thumb|Inger Støjberg, set her i 2017, blev under rigsretssagen tiltalt for i 2016 at give ordre til at adskille asylpar, hvor den ene var under 18 år.
Rigsretssagen mod Inger Støjberg var en rigsretssag, der blev rejst mod den danske politiker og forhenværende minister Inger Støjberg i 2021. Rigsretssagen blev afsluttet den 13. december 2021 ved, at Rigsretten idømte Inger Støjberg 60 dages ubetinget fængsel.Støjberg får fængselsstraf, eb.dk, 13.12.2021
Nedsættelse af Rigsretten
Folketinget besluttede den 2. februar 2021 med stemmerne 141 for og 30 imod at nedsætte en Rigsret. Støjberg blev tiltalt for i 2016 som integrationsminister at have givet en instruks til Udlændingestyrelsen om at adskille alle asylansøgerpar, hvor den ene var under 18 år, hvilket ifølge Folketingets Ombudsmand, Instrukskommissionens undersøgelse og to uvildige advokater ikke er tilladt, da det strider imod forvaltningsretlige grundsætninger og den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der begge kræver at der foretages en individuel vurdering for hvert par.
Rigsretssagen havde støtte fra Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Venstre (32 af 41 folketingsmedlemmer), Det Konservative Folkeparti og Alternativet. Imod var Inger Støjberg selv, otte andre folketingsmedlemmer fra Venstre, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, og løsgænger Lars Løkke Rasmussen. Selve stemmeafgivningen foregik pga. coronaviruspandemien i tre hold, hvor der blev sprittet af mellem hvert hold. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige agtede nemlig at sende alle deres medlemmer ind i salen for at stemme i stedet for som normalt kun at have et færre antal medlemmer inde for at stemme, således at flertalskonstellationen bibeholdes (clearing).
Rigsretten består af 26 medlemmer, heraf 13 dommere fra Højesteret og 13 personer valgt af Folketinget. Som anklagere blev udpeget Anne Birgitte Gammeljord og Jon Lauritzen.
Retssagen begyndte 2. september 2021.LIVE Rigsretssagen mod Inger Støjberg går i gang. DR, 2. september 2021. Hentet 2. september 2021
Adskillelsen af unge asylpar Pressemeddelelsen d. 10 februar 2016 Berlingske beskrev i en artikel den 25. januar 2016, at der i danske asylcentre var indkvarteret "barnebrude", dvs. gifte mindreårige, sammen med deres ægtefæller.Barnebrude bor med voksne ægtefæller på asylcentre i Danmark. Berlingske, 25. januar 2016. Hentet 25. august 2021. Daværende Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, læste nyheden, og reagerede prompte ved på Facebook at skrive, at hun vil sætte en stopper for den praksis.Støjberg vil have stoppet barnebrude på danske asylcentre. Berlingske, 25. januar 2016. Hentet 25. august 2021.Inger Støjberg reagerede prompte, da hun læste artiklen – og i en minibus på vej mod lufthavnen traf hun en beslutning, der fik vidtgående konsekvenser Berlingske, 13. december 2020. Hentet 11. december 2021.
