for jordens kredsløb om Solen - se Jordens kredsløb thumb|En animation af Jordens rotation om planetens akse Jordens egenrotation eller Jordens rotation er planeten Jordens rotation om sin egen akse. Jorden roterer øst. Set fra Polaris drejer Jorden mod uret. Nordpolen er det punkt på den nordlige halvkugle hvor Jordens rotationsakse møder dens overflade. Dette er ikke det samme punkt som Jordens magnetiske nordpol. Sydpolen er det andet punkt hvor Jordens rotationsakse rammer dens overflade, i Antarktika.
thumb|right|280px|Jordens aksehældning og dens sammenhæng med rotationsaksen og kredsløbplanet. Jordens rotationsperiode i forhold til Solen – dens gennemsnitlige soldøgn – er 86.400 sekunder i gennemsnitlig soltid. Hvert af disse sekunder er lidt længere end et SI-sekund, fordi et soldøgn på Jorden på grund af nu er lidt længere, end den var i det 19. århundrede.
Jordens rotationsperiode i forhold til fiksstjernerne, som IERS () kalder dens stjernedøgn, er i gennemsnitlig soltid (UT1), eller Aoki, som er den egentlige kilde til disse tal, benytter udtrykket "UT1-sekunder" i stedet for "sekunder af gennemsnitlig soltid".— Jordens rotationsperiode i forhold til præcessionen eller det gennemsnitlige forårsjævndøgn, som lidt misvisende kaldes det sideriske døgn, er i gennemsnitlig soltid (UT1) . Det sideriske døgn er således omkring 8,4 ms kortere end stjernedøgnet. Længden af det gennemsnitlige soldøgn anført i SI-sekunder kan fås fra IERS for perioderne 1623–2005 og 1962–2005.
Med undtagelse af meteorer i atmosfæren og satellitter i lavt kredsløb sker den tilsyneladende bevægelse af himmellegemerne på himlen i retning mod vest med en vinkelhastighed på 360°/24 t = 15°/t = 15'/min. Solen og Månen, der begge har tilsyneladende diametre tæt på på 30', bruger derfor 2 minutter om at flytte sig en diameter på himlen.
Referencer
Kategori:Himmelmekanik Rotation Kategori:Rotation