Isabella af Frankrig (1295 - 22. august 1358), undertiden også beskrevet som Hunulven fra Frankrig (; ), var dronning af England som hustru til Edvard 2. og regent af England fra 1327 til 1330. Hun var yngste overlevende barn og eneste overlevende datter af Filip 4. af Frankrig og Johanne 1. af Navarra. Isabella gjorde sig bemærket for sine diplomatiske færdigheder, intelligens og skønhed. I skuespil og litteratur er hun med tiden blevet til en "femme fatale", som hyppigst fremstilles som en smuk, men grusom og manipulerende kvinde.
Isabella kom til England i en alder af 12 år under en voksende konflikt mellem kongen og de magtfulde baroner. Hendes nye mand var berygtet for de titler og gaver, som han forærede sin favorit, Piers Gaveston, men dronningen støttede Edvard i de tidlige år, knyttede et samarbejde med Piers og brugte sit slægtskab med det franske monarki til at styrke sin autoritet og magt. Efter de oprørske baroners drab på Gaveston i 1312 fandt Edward imidlertid en ny favorit, Hugh Despenser den Yngre, og forsøgte at hævne sig på baronerne. Det resulterede i Despenser-krigen og intern undertrykkelse i England. Isabella kunne ikke tolerere Hugh Despenser, og i 1325 var hendes ægteskab med Edvard lige ved at være brudt sammen.
På en diplomatisk mission til Frankrig kan Isabella have indledt en affære med Roger Mortimer, og de to kan muligvis have aftalt at styrte Edvard og fjerne Despenser-familien. Dronningen vendte tilbage til England i 1326 med en lille hær lejesoldater og nåede hurtigt gennem England. Kongens styrker forlod ham. Isabella styrtede Edvard og blev regent for sin søn Edvard 2. Nogle mener, at Isabella arrangerede mordet på Edvard 2. Isabella og Mortimers regime begyndte at smuldre, dels på grund af hendes overdådige udgifter, dels fordi dronningen upopulært gjorde ende på mange langvarige problemer som krigene mod Skotland.
18 år gammel hævdede Edvard 3. med magt sin autoritet, og Mortimer blev henrettet. Isabella mistede sin regentskab og blev holdt fange i to år. Derefter levede hun i mange år i betydelig stil; hun kom ofte på besøg ved hoffet for at se sine børnebørn.
Tidlige liv og ægteskab: 1295-1308 thumb|300x300px| Isabellas franske familie, afbildet i 1315: fra venstre: Isabellas brødre, Karl og Filip, Isabella selv, hendes far, Filip 4., hendes bror Ludvig og hendes onkel, Karl af Valois. Bibliothèque Nationale de France . Isabella blev født i Paris på en ukendt dato - På grundlag af krønikeskrivere og det eventuelle tidspunkt for hendes ægteskab, blev hun sandsynligvis født mellem maj og november 1295. Hun ses som født i 1292 i "Annals of Wigmore", og Piers Langtoft er støtter dette og hævder, at hun var 7 år gammel i 1299. Den franske krønikeskriver Guillaume de Nangis og den engelske krønikeskriver Thomas Walsingham beskriver hende som 12 år gammel på tidspunktet for hendes bryllup i januar 1308 og placerer hendes fødsel mellem januar 1295 og 1296. En pavelig dispensation af Clemens 5. i november 1305 gav tilladelse til hendes øjeblikkelige ægteskab ved stedfortræder, til trods for at hun sandsynligvis kun var 10 år gammel. Da hun måtte have nået den kanoniske alder på 7 år før sin forlovelse i maj 1303, og den på 12 år inden sit ægteskab i januar 1308, tyder alt på, at hun blev født mellem maj og november 1295. See Weir 2006, pp8-9. Hendes forældre var kong Filip 4. af Frankrig og dronning Johanne 1. af Navarra. Hendes brødre Ludvig, Filip og Karl blev alle konger af Frankrig.
