"Hvor smiler fager den danske Kyst" eller "Danmarkssangen" er et digt af Johannes V. Jensen. Den mest kendte melodi er af Oluf Ring, men også Christopher har arbejdet med en melodi.
Tekst thumb|Ludvig Finds maleri af Johannes V. Jensen fra 1927, to år efter tekstens tilblivelse. Digtet har syv strofer med hver otte verselinjer med rimskemaet aBaBCdCd. De fire første verselinjer veksler mellem ni og ti stavelser, mens de fire sidste veksler mellem fem og fire.. Bind 1, siderne 261–262. Digtet er skrevet i stevrytme.
Tilblivelse Digtet blev skabt i juni og juli 1925 i flere omgange. De første to strofer forekommer som en del af artiklen "Ved Midsommertid" udgivet den 28. juni 1925 i Social-Demokraten. Manuskriptet til de to linjer er påtegnet 23. juni 1925. Senere kommer 3., 4., 5., 7. til, og den nu seksstrofede sang blev trykt den 12. juli 1925 i samme avis. 6. strofe kom efter en brevveksling mellem Johannes V. Jensen og direktør Frederik Hegel. Hegel havde i et brev dateret den 20. juli 1925 en opfordring. Den 23. juli 1925 svarer Johannes V. Jensen med 6. strofe. Den 2. september 1925 blev 5. og 6. strofe trykt i tidsskriftet Frem med titlen "Fædrenes Spor". Alle syv strofer blev samlet og udgivet i Aarets Højtider den 31. oktober 1925.
Ordforklaring Syvende strofe har en forvirrende verselinje: "de gamle lig, som mod søen stunded". Ordet "lig" betyder "ligesom". Linjen betyder "ligesom de gamle danskere, der længtes mod havet." Den mærkværdige sproglige konstruktion har været citeret sarkastisk.
Andre ord og fraser kan behøve forklaring: fager, tilforn, luder, "med grønsvær tækket", Skærsommer, "fortoner sig", Alfarvej, Spaan, sande, Agt.
"Fager" kan betyde dejlig, vidunderlig eller smuk. Ordet er usædvanligt ved at eksistere i to forskellige former, både som fager og som favr. Den sidste form ser man i B.S. Ingemanns digte "Nu titte til hinanden de favre blomster små" og "Dejlig er jorden"'s "Gennem de favre riger på jorden".
Havstroferne thumb|Adolph Frederik Charles Meyer (A.C. Meyer). Tilegnet de første to strofer. Baggrunden for de to første strofer var en vandreferie i Hardanger med sønnen Villum Jensen og Oluf Friis i juni 1925.SD2, side 46 Hjemrejsen fra Norge skete med færge, hvor også Sporvejsfunktionærernes Sangforening var med. Både lederen, den socialdemokratiske politiker A.C. Meyer, og dirigenten overkantor Louis Clausen. Dem tilegnede Johannes V Jensen de to strofer. Jensen så stroferne som et sidestykke til Bjørnstjerne Bjørnsons norske fædrelandssang "Ja, vi elsker dette landet" og så den som "en Sang at synge, naar man vender hjem til Danmark" og "saadan som Dansk-Amerikaneren ser det naar han vender hjem og staar med Skibet ind gennem Øresund." Specielt første strofe med "Kronborg luder ved Sjællands Port" knytter sig til indsejling nordfra gennem Øresund. Tiden omkring digtets tilblivelse var præget af dansk-amerikanske begivenheder. I begyndelse af 1920'erne fostredes en idé blandt dansk-amerikanere om et københavnsk monument. Efter en indsamling verden over blandt udlandsdanskere og flere forhandlinger blev billedhuggeren Anders Bundgaards forslag om det gravhøj-lignende monument Mindehøjen i Søndermarken indviet den 8. august 1925.
thumb|Kronborg: "Kronborg luder ved Sjællands Port", første strofe. Foruden Danmark er de eneste stednavne der nævnes Kronborg (første vers), Sjælland (første og andet vers) og eventuelt Sundet (Øresund, første vers). Det fik Tom Kristensen til at mene (i en anmeldelse fra den 27. oktober 1926), at der var tale om en hymne til Sjælland, og spurgte, om den jysk-fødte Johannes V. Jensen nu ville "af jyske Patrioter beskyldes for Frafald og Forræderi?". Hvor smiler fager den danske Kyst og breder Favnen, naar solklar Bølge og Sommerskyer og Skib med Lyst staar Sundet ind i hinandens Følge og Kronborg luder ved Sjælands Port mod hvide Skuder — hvor lyst! Hvor stort!
