Frenkie de Jong (født 12. maj 1997) er en hollandsk professionel fodboldspiller, der spiller som midtbanespiller for La Liga-klubben Barcelona og Hollands landshold.
Klubkarriere De Jong spillede som ungdomsspiller hos Willem II i Tilburg og blev i 2014 en del af klubbens seniortrup. Han debuterede for klubbens førstehold i Æresdivisionen i maj 2015. I sommeren 2015 solgte Willem II de Jong til Ajax for en pris på én euro, inklusive en aftale om at man ville modtage 10 % af værdien af et fremtidigt salg.
Han startede sin karriere i klubben som en del af andetholdet Jong Ajax og blev desuden i et halvt år sendt tilbage på leje til sin gamle klub, Willem II. Han debuterede for Ajax' førstehold i februar 2017 i et opgør mod Sparta Rotterdam. Han etablerede sig hurtigt som en del af klubbens førstehold og var desuden med i UEFA Europa League finalen 2017, hvor han blev skiftet ind otte minutter før tid i Ajax' nederlag på 2-0 til Manchester United.
De Jong fortsatte sin udvikling og blev i 2019 kåret til "årets unge spiller" i Holland. Han skiftede 1. juli 2019 til FC Barcelona i Spanien for en pris, der blev anslået til ca. 75 millioner euro.
Landshold De Jong debuterede for det hollandske landshold 6. september 2018 i en venskabskamp mod Peru.
Titler Æresdivisionen 2019 med Ajax
KNVB Cup 2019 med Ajax
Copa del rey 2021 med FC Barcelona
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Holland Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Holland Kategori:Fodboldspillere fra Willem II Tilburg Kategori:Fodboldspillere fra AFC Ajax Kategori:Fodboldspillere fra FC Barcelona Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2026