Slaget ved Næstved var et slag, som stod den 14. juni 1259 under ærkebispestriden mellem en rügensk-tysk invasionshær med mindre danske hjælpestyrker og en dansk hær, som dels bestod af soldater, dels af væbnede lokale bønder. Fyrst Jaromar 2. af Rügen vandt en knusende sejrNæstved i 1.500 år! . Næstved Museumsforening. Hentet 13/11-2019 og udslettede al modstand på Sjælland.
Baggrund Slaget var en del af ærkebispestriden, hvorunder ærkebiskop Jakob Erlandsen og Christoffer 1. kæmpede om magten i landet.
I februar 1259 blev Erlandsen fængslet af kongen, fordi han havde nægtet at krone prins Erik som hans medkonge. Det fik Erlandsens søstersøn Peder Bang, der var blevet biskop i Roskilde efter Erlandsen, til at lyse interdikt i Roskilde Domkirke.
I april 1259 var Bang vendt tilbage til Danmark med en flåde fra Rügen og Bornholm under ledelse af fyrst Jaromar 2. af Rügen, som allerede i 1257 havde gjort oprør mod sin danske vasalherre Christoffer 1. for sin tilkommende svigersøn, Erik Abelsøn, i en strid om hertugdømmet Slesvig. De angreb København, brød igennem Københavns middelalderbefæstning og hærgede på Sjælland.
Slaget Ved Næstved, der var en stor og vigtig handelsby, havde Margrete Sprænghest samlet en hær af soldater og lokale bønder for at sætte sig til modværge. De var opstillet i bakkerne uden for byen ved forsvarsanlægget Husvolden. Den præcise størrelse på den danske hær kendes ikke, men fyrst Jaromars hær, der var på ca. 4.000 mand, viste sig mere professionel og bedre organiseret, vandt en knusende sejr i det blodige slag.Blev Kong Kristoffer dræbt af biskoppen i Ribe?. dlppictures.blogspot.com. Hentet 13/11-2019 Forskellige kilder angiver, at mellem 1.800-10.000 døde på dansk side.
De døde blev på roskildebispens ordre begravet uden kristen ceremoni, fordi de havde kæmpet mod kirken. Der er fundet en grav med 60 skelletter fra omkring år 1300, som muligvis kan stamme fra dette slag, men de kan også stamme fra de fredløses krig.
Kilder til slaget Slaget ved Næstved og særligt Jaromars hærgen på Sjælland nævnes i fleres af de danske krøniker.
I den ældre sjællandske krønike hedder det at:
I Rydårbogen står:
Således angiver denne kilde slaget til 1260 i stedet for 1259.
Jaromars hærgen på Sjælland nævnes kun kort for året 1260 i Jyske Krønike, mens slaget ved Næstved ikke nævnes specifikt:
I maj 2021 fandt et murersjak under en renovering af infirmeriet på Næstved Kaserne en mængde knogler, som muligvis stammer fra de faldne fra slaget.Unge håndværkere fandt menneskeknogler. SN.dk. Hentet 24/6-2021Hus skulle renoveres - pludselig væltede menneskeknogler frem fra gulvet. TV 2. Hentet 24/6-2021
Referencer
Eksterne henvisninger Danmarkshistoriens Årstal Aschehoug Dansk Forlag 2002
Næstved Kategori:Næstved Kategori:Begivenheder i 1259