Mod Søen stunded vor Sjæl tilforn Men Bølgen brød med en Røst derude som Vindens Rislen i Danmarks Korn — da vendte mangen paany sin Skude. Den grønne Ager paa Sjælands Bryst! Hvor smiler fager den dansk Kyst!
Ordet Rislen er et kentaurnominal.
Landstroferne I tredje og fjerde strofe flyttes fokus til det danske land, en naturbeskrivelse med mark, byg, rug, hvede, høduft, eng, å, lærke og "vilde Blomster ved Grøften", omend "den danske Kyst" og "Sø og Strand" også nævnes. Tredje strofe har en vægtning mod det kultiverede danske landskab med mark, byg, rug og hvede, mens fjerde strofe vægter mod den vilde danske natur med eng, å, lærke og vilde blomster. De nævnte konsorter rug, hvede og byg er dem med størst forekomst i Højskolesangbogen.
Stroferne tre og fire blev benyttet under forteksterne til Morten Korch-filmatiseringen De røde heste fra 1950, der ellers har musik af Sven Gyldmark. Denne del af filmen er en panoramascene med Tove Maës i rollen som Bente slentrende i bakket landskab ved en dansk bondegård, og efter et forspil istemmes tredje strofes "Den danske mark i en bølgen går" af et mandskor. (Marklund skriver "og andre strofer". Der er dog kun tale om to strofer) Henning Karmark forklarede dette valg i interview:
Året efter blev ideen med en fædrelandssang under forteksterne på en Morten Korch-film gentaget. Da i Det gamle guld hvor Aksel Schiøtz lagde stemme til H.C. Andersens og Henrik Rungs "I Danmark er jeg født".
Arkæologistroferne thumb|En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs, Johan Thomas Lundbye, 1839. Et tryk af fjerde og femte strofe fra september 1925 under titlen "Fædrenes Spor" inkluderede også en tegning af Lundbye af en gravhøj, et motiv som maleren flere gange vente tilbage til. thumb|Mindesten ved Farsø med strofen "Alvorlig taler ved alfarvej". Den seks-strofede version blev til i forbindelse med et stort folkemøde den 12. juli 1925 på Kalø til fordel for Nationalmuseet, hvor Johannes V. Jensen talte.SD2, Side 46 Hvor første til fjerde strofer er præget af konstative sproghandlinger er der i femte og sjette strofer regulative sproghandlinger med en række bydeformer: "forglem dem ej!", "Bevar din arv!" og "Vil selv du fatte / dit væsens rod, / skøn på de skatte, / de efterlod!".
Femte strofes formaning "Bevar din Arv!" kan ses i sammenhæng med diskussionen om gravhøjenes bevaring i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening agiterede i 1925 for en tvangsfredning af gravhøje, der ellers havde været udsat for ødelæggelser. Det førte frem til naturfredningsloven af 1937. "Bevar din Arv!" var titlen på en bog som Skov- og Naturstyrelsen udsendte i 1989 i 50-året for loven. En anmelder af bogen havde måske ikke set referencen til strofen og kaldte titlen "sært spejderklingende".
"Ideen om bondestanden som det bærende element i danske kultur og historie" udtrykkes i sjette strofe, hvor linjen "Med flint har oldbonden tømret, kriget" læses.
Den rejsendes strofe Den sidste strofe henvender sig til den danske emigrant eller udrejsende med et "du" ("Men du der søgte mod fremmed Strand"). Men du der søgte mod fremmed Strand de Gamle lig, som mod Søen stunded, hver Gang du genser det gamle Land, skal sande, her blev dit Hjerte bundet. Thi dybe Minder og gammel Agt og milde Kvinder - hvor har de Magt!
Kvindeligt tema Der er et kvindeligt tema i digtet, måske især i digtets konklusion "og milde Kvinder / hvor har de Magt". Aage Jørgensen bemærker en erotisering i første og tredje strofe, hvor kysten "smiler fager" og "breder Favnen", mens marken bølger "som Aandedræt af en venlig kvinde" og "Vinden iler / til Hvedens Bryst". I Kaj Munks anmeldelse fra den 21. februar 1943 vendte han sig mod Danmarkssangen og fandt, at den udbredte sig "om alt det kvindagtige ved Danmark".
