Sværholthalvøen er en halvø i Troms og Finnmark fylke i Norge, der ligger mellem Porsangerfjorden i vest og Laksefjorden i øst. Halvøen er delt mellem Nordkap, Porsanger og Lebesby kommuner.

På Sværholthalvøen ligger fuglefjeldet Sværholtklubben og Sværholt hvor tyskerne havde forsvarsanlæg under anden verdenskrig. Fuglefjeldet på Sværholtklubben er domineret af rider. Andre ynglende arter er alke og tejst.

Kilder og henvisninger

Sværholthalvøen på norgeskart.no

Kategori:Troms og Finnmarks geografi Kategori:Halvøer i Norge Kategori:Porsanger Kategori:Nordkap Kategori:Lebesby