Hundige-Kildebrønde Sogn (indtil 29. november 2014: Kildebrønde Sogn; endnu længere tilbage:Gildebrønde Sogn).
I 1800-tallet var Kildebrønde Sogn anneks til Greve Sogn. Begge sogne hørte til Tune Herred i Roskilde Amt. Greve-Kildebrønde sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Greve Kommune.
I sognet ligger Kildebrønde Kirke fra middelalderen og Hundige Kirke fra 1976.
I sognet findes følgende autoriserede stednavne: Hundige (bebyggelse, ejerlav) Hundige Strand (bebyggelse) Kappelgårde (bebyggelse, ejerlav) Kildebrønde (bebyggelse, ejerlav) Strandhusene (bebyggelse) Strøby Huse (bebyggelse, ejerlav) Tvillinggårde (bebyggelse)
Præster Hvornår sognet er oprettet, vides der ikke noget om. Kildebrønde Kirke skønnes i hvert fald til at være den ældste af middelalderkirkerne i Greve Kommune. Efter reformationen begynder der så småt at dukke oplysninger op om præsterne i Kildebrønde Sogn. Det vigtigste forhold at bemærke er dog, at i knap 400 år udgjorde sognene Kildebrønde Sogn og Greve Sogn ét pastorat med én fælles sognepræst, og først i 1972 skiltes de to sogne ad igen som hvert sit pastorat med hver deres egne præster.
Hvornår sammenlægningen af de to sogne til ét pastorat blev effektueret, er det mere vanskeligt at fastslå. Ifølge Roskilde Domkapitels kapitelvedtægt af 7. august 1572 skulle det gøres gældende, at sognepræsten i Greve skulle gives kollats over Gildebrønde Sogn tillige. Dette stadfæstedes af kongen i et brev af 21. januar 1574. Endnu et brev fulgte i februar 1574, hvor der blev givet besked om, at den residerende kapellan i Gildebrønde skulle rømme sognet, og sognebørnene i Gildebrønde skulle afstå fra at bruge ham som sjælesørger, men bruge sognepræsten i Greve i stedet. Den 5. august udgår endnu et brev fra kongen, og denne gang har piben fået en anden lyd. Nu anklages præsten i Greve, Herr Peder, for at have fået og efterfølgende blevet tildømt kollats over Gildebrønde på uhæderlig vis, og uden at have taget behørigt hensyn til Niels Mortensens (sognepræsten i Gildebrønde) rettigheder. Kongen bestemmer, at begge præster nu skal fratages deres sogne, og at domkapitlet skal sørge for "att en anden duelig och lerdt personn skall forestaa begge Sogner".Uddrag af brevet af 5. august 1574: .... tha ere wij siden kommen vdj forfaringh, att forne Her Peder wdj Greffue medt wrang wunderwisssningh skall haffue bekommit samme Collatz, och att Stigs leensmanden medt bispen och nogle andre skulle haffue dømpt wdj samme Sagh, saa att her Peder haffuer gjort wrett, i thet handt haffuer begierit Collatz paa thend Sogen, som forne Her Niels Mortenssen retteligen wor kalden till, och icke heller wor mentt, vdj then skick hederlig Capitel wdj Roskyldt gjort haffde, att skulle annexeris, før end her Niels var dødt eller anderledis forsørgitt. ... (Ny Kirkehistoriske Samlinger (2. række), Femte Bind, Kbh., 1869-71, ss. 190-191) I 1582 ser det ud til, at Kildebrønde Sogn stadig har egen præst (navnet oplyses ikke, måske er det stadig Niels Mortensen) idet kongen i et brev til domkapitlet oplyser, at han ofte har haft besøg af selvsamme præst, og at denne beklager sig over, at domkapitlet formener ham adgang til præstegården og at han derved ikke kan udføre sin præstegerning ordentligt. Kongen bemærker endvidere, at domkapitlet endnu ikke har fået gennemført ordningen med, at Greve og Gildebrønde sogne fremover kun skulle have én fælles præst.
Senest fra 1590Med mindre der er hold i en gammel præstetavles oplysninger om at Ingvardus Laur. var sognepræst i Kildebrønde og døde i 1600. skønnes det dog, at der nu er én fælles præst for Kildebrønde og Greve sogne. Præstegården i Greve overtager efterhånden rollen som præstegård for begge sogne, og præstegården i Kildebrønde forsvinder med tiden.
-1572-1574-(1582?)- ?: Niels Mortensen ? (Ingver) ? 1590Hvis da ikke den lidt mystiske "Ingver" var sognepræst helt frem til år 1600.-1614: Hans Pedersen Walløe 1614-1644: Mikkel Madsen Butterup 1644-1661: Erik Mogensen Blekinge 1661-1712: Villads Olufsen Roskilde 1691-1699: Christopher Nicolaisen Lund, hjælpepræst 1703-1747: Knud Frederiksen GamborgEt epitaf over Knud Frederiksen Gamborg og hans familie er opsat i Kildebrønde Kirke. 1747-1773: Christian Frederik Irgens 1773-1796: Jens Nicolai Engelstoft 1796-1847: Frands Daniel Mellerup 1847-1877: Peter William van Wylich 1877-1898: Carl Emil Kirketerp 1898-1902: Morten Pontoppidan 1902-1907: August Kiørboe 1907-1920: Axel Sørensen 1921-1946: Hother Bertel Simon Ostermann 1947-1972: Lauge Sofus Jørgensen 1964-1966: Johannes Møllehave 1966-1972: Børge Høiby Lyndelse 1972-1978: Erling DjuraasErling Djuraas ligger begravet på Kildebrønde Kirkegård. 1974-1994: Svend Hauge 1976-1989: Inge Nielsen 1979-1995: Karin Kofod 1989-1993: Kirsten Carstensen 1994- : Anne Bredsdorff 1994- : Knud Erik Braüner 1996-2008: Marianne Mulnæs 1997- : Bo B. Gravesen 2008-2022: Nynne Lange Reddersen 2009- : Rikke Marschner
Sognets navn Den ældste overleverede navneform for Kildebrønde er Gældebrun fra 1335. I mange århundreder kendtes sognet således som Gildebrønde Sogn eller varianter deraf, men fra det 17., 18. og 19. århundrede blev det gradvis mere almindeligt at kalde sognet for Kildebrønde Sogn.
I 1972 ophørte tilknytningen til Greve Sogn og det fælles Greve-Kildebrønde Pastorat, og Kildebrønde var nu et selvstændigt sogn og pastorat (Kildebrønde Pastorat).
Med opførelsen af Hundige Kirke i 1975-76 dukkede diskussionen om en eventuel ændring af sognets navn op første gang, uden at der dog blev truffet nogen beslutning i den retning ved den lejlighed.
I august 2014 ansøgte sognets menighedsråd Kirkeministeriet om, at sognets navn måtte blive ændret til Hundige-Kildebrønde Sogn, og i slutningen af november 2014 forelå tilladelsen, hvorefter ændringen af sognenavnet trådte i kraft den første søndag i advent 2014, søndag d. 30. november 2014.
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
Hundige-Kildebrønde Sogn
Kategori:Sogne i Greve Kommune Kategori:Sogne i Roskilde Stift Kategori:Sogne i Tune Herred Kategori:Kildebrønde (Greve Kommune)