Georg Spohr (født 24. januar 1951 i Magdeburg) er en tysk tidligere roer og dobbelt olympisk guldvinder.
Karriere Roning Spohr var styrmand i en af de bedste østtyske toere med styrmand i anden halvdel af 1970'erne. Roerne i båden var Harald Jährling og Friedrich-Wilhelm Ulrich, og deres første store fælles internationale stævne var ved OL 1976 i Montreal. Her indledte de med via en andenplads i indledende heat at kvalificere sig til semifinalen, som de derpå vandt ret klart. I finalen lå den sovjetiske båd længe forrest, men midtvejs i løbet indhentede østtyskerne dem og lagde sig i spidsen. Der blev de og sikrede sig guldet med et forspring på mere end to sekunder, mens Sovjetunionen fik sølv og Tjekkoslovakiet bronze.
Året efter vandt samme besætning VM-sølv efter en bulgarsk båd, mens østtyskerne i 1979 vandt VM-guld. Samme år blev de østtyske mestre, hvilket de gentog i 1979. Dette år blev Spohr desuden verdensmester, men med to andre roere (Jürgen Pfeiffer og Gert Uebeler).
Ved OL 1980 i Moskva var OL-guldvinderne fra 1976 samlet igen, og de var klart hurtigst i indledende heat. I finalen var der mere jævnbyrdighed, men østtyskerne sluttede bedst og genvandt guldet, mens den sovjetiske båd fik sølv og Jugoslavien bronze.
Videre karriere Spohr var uddannet ingeniør inden for telekommunikation, men kom senere til at arbejde med film og foto i sin roklub, SC Magdeburg.
OL-medaljer 1976: Guld Guld i toer med styrmand 1980: Guld Guld i toer med styrmand
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Roere fra Tyskland Kategori:Personer fra Magdeburg Kategori:Deltagere for DDR ved sommer-OL 1976 Kategori:Deltagere for DDR ved sommer-OL 1980 Kategori:Olympiske mestre fra DDR