Tomasz Mariusz Rząsa (født 11. marts 1973 i Kraków, Polen) er en polsk tidligere fodboldspiller (venstre back).

Rząsa spillede over en 12-årig periode 36 kampe for Polens landshold, og scorede ét mål. Han repræsenterede sit land ved VM 2002 i Sydkorea og Japan, og fik spilletid i én af polakkernes tre kampe i turneringen.

På klubplan spillede Rząsa størstedelen af sin karriere i udlandet, hvor han blandt andet repræsenterede schweiziske Grasshoppers, hollandske Feyenoord og østrigske SV Ried. Han var med til at vinde UEFA Cuppen med Feyenoord i 2002, og spillede hele kampen i klubbens finalesejr på 3-2 over Borussia Dortmund.

Titler Schweiziske Super League 1996 og 1997 med Grasshoppers

UEFA Cup 2002 med Feyenoord

Johan Cruijff Schaal 1999 med Feyenoord

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Polen Kategori:Fodboldspillere fra Grasshopper-Club Zürich Kategori:Fodboldspillere fra FC Lugano Kategori:Fodboldspillere fra BSC Young Boys Kategori:Fodboldspillere fra De Graafschap Kategori:Fodboldspillere fra Feyenoord Rotterdam Kategori:Fodboldspillere fra SC Heerenveen Kategori:Fodboldspillere fra SV Ried Kategori:Fodboldspillere fra FK Partizan Kategori:Fodboldspillere fra ADO Den Haag Kategori:Personer fra Kraków Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002