Isabella blev født i en kongelig familie, der regerede den mest magtfulde stat i Vesteuropa. Hendes far kong Filip, kendt som "le Bel" (den Smukke) på grund af sit gode udseende, var en underligt følelesløs mand; samtidige beskrev ham som "hverken en mand eller et dyr, men en statue".Weir 2006, p.11. Moderne historikere har noteret sig, at han "dyrkede et kristent kongedømmes omdømme og udviste få svagheder af sanselig lyst".Jones and McKitterick, p.394. Filip opbyggede en centraliseret kongemagt i Frankrig og deltog i en række af konflikter for at udvide eller konsolidere den franske autoritet i hele regionen og manglede konstant penge i hele sin regeringsperiode. Han syntes faktisk næsten besat af samling af rigdom og jord, noget som hans datter også blev beskyldt for i hendes sene liv.Weir 2006, p.12. Isabellas mor døde, da Isabella var ganske ung; nogle samtidige mistænkte Filip 4. mord på hende, om end var det sandsynligvis forkert.Weir 2006, p.14. left|thumb| Edvard 2.'s segl Isabella voksede op i og omkring Château du Louvre og Palais de la Cité i Paris.Weir 2006, p.13. Isabella blev opdraget af Théophania de Saint-Pierre, hendes sygeplejerske, fik en god uddannelse og lærte at læse og udvikle en kærlighed til bøger. Som det var normalt, blev alle Filips børn gift unge for politiske fordele. Isabella blev lovet i ægteskab af sin far til Edvard, den mindreårige søn af kong Edvard 1. af England, for at løse konflikterne mellem Frankrig og England om sidstnævntes besiddelser på kontinentet Gascogne og krav på Anjou, Normandiet og Hertugdømmet Aquitanien.Weir 2006, p.13-4. Pave Bonifatius 8. havde opfordret til ægteskabet allerede i 1298, men blev forsinket pga. betingelserne i ægteskabskontrakten. Edvard 1. forsøgte at bryde forlovelsen flere gange for politisk fordel, og først efter at han døde i 1307 kom brylluppet i stand.
Isabella og Edvard 2. blev gift i Boulogne-sur-Mer den 25. januar 1308. Isabellas garderobe giver idé om hendes rigdom og stil - hun havde kjoler af silke, fløjl, taft og klæde samt adskillige pelse; hun havde over 72 hovedbeklædninger og huer; hun medbragte to guldkroner, køkkenudstyr af guld og sølv og 419 meter linned.Weir 2006, p.25. Ved sit ægteskab var Isabella sandsynligvis omkring 12 år gammel og blev beskrevet af Geoffrey de Paris som " skønhedernes skønhed ... i kongeriget, hvis ikke i hele Europa. " Denne beskrivelse var sandsynligvis ikke blot smiger af en krønikeskriver, da både Isabellas far og brødre var meget smukke mænd, og hendes mand gav hende tilnavnet "Isabella den Smukke". Det siges, at Isabella lignede sin far og ikke sin mor, en trind og almindelig kvinde.Costain, p.82; Weir 2006, p.12. Det antyder, at Isabella var slank og lyshudet, selvom moden på det tidspunkt var blonde kvinder med et fyldigt ansigt, og Isabella kan godt have fulgt denne stereotyp i stedet.Weir 2006, p.26. Gennem hele livet blev Isabella omtalt som charmerende og diplomatisk med en særlig evne til at kunne overbevise om at følge hendes ønsker.Weir 2006, p.243. Usædvanligt for middelalderen kommenterede samtidige også hendes høje intelligens.Mortimer, 2004, p.36.
Dronning Som dronning stod den unge Isabella over for mange udfordringer. Edvard var smuk, men meget ukonventionel, og knyttede muligvis et romantisk forhold til først Piers Gaveston og derefter Hugh Despenser den Yngre. Edvard befandt sig i strid med baronerne, især hans fætter Thomas, 2. jarl af Lancaster, samtidig med at han fortsatte krigen mod skotterne, som han havde arvet efter Edvard 1. Ved at brug sine egne støtter ved hoffet og støtten fra sin franske familie, forsøgte Isabella at finde en politisk vej gennem disse udfordringer; hun dannede med held alliance med Gaveston, men efter hans død for baronernes hånd blev hendes positionen mere og mere usikker. Edvard begyndte at hævne sig på sine fjender ved en stadig mere brutal alliance med Despenser-familien, især hans nye favorit, Hugh Despenser den Yngre. I 1326 stod Isabella sig i en voksende strid med både Edvard og Hugh, hvad der endte med Isabellas eget forsøg på at tage magten og invasion af England.For a summary of this period, see Weir 2006, chapters 2–6; Mortimer, 2006, chapter 1; Doherty, chapters 1–3.
