Det svenske mesterskab i ishockey 1938 var det 17. svenske mesterskab i ishockey for mandlige klubhold. Mesterskabet havde deltagelse af otte klubber og blev afviklet som en cupturnering i perioden 14. - 18. marts 1938.
Mesterskabet blev vundet af AIK, som blev svenske mestre for tredje gang, men for første gang siden 1935. I finalen vandt AIK med 2-0 over Hammarby IF foran 1.500 tilskuere i Ispaladset i Stockholm i en hård og ikke særligt velspillet kamp. Den tidligere Hammarby-spiller Ruben Carlsson scorede begge kampens mål – et i første og et i tredje periode.
Hammarby IF var i SM-finalen for ottende sæson i træk, og niende gang i alt. AIK havde kvalificeret sig til slutkampen for femte gang. Det var fjerde gang på fem sæsoner, at finalen var et opgør mellem netop AIK og Hammarby IF.
Ni dage efter SM-finalen lukkede Ispaladset, eftersom kølerørene var slidt op, og det var for dyrt at lægge et sæt nye rør. Dermed forsvandt Sveriges eneste kunstfrosne isbane.
Resultater
Kvartfinaler
DatoKampRes.PerioderTilsk. Spillested14. martsSödertälje IF - IK Hermes 2–0AIK - IFK Mariefred 7–1IK Göta - Södertälje SK 2–0Hammarby IF - Karlbergs BK 1–0 0-0, 1-0, 0-0 300Ispaladset
Semifinaler
DatoKampRes.PerioderTilsk. Spillested15. martsSödertälje IF - AIK 0–4IK Göta - Hammarby IF 1–2 0-1, 0-0, 1-1 500Ispaladset
Finale
DatoKampRes.PerioderTilsk. Spillested 18. martsAIK - Hammarby IF 2–0 1-0, 0-0, 1-0 1.500Ispaladset
Spillere
AIK's mesterhold bestod af følgende spillere: Olle Andersson (1. SM-titel) Holger Engberg (2. SM-titel) Åke Ericson (3. SM-titel) Ruben Carlsson (3. SM-titel) Axel Nilsson (3. SM-titel) Bertil Norberg (1. SM-titel) Erik Persson (3. SM-titel) Kurt Svanberg (1. SM-titel) Oscar Wester (1. SM-titel)
Hos sølvvinderne fra Hammarby IF bestod spillertruppen i denne sæson af følgende spillere: Stig Emanuel "Stickan" Andersson Åke "Plutten" Andersson Sven "Svenne Berka" Bergquist Måns "Måsse" Eriksson Lennart "Joe" Hellman Ragnar "Ragge" Johansson Östen Johansson Börje Karlsson Bengt Liedstrand Erik "Fimpen" Lindström Bertil "Berra" Lundell Holger "Hogge" Nurmela John Wikland Sigfrid "Sigge" Öberg Lennart "Månen" Österholm
Se også Svenska Serien 1938
Kilder Hockeyarchives - Championnat de Suède 1937/38 Svenska Ishockeyförbundet - Historik - Nationellt Svenska Dagbladets Årsbok - 1938 - s. 216 Hammarby IF - Historia - 1937/38 AIK Hockey - Vår historia - Storhetstid 1934-1949 Svenskhockey.com - Svenska Serien 1937/38
Noter
1938 Kategori:Sport i 1938