thumb|Ruten var 190 km lang med start og mål i Glostrup. VM i landevejscykling 1921 var den første udgave af VM i landevejscykling arrangeret af UCI. Der var ét løb, en enkeltstart for mandlige amatører, og løbet blev afviklet den 4. august 1921 på en 190 km lang rute med start og mål i Glostrup.Løbet om Verdensmesterskabet overværes på Raadhuspladsen (B.T., 4. august 1921, s. 2) Der blev kåret to mestre: en individuel vinder og en holdmester.6 Nationer kæmper på Sjællands Landeveje idag (B.T., 4. august 1921, s. 10) Landevejsmesterskabet blev kørt under VM i banecykling 1921, som i perioden 30. juli - 8. august blev afviklet på Ordrupbanen.

Det havde regnet hele natten og morgenen inden løbet, men kort inden start klarede det op, og løbet blev kørt under udmærkede vejrforhold. Nogle af rytterne havde overnattet på Turistpavillonen i Glostrup, hvor der var blevet indrettet et lille hotel og et omklædningsrum.De Wereldkampioenschappen te Kopenhagen (De Telegraaf, 5. august 1921, s. 6)

Løbet blev vundet af svenske Gunnar Sköld knap fem minutter foran danskeren Willum Nielsen, der var uheldig med at punktere to gange undervejs på den sidste del af ruten. Lidt uden for Køge opstod den første punktering, en "siver", der medførte, at han jævnligt måtte stoppe for at pumpe. Lidt senere opstod imidlertid en anden punktering, da forhjulet ramte et søm, hvorfor Nielsen måtte stoppe for at lappe slangen. Punkteringerne kostede ham formentlig 10-12 minutter i forhold til Sköld, der var forskånet for lignende uheld. Bronzemedaljen gik til englænderen Charlie Davey foran franskmanden Fernand Canteloube, der styrtede undervejs og kom i mål med smertefulde sår på den ene arm.

Verdensmesteren, 26-årige Gunnar Sköld fra Uppsala, havde kørt cykelløb siden 1910, og havde bl.a. vundet løbet Kalundborg-København i 1914.Sverige vandt en Dobbeltsejr i Løbet om Verdensmesterskaberne (B.T., 5. august 1921, s. 2) I det svenske udtagelsesløb til verdensmesterskabet var han imidlertid blot blevet nr. 3, efter Ragnar Malm og den olympiske mester, Harry Stenqvist, der dog ikke kom til start ved VM på grund af en benskade. Efter sin sejr blev han spurgt, hvorvidt han inden løbet havde troet, at han ville vinde, hvortil han svarede: "Nej, ikke jeg. Men der var adskillige andre, der troede det."

Sverige vandt også holdkonkurrencen med en tid på 26:08:02,4 for de fire ryttere, der individuelt var sluttet som nr. 1, 5, 8 og 10: Gunnar Sköld, Ragnar Malm, Algot Persson og Henrik Morén. På andenpladsen var Frankrig, hvis deltagere endte på fjerde-, sjette-, niende- og femtendepladsen, ca. 40 minutter efter, mens Danmark besatte tredjepladsen efter individuelle placeringer som nr. 2, 7, 11 og 16. Ingen andre hold fik fire ryttere i mål.Les Championnats du monde cyclistes, à Copenhague (Le Figaro, 6. august 1921, s. 4)

Tre af de startende ryttere udgik. Hollænderne var særligt hårdt ramt af uheld, idet Ko Willems og Wouters begge gav op i Næstved. Willems stoppede på grund af sygdom, mens Wouters havde ødelagt et hjul i forbindelse med et styrt, hvor han dog ikke selv kom til skade. Wouters var allerede styrtet dagen før og startede løbet med bandager på sit forslåede knæ. De to andre hollændere kom i mål med knækkede fælge. Englænderen Leon Meredith udgik lidt uden for Ringsted efter et uheld forårsaget af en hund, der løb ind i hans baghjul, der dermed fik ødelagt så mange eger, at det ikke kunne repareres. Og reglerne tillod ham ikke at skifte cykel. Han havde ellers netop indhentet sin forankørende konkurrent, franskmanden Marcel Gobillot.

