thumb|Stockholmere lægger blomster på stedet, hvor statsminister Olof Palme blev skudt den 28. februar 1986. Palmemordet er den almindelige betegnelse for mordet på Sveriges statsminister Olof Palme, hvor han blev dræbt af et enkelt skud på åben gade i Stockholms bymidte fredag 28. februar 1986 klokken 23:21 (CET) i krydset Sveavägen-Tunnelgatan. Efterforskningen udviklede sig til en af verdens største mordefterforskninger; flere mistænkte var anholdt og Christer Pettersson blev dømt, men siden frikendt.

Selve efterforskningen blev genstand for flere undersøgelser, iblandt disse en kommisionsrapport fra 1999 på over 1000 sider. Der har været udsat en dusør på oprindelig 500.000 sv. kr., som siden er øget til 50 millioner kroner.

I juni 2020, 34 år efter mordet, blev Stig Engström, der også i pressen blev kendt som "Skandiamanden", udpeget som den formodede gerningsmand bag mordet.

Baggrund Olof Palme var en af Nordens mest markante politikere. I 1969 havde han overtaget Sveriges statsministerpost efter Tage Erlander og rykket partiet til venstre, ikke mindst på det udenrigspolitiske område. Med undtagelse af perioden 1976-82 var Palme regeringschef frem til sin død. Året før mordet havde han vundet valget til Riksdagen.

Palme fremkaldte stærke følelser. I Sverige taler man ligefrem om såkaldt Palmehad blandt hans politiske modstandere. Ifølge politikeren Carl Tham nåede dette Palmehad "ubærlige højder" lige før mordet. Blandt hadets udtryk var organisationen EAPs afbildning af Palme som en vanvittig, grinende øksemorder. En borgerlig studenterpolitisk organisation brugte under valget i 1985 statsministeren som skræmmebillede ved at advare om, at "en stemme på Socialdemokraterna er en stemme på Olof Palme".Wall (1997), side 23.

Hændelsesforløbet thumb|Västerlånggatan nummer 31, Gamla Stan, Stockholm, hvor Palme-parret boede. thumb|Grand biografen på Sveavägen hvor Olof Palme og hans familie så Brødrene Mozart på mordnatten. Planlægning af biografbesøg Sønnen Mårten Palme havde dagen før mordet fået anbefalet filmen Brødrene Mozart, da han var til middag hos en familie i Lidingö, så da hans kæreste Ingrid ringede næste dag omkring klokken 14 bestemte de sig for at tage ind og se den film i biografen Grand. Mårten købte derefter omkring ved 5-tiden to billetter til forestillingen. Olof og Lisbeth Palme, der kun et par gange om året gik i biografen, havde også talt om at tage i biografen og de havde tænkt på Mit liv som hund, der gik i en anden biograf: Spegeln på Birger Jarlsgatan.

Tidligt på aftenen ringede Lisbeth til Ingrid og inviterede Ingrid og Mårten i Spegeln-biografen, men Lisbeth fik da at vide at de allerede havde besluttede sig for at se en anden film. Lige efter klokken 18, da Mårten kom hjem, ringede han til Ingrid, der da fortalte om samtalen med Lisbeth.Wall (1997), side 897-988.

Olof Palme kom hjem klokken cirka 18:30 til Palmeparrets lejlighed på Västerlånggatan 31, Gamla Stan. Hans livvagter havde allerede om formiddagen forladt ham, da han havde forklaret, at han ikke behøvede dem mere den dag. Hjemme talte han i telefon med sønnen Mårten Palme, og de diskuterede blandt andet biografbesøget, men intet blev besluttet.Wall (1997), side 897-989 Olof Palme talte også i telefon med partisekretæren Bo Toresson og statsråd Sven Aspling. Efter at Lisbeth og Olof Palme havde spist, besluttede de at gå i Grand-biografen.

Lidt over 20:30 tog Olof og Lisbeth afsted i undergrundsbanen med et fuldt tog, stod af ved stationen Rådmansgatan og gik ad Sveavägen den korte vej til biografen Grand.SOU 1999:88, s. 147+. Holmer s. 11.

Ved biografen mødte Olof og Lisbeth Mårten Palme og Ingrid lidt før ni, og det er først der, at det blev klart for Mårten og Ingrid, at de alle skal se filmen sammen. De fire satte sig i salonen indtil forestillingen begyndte klokken 21:15.

Forløbet omkring planlægningen af biografbesøget har betydet at ganske få personer har vidst, at Olof Palme ville besøge biografen den aften, og at det var sent at det blev besluttet.

I det tilfælde at mordet er et planlagt attentat kan man hæfte sig ved flere elementer: For det første har en planlægning kun har haft få timer til at arbejde i. For det andet må morderen eller eventuelle medgerningsmænd have fået informationen om biografbesøget, enten ved at have aflyttet Palmes telefon løbende eller ved at holde deres lejlighed under konstant overvågning.