I sin tale på Kalø i 1925 kommenterede Johannes V. Jensen også det "kvindelige" i Danmark og kontrasten til, hvad han så som et maskulint Norge:
thumb|Elisabeth Jerichau Baumann, Moder Danmark, 1851, Ny Carlsberg Glyptotek. Sammenligningen af Danmark med en kvinde kan også ses i Mogens Lorentzens fædrelandssang "Mor Danmark" fra 1937.
Melodi Flere komponister har skrevet melodi til digtet. Louis Clausens melodi blev udgivet den 19. juli 1925 i Social-Demokraten.. Bind 2, siderne 194–197. Digtet havde da stadig ikke sin fulde længde. I 1929 kom en version af Johannes Andersen udgivet af Wilhelm Hansen under nummeret 18813 og gengivet i bogen Danske Myter. Fra 1929 stammer også Herman Sandbys version. I 1934 kom Ad. Riis Magnussens, Aage Pagh Hansens trykt 1935, Finn Høffdings i 1941, Johannes Kielland Brandt, utrykt og dateret januar 1943. Derudover findes en version af Ludvig Rantzau Meyer.
Blandt de første større sammenhænge hvor "Hvor smiler fager den danske Kyst" hørtes, skulle være et landssangerstævne for Arbejder-Sangkorenes Landsforbund den 13. og 14. juni 1926 i København hvor 1.200 arbejdersangere deltog.Jens Christian Jensen, Moders navn er en himmelsk lyd Dansk arbejdersang som nationalromantisk spejl på socialdemokratisk politik i perioden 1916-1940, Oktober 2006. Special, Københavns Universitet.
I et brev af 31. januar 1927 fra Johannes V. Jensen til skovrider Poul Lorenzen i forbindelse med Rebildfesten anmodede Jensen om, at man benyttede Johannes Andersens melodi frem for Clausens: "[...] jeg ved man fra anden Side søger at holde ham ude (en Melodi af Louis Clausen kan jeg ikke anerkende som den rigtige til min Tekst)".
Olaf Ring Olaf Rings version er dateret til den 15. maj 1935 og udkom i Arbejdersangbogen i 1936. Den har klart fortrængt de andre versioner.
Rings melodi er i tre-fjerdelstakt. Digtets første linje får sin egen melodifrase, hvor melodien hovedsageligt holder sig til durtreklangens toner. De fire første toner kan give en fjern mindelse om det berømte begyndelsesmotiv i Ludwig van Beethovens 5. symfoni: begge begyndende med tre ottendedelstoner på kvinten, efterfulgt af en længere tone på tertsen. I Beethovens motiv er der dog tale om et faldende interval med en stor terts i mol, mens det for Rings vedkommende gælder, at det faldende interval er en lille terts i dur. For anden linjes vedkommende varieres første linje først med en slags inversion, opadgående fra kvinten til tonika, med frasen afsluttende på kvinten igen. I denne frase når melodien op på den højeste tone, således at melodiens ambitus bliver en stor none.
Digtets tredje og fjerde verselinje gentages med melodifraserne fra første og anden linjer. Herefter fortsætter resten af melodien, B-stykket, med en melodilinje, der næsten udelukkende består af sekundintervaller, to bue-bevægelser op-ned-op-ned, med undtagelse af sidste interval (en terts), hvor den sidste tone lander på tonika, der også er melodiens dybeste tone.
Hver frase i B-stykket begynder som A-stykket med tre ottendedelstoner. Georg Metz har kaldt den en "lyst, bredt fremadskridende melodi", og Højskolesangbogens kommentarer knytter "lethed og fremdrift i udførelsen" til de tre frase-startende ottendedelsnoder. Optakten med tre ottendedelstoner betyder også, for B-stykkets vedkommende, at der betones på enderimene, i første strofe luder, port, skuder og stort, som ellers ville være i midten af den melodiske frase.
Melodien har en fermat efter anden og fjerde linje på en ottendedelsnode. Her kan sangeren trække vejret. I en kommentar til Højskolesangbogens udgave skrives, at en moderne komponist nok her ville have valgt at at skifte til 4/4-takt "men skiftende taktarter var ikke velset på Rings tid". Fermaten ses dog ikke i 9. udgave af Folkehøjskolens Melodibog eller Wilhelm Hansens Sangbogen, og George Metz hævder at "der oprindeligt rent faktisk ikke er pause", og argumenterer at "Det er vigtigt for sangens fremadskridende karakter også af agiterende digt at rette sig efter noderne og ikke falde for en dårlig vane."
Christopher thumb|Christopher, 2012. Fire år før han skrev en ny melodi til "Hvor smiler fager den danske Kyst".