Gerda Sophie Thune Andersen (født 29. august 1932 i Hellerup, død 13. januar 2026)En kæmpe i dansk kunst er faldet. Dansk Billedhuggersamfund. Facebook 14. januar 2026. Arkiveret 15. januar 2026 var en dansk-svensk billedhugger.
Gerda Thune Andersen var datter af fængselsoverlæge Troels Thune Andersen (1902-1955) og illustrator Karen Bergtrup Christiansen (1898-1991).
Gerda blev i 1958 gift med skovfører Nils Wiljelm Hammer Kjølsen. Hun studerede hos Gottfred Eickhoff, Johannes Bjerg og Einar Utzon-Frank ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København 1954–1959 og var i en periode i 1956 elev på École des Beaux-Arts i Paris. Hun fik et stipendium fra Carlsbergfondet i 1958 og dansk kunstakademiets guldmedalje i 1959 samt Niels Prizes udmærkelse i 2014. Fra midten af 1950'erne deltog hun i de fleste forårsudstillinger på Charlottenborg i København og fra 1965 på udstillinger hos Skånes kunstforening. thumb|Mindeplade, skabt af Gerda Thune Andersen i 2013, for de 75 jøder som gemte sig på loftet i kirken i Gilleleje på flugt fra Gestapo i 1943 Blandt hendes offentlige arbejder kan bl.a. nævnes bronzeskulpturerne Tine ved Ängelholms sygehus, Legende barn i Bromölla og et minderelief over Niels Egede i Egedesminde på Grønland samt et keramikrelief i Rønne på Bornholm. I midten af 1960'erne bosatte hun sig i Skåne hvor hun byggede eget atelier og i begyndelsen af 1990-tallet flyttede hun derfra til Afrika, hvor hun periodevist var bosat i Mozambique, Laos og Kenya. Siden 2011 var hun virksom i Kairo. Hendes kunst bestod af relieffer, figurer eller portrætter udført i gips, træ, sten eller bronze.
Gerda Thune Andersens værker er repræsenteret i samlingerne på bl.a. Regionmuseet Kristianstad, Statens Museum for Kunst og Vendsyssel Kunstmuseum.
Kilder
Eksterne henvisninger Gerda Thune Andersens hjemmeside: gerdathune.dk
Svenskt konstnärslexikon, del V, sid. 443, Allhems Forlag, Malmø.
Kategori:Personer fra Hellerup Kategori:Kunstnere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)