Division I i ishockey 1967-68 var den 47. sæson af den bedste svenske ishockeyliga. Det var samtidig turneringen om det 44. svenske mesterskab i ishockey for mandlige klubhold. De 16 deltagende klubber var opdelt i to regionale puljer med otte hold i hver, og i hver pulje spillede holdene en tredobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 21 grundspilskampe til hvert hold. De fire bedste hold fra hver pulje gik videre til slutspillet om mesterskabet, som siden den foregående sæson var blevet lavet om fra en cupturnering til en enkeltturnering alle-mod-alle med syv spillerunder. De to lavest placerede hold i hver grundspilspulje rykkede direkte ned i Division II.
Mesterskabet blev vundet af Brynäs IF, som blev svenske mestre for tredje sæson i træk og fjerde gang i alt. Brynäs IF blev dermed den tredje klub i mesterskabets historie (efter IK Göta og Djurgårdens IF), der formåede at vinde tre SM-titler i træk. Klubben endte grundspillet som vinder af Division I Syd, og i SM-serien opnåede holdet seks sejre og en uafgjort, hvilket var nok til at vinde mesterskabet med to points forspring til AIK. AIK var blevet nr. 2 i Division I Nord og tabte kun til Brynäs IF i SM-serien, og dermed sluttede Stockholmsholdet sæsonen med sølvmedaljerne for for første gang siden 1940. AIK vandt SM-medaljer for 20. gang i alt, og det blev afgørende for mesterskabet, at Brynäs IF vandt de to holds indbyrdes møde i første spillerunde af SM-serien med 2-1 på udebane.
Bronzemedaljerne blev vundet af Västra Frölunda IF, der havde kvalificeret sig til slutspillet som nr. 4 i Division I Syd, og som i SM-serien opnåede tre sejre, en uafgjort og tre nederlag.
Grundspil
Division I var opdelt i to regionale puljer, Nord og Syd, med otte hold i hver. I hver pulje spillede holdene en tredobbeltturnering alle-mod-alle, hvorefter de fire bedste hold gik videre til mesterskabsslutspillet, SM-serien, mens de to lavest placerede hold i hver pulje rykkede ned i Division II.
Division I Nord
Division I Syd
SM-serien
SM-serien var slutspillet om mesterskabet og havde deltagelse af de fire bedst placerede hold i hver af de to regionale Division I-kredse. De otte hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. Holdene, der endte på første- eller andenpladsen i deres grundspilspulje fik fire hjemmekampe, mens holdene, der var sluttet på tredje- eller fjerdepladsen i grundspillet måtte nøjes med tre hjemmekampe.
Spillere
Brynäs IF's mesterhold bestod af følgende spillere: Lars Bylund (4. SM-titel) Hans Dahllöf (4. SM-titel) Lennart Johansson (4. SM-titel) Kjell Johnsson (4. SM-titel) Stefan Karlsson (3. SM-titel) Hans Lindberg (4. SM-titel) Tord Lundström (4. SM-titel) Jan Erik Lyck (4. SM-titel) Lars-Göran Nilsson (3. SM-titel) Anders Sahlin (2. SM-titel) Lars-Åke Sivertsson (4. SM-titel) Hans Sjöberg (4. SM-titel) Jan Roger Strand (1. SM-titel) Lars-Göran Tano (1. SM-titel) Håkan Wickberg (4. SM-titel)
Kilder Hockeyarchives - Championnat de Suède 1967/68 Ishockeytabeller - 1967-68 Svenska Ishockeyförbundet - Historik - Nationellt Djurgården Hockey - Historia - 1960-1969 Hammarby IF - Historia - 1967/68 Frölunda Indians - Vår historia - Alla säsonger Svenskhockey.com - Allsvenskan 1967/68
Noter
1967-68 1967-68 Kategori:Ishockey i 1967 Kategori:Ishockey i 1968