Den 10. februar 2016 udsendte Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet en pressemeddelelse, der siger at fremover "må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn."Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre. Udlændinge- og Integrationsministeriet, 10. februar 2016. Hentet 11. december 2020. Pressemeddelelsen blev samtidig sendt til Udlændingestyrelsen, som anså det som en instruks, og begyndte at administrere efter den.Nøglevidne forklarer i Rigsretten: Fik ulovlig instruks i telefonen DR, 3. november 2021. Hentet 11. december 2021
Ombudsmanden involveres Folketingets Ombudsmand gik ind i en konkret sag efter d. 14. marts at have modtaget en klage fra et par, der var blevet adskilt som følge af den nye praksis,Først blev parret adskilt med Støjbergs ulovlige ordre - senere kom et nyt brev Politiken, 1. juni 2017. Hentet 12. december 2021. "14. marts 2016: Folketingets Ombumdsmand modtager en klage fra et adskilt syrisk asylpar, hvor kvinden er 17 år og gravid" og bad Udlændingestyrelsen og ministeriet om en udtalelse i sagen.Ombudsmand går ind i sag om adskilt asylpar Politiken, 3. april 2016. Hentet 12. december 2021 Styrelsen oplyser d. 28. april ombudsmanden om, at alle sager om adskillelse ville blive genoptaget med partshøring, hvor allerede adskilte par ville forblive adskilt under sagsbehandlingen.Udtalelse i anledning af advokat C klage af 14. marts 2016 til Folketingets Ombudsmand over indkvartering af A og B på forskellige asylcentre Udlændingestyrelsen, 28. april 2016. Hentet 12. december 2021. "I forhold til de sager, som allerede er afgjort, herunder sagen vedrørende A og B, vil styrelsen genoptage sagerne og foretage en fyldelstgørende partshøring. Under sagsbehandlingen, i forbindelse med genoptagelsen af sagerne, vil parterne forblive adskilt." Derfor udtrådte ombudsmanden fra den konkrete sag jf. normal procedure, men indledte i stedet af egen drift en generel undersøgelse af praksisændringen fra d. 10. februar.Ombudsmanden rejser spørgsmål om adskillelse af asylpar Folketingets Ombudsmand, 12. maj 2016. Hentet 12. december 2021
De genoptagne sager afsluttes i juni og juli 2016, og pr. 3. november 2016, var der ikke længere nogen asylpar, der var adskilt mod den mindreåriges vilje. I alt havde 34 par været omfattet af instruksen, hvoraf 23 blev adskilt pga. den (5 blev adskilt af andre årsager, og 6 blev aldrig adskilt). Af de 23 adskilte ønskede 2 mindreårige fortsat adskillelse, 8 par blev genforenet, og 13 par stoppede med at være omfattet af instruksen (blev 18 år eller ej længere asylansøger). Adskillelserne varede mellem 10 dage og ca. 7,5 måneder.
Udlændinge- og Integrationsministeriet var i december 2016 klar med retningslinjer for, i hvilket omfang asylpar, hvoraf den ene er mindreårig, kan adskilles i overensstemmelsen med internationale konventioner. Retningslinjerne foreskriver en praksis, hvor der i alle sager skal foretages en individuel vurdering med partshøring.Notat om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sager om Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentrene Udlændinge- og Integrationsministeriet, 12. december 2016. Hentet 12. december 2021. "Et påbud efter 3. pkt. udgør en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket indebærer, at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring skal iagttages (...) Udlændingestyrelsen skal i alle sager, hvor der træffes afgørelse om et sådant påbud efter 3. pkt., vurdere, om Danmarks internationale forpligtelserer til hinder for, at der meddeles påbud om separat indkvartering."
Ombudsmandens redegørelse lå færdig d. 23. marts 2017. I den fandt Ombudsmanden ministeriets håndtering af sagen "særdeles kritisabel", og konkluderede, at det "efter bl.a. almindelige forvaltningsretlige principper og internationale konventioner var et krav, at der blev foretaget en konkret vurdering af de enkelte sager om adskilt indkvartering", heriblandt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, der omhandler retten til privatliv og familieliv. Ombudsmand betragtede pressemeddelelsen, sammen med dens oversendelse til Udlændingestyrelsen, som en instruks, og fandt at den "foreskrev en ulovlig praksis", pga. dens "kategoriske og undtagelsesfrie affattelse". Dog lagde ombudsmanden til grund, at det ikke havde være ministeriets "samlede intention" at pålægge Udlændingestyrelsen en ulovlig praksis.2017-10 Ulovlig instruks om adskilt indkvartering af alle 15-17-årige asylansøgere og deres ægtefæller eller samlevere . Folketingets Ombudsmand, 23. marts 2017. Hentet 25. august 2021.
Støjberg fastholdt efter ombudsmandens redegørelse sin kritik af, at mindreårige kunne bo sammen med ægtefæller.
Manglende dokumentation I maj 2017 rapporterede Politiken, at Støjberg var blevet orienteret omkring ulovligheden af hendes instruks af sit eget embedsværk. Støjberg erkendte overfor Politiken, at hun fjernede undtagelsen om nødvendigheden af individuelle vurderinger af de forskellige pars sager, som hun var blevet gjort opmærksom på, kunne være et lovbrud af sit embedsværk.
Hun udtalte, at hun ikke var blevet rådgivet af sit embedsværk om ulovligheden af instruksen.
