Hellevad Sogn er et sogn i Aabenraa Provsti (Haderslev Stift).

Hellevad Sogn hørte til Sønder Rangstrup Herred i Aabenraa Amt. Hellevad sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Rødekro Kommune, der ved strukturreformen i 2007 indgik i Aabenraa Kommune.

I Hellevad Sogn ligger Hellevad Kirke. Under Erik af Pommerns krig mod holstenerne i begyndelsen af 1400-tallet blev landsbyen Egvad ødelagt. I stedet for at genopføre præstegården byggede man præstegård i Hellevad, som derefter blev betragtet som hovedsognet med Egvad Sogn som anneks.

I sognet findes følgende autoriserede stednavne: Brystrup (bebyggelse) Favsbjerg (areal) Gren (bebyggelse) Hellevad (bebyggelse, ejerlav) Hellevad Mark (bebyggelse) Hinderup (bebyggelse, ejerlav) Hydevad (bebyggelse, ejerlav) Hydevad Mark (bebyggelse) Kamp (bebyggelse) Klovtoft (bebyggelse, ejerlav) Lille Hellevad (bebyggelse) Lønholm (bebyggelse) Muspyt (bebyggelse) Nørrehede (bebyggelse) Smut-ind (bebyggelse) Svejlund (bebyggelse, ejerlav) Svejlundstok (bebyggelse) Under Bjerget (bebyggelse) Ørslev (bebyggelse, ejerlav)

Afstemningsresultat Folkeafstemningen ved Genforeningen i 1920 gav i Hellevad Sogn 355 stemmer for Danmark, 166 for Tyskland. Af vælgerne var 44 tilrejst fra Danmark, 32 fra Tyskland.

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Hellevad-Egvad Sogne: Hellevad Kirke J.P. Trap: Kongeriget Danmark, København 1930: 4. udgave, IX bind, s. 424.

Kategori:Sogne i Aabenraa Kommune Kategori:Sogne i Haderslev Stift Kategori:Sogne i Sønder-Rangstrup Herred