thumb|Tunabåten.

Tunabåten eller Tunabåden er en båd, som blev fundet i en bådgrav i et større gravfelt i Tuna i Badelunda socken i Västmanland i Sverige. Den blev fundet i 1950'erne i en villahave. Det var en af otte bådgrave i samme område med en kvinde i dem alle. I Tunabåten lå en kvinde, som sandsynligvis har været rig, og som levede i 700-tallet. Med sig i graven havde hun fået guld og en seerstav, en halskæde med perler og arabiske mønter, samt arm-, hals- og fingerringe. Der blev også fundet bronze, glas og spænder.

Båden var seks meter lang og konstrueret som en stammebåd med forhøjet bordgang.

thumb|Tunabåten udstillet på Västmanlands läns museum.

Bådgraven blev udgravet af arkæologer i 1952-53: Erik Nylén, Harald Åkerlund og Bengt Schönbäck.Tuna of Badelunda boat reconstruction . Fotevikens Museum. Hentet 7/5-2020 Fartøjet blev konserveret og er udstillet på Västmanlands läns museum. Et smykke fra graven er udstillet i Guldrummet på Historiska museet i Stockholm.

I 2000 blev der bygget en rekonstruktion af båden, som fik navnet Smia.

Se også Svenske skibsvrag

Referencer

Litteratur Vrak & skeppsfynd i Sveriges inland

Kategori:Skibsvrag i Sverige Kategori:Arkæologiske fund fra Sverige Kategori:Oldsager fra skandinavisk jernalder