Format

Løbet blev afviklet som en enkeltstart for mandlige amatører. Ruten var 190 km lang, og havde start og mål ud for Turistpavillonen i Glostrup. Fra Glostrup gik ruten vestpå til Roskilde, og derfra sydpå via Ringsted, Næstved og Vordingborg, inden rytterne kørte tilbage mod Glostrup via Rønnede, Køge og Taastrup.Politiken, 4. august 1921, s. 6.Politiken, 2. august 1921, s. 6.Verdensmesterskabsløbet på Landevej (København, 5. august 1921, s. 5-6) Undervejs i løbet var der kontrolposter, hvor rytterne skulle notere deres navn, inden de fortsatte, og hvor de kunne modtage forplejning. Ved Missionshotellet i Vordingborg var der f.eks. mulighed for at forfriske sig med æg, citronsodavand, lemonsquash (en slags citronsodavand), syltede frugter, sandwich og wienerbrød.''Politiken, 5. august 1921, s. 1, 8.

Hvert land havde på forhånd kunnet nominere seks ryttere, hvoraf højst fire måtte stille til start. Inden starten blev rytterne undersøgt af Dansk Bicycle Clubs banelæge, dr. Brummerstedt.Verdensmesterskabsløbet på Landevej (Berlingske Tidende, 5. august 1921, s. 5)

Den første rytter startede kl. 09:00, og de efterfølgende ryttere blev sendt afsted med 5 minutters mellemrum. Deltagerne kørte uden pacemakere, ledsagere eller hjælpere. Rytternes tid blev målt fra start til mål med en præcision på 0,2 sekunder. Dog blev rytterne fratrukket evt. tid, som de undervejs havde ventet ved lukkede jernbaneoverskæringer. Der blev både kåret en individuel verdensmester og en holdverdensmester. Holdkonkurrencen blev afgjort ved at summere tiderne for hvert lands fire bedste ryttere. For at kunne deltage i holdkonkurrencen havde belgierne, der kun stillede med to ryttere, fået den særordning, at den dårligste rytters tid skulle tælle som de to manglende rytteres tid. Særreglen kom dog ikke i brug, idet kun én belgier stillede op til start.

Resultat

Individuelt

Plac.RytterLandTid (t:m:s)AfstandStartnr. Ringsted Næstved Vordingborg Mål1Gunnar Sköld1:422:333:326:18:17,0-52Willum Nielsen1:422:323:356:23:12,2Kilderne er uenige om tiden. Le Figaro angiver 6:23:10, mens de øvrige kilder angiver 6:23:12⅕ eller 6:23:12,2.+4:55,2183Charlie Davey1:472:356:23:45,4Kilderne er uenige om tiden. Politiken angiver 6:23:45⅕, mens de øvrige kilder angiver 6:23:45⅖ eller 6:23:45,4.+5:28,4204Fernand Canteloube1:442:343:376:28:09,8+9:52,835Ragnar Malm1:452:386:29:24,4Kilderne er uenige om tiden. Le Figaro angiver 6:29:24, mens De Telegraaf og B.T. angiver 6:29:24⅖ eller 6:29:24,4.+11:07,4216Marcel Huot6:32:00,8+13:43,8197Frederik Ahrensborg Clausen1:476:36:13,4+17:56,4138Algot Persson3:466:39:06,0+20:49,0119Marcel Gobillot3:476:39:17,2+21:00,2910Henrik Morén6:41:15,0+22:58,01611Arthur Larsen1:473:486:44:17,0+26:00,0712Dave Marsh1:476:45:48,0+27:31,01513Jack Rossiter1:476:47:29,0Kilderne er uenige om tiden. B.T. angiver 6:47:24, mens Le Figaro angiver 6:47:29.+29:12,0414Henry George1:473:496:55:48,0+37:31,0215Albert Cantou7:06:51,4+48:34,01416Henry Hansen2:443:587:14:57,6Kilderne er uenige om tiden. B.T. angiver 7:14:17,6, mens Le Figaro angiver 7:14:57,6.+56:40,6117Arie Krijsgman7:35:21,0+1:17:04,0618A. Müller7:38:30,0+1:20:13,012-Ko Willems-DNF22-Wouters-DNF17-Leon Meredith--DNF10-Ernest Binard---DNS8

Holdkonkurrence

I holdkonkurrencen blev hvert lands fire rytteres tid lagt sammen.

Plac. Land Tid (t:m:s)126:08:02,4226:46:19,2326:58:00,2Kilderne er uenige om tiden. Politiken angiver 26:58:00⅕, København angiver 26:58:00,2, B.T. angiver 26:58:00, mens Le Figaro angiver 27:01.

Storbritannien og Holland udgik af holdkonkurrencen, da kun tre hhv. to ryttere gennemførte. Belgien havde kun én rytter til start.

Referencer

Eksterne henvisninger

FirstCycling - World Champ. (Amateur) 1921

1921 Kategori:Cykelløb i Danmark Kategori:Sport i Glostrup Kategori:Cykelsport i København Kategori:Cykelløb i 1921