisbe 15. juni, 1866 92 Undina 7. juli, 1867 98 Ianthe 18. april, 1868 102 Miriam 22. august, 1868 109 Felicitas 9. oktober, 1869 111 Ate 14. august, 1870 112 Iphigenia 19. September, 1870 114 Kassandra 23. august, 1871 116 Sirona 8. September, 1871 122 Gerda 31. juli, 1872 123 Brunhild 31. juli, 1872 124 Alkeste 23. august, 1872 129 Antigone 5. februar, 1873 130 Elektra 17. februar, 1873 131 Vala 24. maj, 1873 135 Hertha 18. februar, 1874 144 Vibilia 3. juni, 1875 145 Adeona 3. juni, 1875 160 Una 20. februar, 1876 165 Loreley 9. august, 1876 166 Rhodope 15. august, 1876 167 Urda 28. august, 1876 176 Iduna 14. oktober, 1877 185 Eunike 1. marts, 1878 188 Menippe 18. juni, 1878 189 Phthia 9. September, 1878 190 Ismene 22. september, 1878 191 Kolga 30. september, 1878 194 Prokne 21. marts, 1879 196 Philomela 14. maj, 1879 199 Byblis 9. juli, 1879 200 Dynamene 27. juli, 1879 202 Chryseïs 11. september, 1879 203 Pompeja 25. September, 1879 206 Hersilia 13. oktober, 1879 209 Dido 22. oktober, 1879 213 Lilaea 16. februar, 1880 234 Barbara 12. august, 1883 249 Ilse 16. august, 1885 259 Aletheia 28. juni, 1886 261 Prymno 31. oktober, 1886 264 Libussa 22. december, 1886 270 Anahita 8. oktober, 1887 287 Nephthys 25. august, 1889
Kildehenvisninger
Kategori:Fysikere fra Danmark Kategori:Astronomer fra Danmark