Gavestons fald: 1308–1312 thumb| Isabella kom overens med sin mands første favorit Piers Gaveston, her for fødderne af Guy de Beauchamp i en gengivelse fra det 15. århundrede. Edvard var usædvanlig efter middelalderens standard: han var den perfekte Plantagenet-konge. Han var høj, atletisk og vildt populær i begyndelsen af sin regeringstid.Weir 2006, p.39. Han afviste de fleste af de traditionelle fornøjelser og pligter for en konge: ridderturneringer, jagt og krigsførelse - og nød i stedet musik, poesi og kunsthåndværk.Weir 2006, p.37. Der er desuden sat spørgsmålstegn ved Edvards seksualitet, hvor homoseksualitet af enhver art blev betragtet som en meget alvorlig forbrydelse, men der er ingen beviser for hans seksuelle orientering. Imidlertid gjorde samtidige krønikeskrivere meget ud af hans nære tilknytning til en række mandlige favoritter. Nogle fordømte Edvard for at have elsket dem "over al måde" og "på enestående vis", mens andre henviste til et "ulovligt og syndigt forhold".Doherty, p.37. Ikke desto mindre fødte Isabella Edvard fire børn. Det gav nogle historikere den opfattelse , at Edvards affærer med de mandlige favoritter kan have været platoniske.
Da Isabella første gang ankom til England efter sit ægteskab, var hendes mand allerede midt i et forhold med Piers Gaveston, en "arrogant, pralende" soldat med en "hensynsløs og stærk" personlighed, der tydeligt appellerede til Edvard.Doherty, p.38. Isabella, 12 år gammel, blev effektivt sat til side af parret. Edvard valgte at sidde med Gaveston snarere end Isabella ved deres bryllupsfest,Doherty, p.46.. Det ophidsede hendes onkler Ludvig, greve af Évreux og Karl, greve af Valois,Weir 2006, p.37. og de nægtede at give hende hendes egne landområder og hendes egen hushold.Doherty, p.47. Edvard forærede også Isabellas smykker til Gaveston, som åbent bar dem. Det kostede indgriben fra Isabellas far, Filip 4., før Edvard begyndte at tage sig af hende på passende vis.
Isabellas forhold til Gaveston var komplekst. Baronernes modstand mod Gaveston, anført af Thomas af Lancaster, var voksende, og Filip 4 begyndte i hemmelighed at finansiere denne gruppe ved at bruge Isabella og hendes hushold som formidlere.Doherty, pp47-8. Edvard blev tvunget til at sende Gaveston i eksil til Irland for en periode og begyndte at vise Isabella meget større respekt og tildele hendes betydelige landområder og patronater. På sin side stoppede Filip sin støtte til baronerne. Gaveston vendte til sidst tilbage fra Irland, og mellem 1309 og 1311 syntes de tre at have levet sammen relativt komfortabelt.Doherty, p.49. Faktisk betragtede Gavestons vigtigste fjende, Thomas af Lancaster, Isabella som Gavestons allierede. Isabella var begyndt at knytte sine egne støtter ved hoffet, hovedsageligt de Beaumont-familien, som var mod Lancaster. Med en baggrund fra Frankrig som hendes, havde familiens overhoved, Isabella de Vesci, været en nær fortrolig af Edvards mor Eleanora af Kastilien. Med støtte fra sin bror, Henry de Beaumont, blev Isabella de Vesci en nær ven af dronning Isabella.
I 1311 gennemførte Edvard en mislykket kampagne mod skotterne, hvor Isabella og han kun lige undgik fangenskab. I kølvandet overtog baronerne magten og underskrev "Forordningerne af 1311", der lovede handling mod Gaveston og udviste Isabella de Vesci og Henry de Beaumont fra hoffet.Weir 2006, p.58. I 1312 kulminerede striden i en borgerkrig mod kongen - Isabella stod sammen med Edvard og sendte vrede breve til hendes onkler Évreux og Valois og bad om støtte. Edvard efterlod Isabella vist mod hendes vilje i Tynemouth Klostret i Northumberland, mens han uden held forsøgte at bekæmpe baronerne.Weir 2006, p.63. Kampagnen var en katastrofe, og selv om Edvard undslap, sad Gaveston fanget på Scarborough Castle, hvor hans fjender baronerne omringede og fangede ham. Guy de Beauchamp og Thomas af Lancaster betingede sig Gavestons henrettelse, mens han blev ført sydpå for at blive bragt sammen med Edvard.Doherty, p.51.
Spændingerne stiger: 1312–1321