TDC Brands er en dansk telekommunikationsvirksomhed i TDC-koncernen, der udbyder telefoni, bredbånd, tv og underholdningstjenester under en række forskellige brands. TDC Brands udgør TDC's forretning rettet mod slutkunder, mens den fysiske infrastruktur drives af søsterselskabet TDC Net.

Historie TDC Brands blev formelt stiftet i 2018 som TDC O, men skiftede navn i opspaltningsprocessen (først med binavnet NUUDAY, dernæst NEWDAY) og i foråret 2019 blev navnet Nuuday offentliggjort. Den 10. maj 2019 offentliggjordes den endelige konstellation med TDC's forretning rettet mod slutkunder, kaldet en "digitale serviceenhed", samlet i Nuuday, mens driften af den fysiske infrastruktur blev skilt ud i søsterselskabet TDC Net (ligeledes først som TDC N, dernæst TDC NetCo). Den 8. april 2026 skiftede Nuuday navn til TDC Brands for ifølge adm. direktør Christian Thrane at ”stå tydeligere frem over for vores kunder og det samfund, vi er en del af. TDC er et navn, mange kender, som bygger på mere end 145 års erfaring med at forbinde Danmark. Med TDC Brands samler vi nu virksomheden under det kendte navn”.

Brands Privat Blockbuster Eesy Hiper Telmore YouSee YouTv

Erhverv Netdesign Relatel TDC Erhverv

Kilder og henvisninger

Kategori:Teleselskaber i Danmark Brands Kategori:Danske virksomheder etableret i 2019