French Open-mesterskabet i damedouble 2021 var den 104. turnering om French Open-mesterskabet i damedouble. Turneringen var en del af French Open 2021 og blev spillet i Stade Roland Garros i Paris, Frankrig i perioden 2. - 13. juni 2021.
Mesterskabet blev vundet af Barbora Krejčíková og Kateřina Siniaková, som i finalen besejrede Bethanie Mattek-Sands og Iga Świątek med 6-4, 6-2. Det tjekkiske par vandt dermed deres anden French Open-titel som makkere, efter at de havde vundet titlen for første gang i 2018, og det var deres tredje grand slam-titel i alt som makkere. For Krejčíková var sejren den syvende grand slam-titel i karrieren, mens Siniaková vandt sin tredje grand slam-titel.
Dagen inden damedoublefinalen havde Barbora Krejčíková også vundet damesingletitlen, og dermed blev hun den første kvinde til at vinde både single- og doubletitlen ved samme grand slam-turnering, siden Serena Williams udførte denne bedrift ved Wimbledon-mesterskaberne 2016, og ved French Open blev sejren i begge rækker senest opnået af Mary Pierce i 2000. Triumfen medførte endvidere, at Krejčíková efter turneringen overtog førstepladsen på WTA's verdensrangliste i double fra Kristina Mladenovic.
Jana Sizikova, der stillede op med Jekaterina Aleksandrova som makker, blev kort efter parrets nederlag i første runde anholdt af politiet, og samtidig blev hendes hotelværelse ransaget. Sizikova var under anklage for matchfixing under det foregående års mesterskab, hvor hun sammen med Madison Brengle tabte i første runde til Andreea Mitu og Patricia Maria Țig. Anklagen drejede sig specifikt om, at hun havde sørget for at parret tabte femte parti i kampens andet sæt, hvor hun bl.a. begik to klare dobbeltfejl.Le Parisien - Paris suspects à Roland-Garros : une joueuse russe interpellée en plein tournoi (4. juni 2021)
Pengepræmier og ranglistepoint
Den samlede præmiesum til spillerne i damedouble androg € 1.635.879 (ekskl. per diem), hvilket var et fald på godt 24 % i forhold til året før.
Resultat (antal par)PengepræmierEkskl. per diemÆndringift. 2020WTA-pointPr. parTotalVindere (1) € 244.295 € 244.295 −23,6 % 2.000Finalister (1) € 144.074 € 144.074 −23,4 % 1.300Semifinalister (2) € 84.749 € 169.498 −23,4 % 780Kvartfinalister (4) € 49.853 € 199.412 −23,4 % 430Tabere i 3. runde (8) € 29.325 € 234.600 −23,4 % 240Tabere i 2. runde (16) € 17.250 € 276.000 −27,9 % 130Tabere i 1. runde (32) € 11.500 € 368.000 −23,1 % 0Samlet præmiesum - € 1.635.879 −24,1 % -
Turnering
Deltagere
Turneringen havde deltagelse af 64 par, der var fordelt på: 57 direkte kvalificerede par i form af deres ranglisteplacering. 7 par, der havde modtaget et wildcard.
Seedede par
De 16 bedst placerede af parrene på WTA's verdensrangliste blev seedet:
SeedningRangeringSpillernes rangering på WTA's verdensrangliste pr. . maj 2021.SpillereResultatSumInd. 1 Hsieh Su-Wei Elise MertensTredje runde 2 Barbora Krejčíková Kateřina SiniakováMestre 3 Nicole Melichar Demi SchuursTredje runde 4 Shuko Aoyama Ena ShibaharaAnden runde 5 Alexa Guarachi Desirae KrawczykFørste runde 6 Chan Hao-Ching Latisha ChanTredje runde 7 Tímea Babos Vera ZvonarjovaFørste runde 8 Xu Yifan Zhang ShuaiAnden runde 9 Sharon Fichman Giuliana OlmosTredje runde 10 Lucie Hradecká Laura SiegemundTredje runde 11 Darija Jurak Andreja KlepačKvartfinalister 12 Monica Niculescu Jeļena OstapenkoTredje runde 13 Ellen Perez Zheng SaisaiAnden runde 14 Bethanie Mattek-Sands Iga ŚwiątekFinalister 15 Ashleigh Barty Jennifer BradyMeldte afbud 16 Nadiia Kitjenok Raluca OlaruAnden runde
Wildcards
Syv franske par modtog et wildcard til turneringen.
Par Resultat Clara Burel Chloé PaquetTredje runde Estelle Cascino Jessika PonchetFørste runde Salma Djoubri Océane DodinFørste runde Aubane Droguet Séléna JanicijevicFørste runde Amandine Hesse Harmony TanFørste runde Elsa Jacquemot Elixane LechemiaFørste runde Diane Parry Margot YerolymosFørste runde
Resultater
Kvartfinaler, semifinaler og finale
Første, anden og tredje runde
Se også French Open-mesterskabet i herresingle 2021 French Open-mesterskabet i damesingle 2021 French Open-mesterskabet i herredouble 2021 French Open-mesterskabet i mixed double 2021
Eksterne henvisninger Roland-Garros Noter
Kategori:French Open 2021 2021 Kategori:WTA Tour 2021