Mesterskabsserien 1932-33 var den 20. sæson om Danmarksmesterskabet i fodbold for herrer organiseret af DBU. Mesterskabet blev for tredje gang vundet af BK Frem.
AGF førte halvvejs i turneringen og sluttede nummer tre, den hidtil bedste placering i Danmarksturneringen for et hold fra provinsen. Den 4. september 1932 vandt AaB med 6-2 over AB i Københavns Idrætspark. . Det var første gang, at et hold fra provinsen vandt i København over en af de fem store københavnske klubber (KB, Frem, B 93, AB og B 1903) i en turneringskamp. B 93, der vandt tre mesterskaber fra 1927 til 1930, skuffede ved kun at blive nummer otte. OB rykkede ned efter at have tabt alle holdets ni kampe og blev erstattet af Skovshoved IF, der slog B 1908 i kvalifikationen til Mesterskabsserien. Mesterskabsserien
Oprykker: Skovshoved IF Kilder
Kategori:Fodboldturneringer i Danmark