Katinka Bjerregaard (født 6. maj 1991 https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/katinka-bjerregaard ) er en dansk sanger, sangskriver, komponist og forfatter, som var forsanger i Katinka Band (2012-2024). Hun debuterede i 2026 som soloartist med albummet Ved du jeg er en snerle.

Hun debuterede i 2023 som forfatter med bogen Klump: En kærlighedshistorie.

Baggrund Bjerregaard er født og opvokset på Christianshavn, København til forældre, som begge var journalister. Hun har tre ældre brødre, født i hhv. 1988, 1986 og 1979. Bjerregaards forældre kom begge fra Jylland, men slog sig ned i Christianshavn. Bjerregaards far lyttede til meget musik, mens Bjerregaards mor spillede harmonika og klaver.

Bjerregaard gik på Christianshavns Skole frem til 6. klasse, hvor hun skiftede til en anden, da hun blev mobbet. Efter to måneder på denne skole tog hendes mor hende ud og hun blev flyttet til N. Zahles Skole, igen grundet mobning. Hun gik på Christianshavns Gymnasium på musiklinjen og Testrup Højskole efter endt gymnasiet.

Hun studerede i historie på Københavns universitetet i otte måneder før hun begyndte på lærerseminaret, hvor hun studerede i tre år.

Karriere I perioden 2012-2024 var Bjerregaard forsanger og sangskriver i Katinka Band. Bjerregaard dannede bandet sammen med producer og guitarist Simon Ask i 2012 og senere blev korsanger Marie Hageltorn Christiansen og trommeslager Tobias Rye Adomat også en del af bandet. I 2014 udkom gruppens debut-ep I røntgen efterfulgt af ep’en Lufthuller i 2016. I 2015 deltog og vandt Katinka Band DR's talentudviklingsprogram KarriereKanonen. Bandet udgav i alt to ep’er og fire albums: Vi er ikke kønne nok til at danse (2017), Vokseværk (2018), Ekstremsport (2022) og Vi lader bare som om (2024). Bandet vandt i 2017 prisen som “Årets Håb” ved Steppeulven og i 2018 prisen som “Årets komponist - pop” for debutalbummet Vi er ikke kønne nok til at danse ved Carl Prisen. I juni 2024 annoncerede bandets pladeselskab Playground Music Denmark at bandet ville gå hver til sit efter deres sidste danmarksturné, der løb fra september til november 2024.

I 2016 debuterede Bjerregaard som skuespiller i teaterstykket Væbnet med vinger på Bådteatret i København, hvor hun også komponerede musik og sang til.

I 2017 udgav Bjerregaard nogle af sine sangtekster som en digtsamling med titlen Et hus af krop.

Sammen med Simon Ask, skrev og komponerede Bjerregaard musik til forestillingen Jagten på det gode menneske, der havde i 2020 premiere på BaggårdTeatret, hvor Bjerregaard også spillede rollen som Shen Te.

I 2021 medvirkede Bjerregaard i ellevte sæson af TV 2s program Toppen af Poppen, sammen med Hjalmer, Maria Bramsen, Mathilde Falch, Alex Vargas, Simon Kvamm og Malte Ebert.

I 2023 debuterede Bjerregaard som forfatter, da hun udgav sin første roman Klump: En kærlighedshistorie.

I 2024 optrådte Bjerregaard i DR-dokumentaren Sexisme i musikbranchen, som bragte beretninger fra 13 kvinder, der havde oplevet grænseoverskridende adfærd og seksuelle overgreb under deres karriere i den danske musikbranche.Sexisme i musikbranchen, DR.dk Hentet 12. Jun 2024 Bjerregaard fortalte i dokumentaren om en episode under optagelserne til TV 2-programmet Toppen af Poppen i 2021, hvor en mandlig musiker skabte en vulgær og ubehagelig stemning under deres samarbejde.

I april 2026 debuterede Bjerregaard som soloartist med albummet Ved du jeg er en snerle.

I 2026 medvirkede Bjerregaard i tiende sæson af TV 2s underholdningsprogram Stormester og i TV 2-programmet Simon siger.

Privat Bjerregaard blev gift med Daniel Buchwald Bjerregaard, fotograf, i april 2018 efter at de indledte et forhold i 2016. De mødte hinanden under optagelserne til Katinka Bands musikvideo “Det er noget du har bestemt”. Parret har sammen tvillinger, en søn og datter (f. 2019). De er bosat på Amager, København.

Diskografi

Med Katinka Band

Album Ekstremsport (2022) Vokseværk (2018) Vi er ikke kønne nok til at danse (2017) Vi lader bare som som (2024)

Ep'er Lufthuller (2016) I røntgen (2014)

Som soloartist Ved du jeg er en snerle (2026)

Singler

År Titel Højeste placering Certificering AlbumDanmark https://danishcharts.dk/showperson.asp?name=Katinka+Bjerregaard ]2025 "Knappenål" —Ved du jeg er en snerle "Kogeplade" 93Platin"Bare rolig" —2026"Tømmermænd" —"Værd at vente på" (Hjalmer feat. Katinka) —"—" markerer en udgivelse der ikke opnåede en hitlisteplacering.

Bibliografi 2018 - Et hus af krop (forlaget Neurose, 2018)https://krabat.menneske.dk/kkblog/digterdebutanter/#2018Et hus af krop af Katinka Bjerregaard (f. 1991) 2023 - Klump - En kærlighedshistorie (forlaget Gyldendal, 2023)

Hæder 2017: nomineret til Årets Danske Sangskriver ved Danish Music Awards 2018: Carl Prisen: "Årets Komponist - pop": Katinka Bjerregaard og Simon Ask for albummet Vi er ikke kønne nok til at danse. 2019: Spoken Word PrisenOverrasket under HCA-optræden: Uperfekte Katinka vinder spoken word-pris | fyens.dk

Kilder

Eksterne henvisninger

Katinka Bjerregaard på Forfatterweb.dk

Kategori:Sangere fra Danmark Kategori:Sangskrivere fra Danmark Kategori:Komponister fra Danmark