Advarslen om hendes instruks skulle hun have modtaget i en e-mail fra sine embedsmænd få timer før, at Støjberg udsendte instruksen. En e-mail, der ikke er blevet journaliseret, som Offentlighedsloven ellers foreskriver. Dette betyder, at mailen ikke officielt findes i ministeriets systemer og derfor er blevet hemmeligholdt fra Folketingets medlemmer samt Ombudsmanden. Da mailen kom i offentlighedens søgelys, blev Støjberg indkaldt til et hastesamråd af oppositionen, der mente, at ministeren bevidst havde løjet overfor Folketinget.
Notat om individuel vurdering Inger Støjberg fremførte under afhøringerne i instrukskommissionen, at hun den 9. februar 2016 godkendte et notat, hvoraf det fremgår, at der skal foretages en individuel vurdering i sagerne. Støjberg anførte, at kravet i pressemeddelelsen om at adskille parrene blot var hovedreglen.Støjbergs forsvar: Godkendte "centralt notat" dagen før omstridt instruks om unge asylpar, dr.dk, 24. maj 2020. Hun afviste endvidere, at pressemeddelelsen var en instruks.Internt notat var Støjbergs vigtigste forsvarsvåben, altinget.dk, 25. maj 2020.
Inger Støjberg sagde under afhøringerne:
Anklagen I anklageskriftethttps://rigsretten.dk/media/cgpbvpni/anklageskrift.pdf har Folketinget tiltalt Inger Støjberg for at overtræde ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1 ved:
Folketinget anførte endvidere at:
Rigsretten afviste denne del af anklagen med henvisning til, at rigsretten kun kan dømme anklagede for forhold der fremgår af tiltalen og det anklagen lyder på at overtræde § 5, stk. 1, og forhold vedrørende fhv. minister Inger Støjbergs påstået urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget vedrører § 5, stk. 2.https://rigsretten.dk/media/eijnvkjs/kendelse-om-anklageskriftet.pdf
Liste over afhørte thumb|200x200px|Eigtveds Pakhus, der dannede rammerne om rigsretssagen mod Inger Støjberg. Rigsretten har, udover afhøringer af tiltalte, foretaget vidneafhøringer af en række andre personer med tilknytning til sagen. Herunder findes en liste over afhørte i den rækkefølge, som de først blev afhørt i rigsretten, samt deres stilling og tilknytning under rigsretssagen. Tiltalte er markeret med fed.
Fra Udlændingeministeriet
Inger Støjberg, fhv. minister. Lykke Sørensen, fhv. afdelingschef. Mark Thorsen, fhv. særlig rådgiver. Uffe Toudal Pedersen, fhv. departementschef. Mia Tang, fhv. presse- og kommunikationschef. Sofie Odgaard, fhv. ministersekretær. Anne Nygaard Just, fhv. fuldmægtig. Henrik Kyvsgaard, analysechef. Frank Bundgaard, fhv. afdelingschef. Andreas Højmark Søndergaard (tidl. Andersen), fhv. ministersekretær. Line Skytte Mørk Hansen, afdelingschef Jesper Gori, fhv. kontorchef. Anna-Sophie Saugmann-Vasi (tidl. Saugmann-Jensen), fhv. fuldmægtig. Sarah Andersen, fhv. presse- og kommunikationsrådgiver. Merete Milo, chefkonsulent. Jonas From Soelberg, kontorchef.
Fra Justitsministeriet
Carsten Mandsen, fhv. kontorchef. Jens Teilberg Søndergaard, fhv, afdelingschef. Nina Holst-Christensen, kommitteret.
Fra Udlændingestyrelsen
Anni Frode, vicedirektør. Margit Sander Rasmussen, chefkonsulent. Nils Bak, pressekonsulent. Jens Vikner, fhv. chefkonsulent. Adam Abdel Khalik, fhv. specialkonsulent. Henrik Grunnet, fhv. direktør. Lene Linnea Vejrum, fhv. vicedirektør. Ditte Kruse Dankert, kontorchef. Kristina Rosado, fhv. specialkonsulent.
Uden for ministerierne og styrelserne
Jonas Christoffersen, fhv. direktør for Institut for Menneskerettigheder. Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister. Anne la Cour Vågen, asylchef i Røde Kors. Helle Kjems, funktionsleder i Røde Kors.