Efter biografen thumb|Krydset ved Sveavägen og Tunnelgatan hvor Olof Palme bliver skudt. Butikken Kreatima var i 1986 farvehandlen Dekorima. Filmen sluttede klokken 23:05–23:10 og efter at de havde talt lidt, skiltes Olof og Lisbeth fra Mårten og Ingrid. Olof og Lisbeth gik ikke tilbage til stationen Rådmansgatan, men valgte at gå den modsatte vej mod syd langs Sveavägen. De krydsede Sveavägen ved Adolf Fredriks kirke og stoppede for at kigge på et udstillingsvindue i tøjbutikken Sari i krydset Sveavägen-Adolf Fredriks kyrkogata og fortsatte så videre til den krydsende gade Tunnelgatan.SOU 1999:88, side 167. Der skød en mand Palme i ryggen på 10 til 30 cm afstand med en revolver omtrent klokken 23:21:30 og flygtede ad Tunnelgatan. Kuglen ramte vitale dele og Palme døde straks. En kugle strejfede også Lisbeth Palme. Palme blev kørt til Sabbatsbergs sygehus i ambulance hvor han erklæredes død lidt over midnat.SOU 1999:88, s 148, Dödsbevis , copy på www.nationalmordet.nu

thumb|Et kik ned ad Tunnelgatan med trapperne som morderen løb op af. Morderen løb hen ad Tunnelgatan, over den krydsende Luntmakargatan, op ad trapperne til Malmskillnadsgatan, over den og videre mod øst ad David Bagares Gata.SOU 1999:88, s. 159-160. Efter David Bagares Gata er der ingen sikre vidneudsagn.

Mordstedet efter mordet Flere af hændelserne ved mordstedet efter mordet kan tidsfæstes nøjagtigt på baggrund af automatisk indspillede tidsangivelser af "Frøken Klokken" hos alarmcentralen. Den første sådanne hændelse var øjenvidnet Leif L.'s opkald fra sin biltelefon til alarmcentralen klokken 23:22:20. I telefonen sagde han "där mord på Sveavägen" og omstillingstelefonisten sagde, at han omstilledes til politiet. Leif L. kom dog ikke igennem og afbrød forbindelsen klokken 23:23:40.SOU 1999:88 side 173 Alarmcentralens uheldige behandling af opkaldet betød, at vigtige minutter tabtes i jagten på den flygtende morder.

Øjenvidnet og taxachaufføren den 28-årige Anders Delsborn kommunikerede umiddelbart efter mordet med sin taxacentral hos Järfälla Taxi, og centralens telefonist ringede til Stockholms politi. Der fik hun fat i radiooperatøren Ulf H., som bad hende om at kontakte Delsborn og få ham til at blive på stedet indtil politiet kom. Efter hun havde gjort dette, ringede hun til alarmcentralen klokken 23:23:40.

En anden taxachauffør fra Järfälla Taxi, der holdt få hundrede meter væk på Kungsgatan, overhørte Anders Delsborns opkald til centralen, og da han så en politibil, gjorde han politifolkene opmærksom på hændelsen. Politifolkene var kommissær Gösta Söderström og dennes chauffør Ingvar W. De kørte straks til mordstedet og ankom som de første politifolk.SOU 1999:88 side 173-175

Gösta Söderström var ikke enig med de officielle tidsangivelser og mente at de var forvanskede.

Reaktioner Sveriges natradio afbrød den normale sending og udsendte et nyhedsindslag om Palmes død klokken ti minutter over et. Indslaget forklarede blandt andet, at Palme var blevet skudt, ført til Sabbatsbergs sygehus, at regeringen var informeret og politiet søgte en morder.Wall (1996), side 15. Det svenske SVT sendte en ekstraudsendelse klokken fire om natten.

På mordnatten samledes den svenske regering i Rosenbad under ledelse af Ingvar Carlsson.

Dagene efter blev der spontant lagt blomster ved mordstedet. En gaslampe, der skulle brænde frem til Palmes begravelse, blev stillet op på et podium og fagforeningsfolk stod fanevagt.

Ved Nordisk Råd i København den 3. marts 1986 sagde den norske statsminister Kåre Willoch:

Palme blev æret ved en mindehøjtidelighed i Stockholms rådhussal den 16. marts 1986. 23 regeringsledere blandt i alt 1.500 gæster deltog. 132 lande var repræsenteret. Den senere myrdede Anna Lindh holdt som 28-årig formand for det socialdemokratiske ungdomsforbund en bevægende mindetale. Hun sagde blandt andet:

For mange svenskere kom det som et chok, at et statsministermord kunne ske i Sverige. Mordet og dets manglende opklaring har ført til, at det betegnes som et nationalt traume i Sverige. Mange år senere i 2013 udtalte forfatteren Arne Dahl, da han blev udspurgte om brutaliteten i tv-serien, der bar hans navn, at Palmemordet var "et slag mod den idealiserede forestilling vi havde om os selv, at statsministeren kunne gå rundt om aftenen uden nogen beskyttelse. Denne illusionen blev tabt. Og pludselig var der en masse ændringer".

Ikke alle var lige rystede over Palmemordet. Således var der personer blandt det stockholmske politi der åbenlyst fejrede Palmes død, og to af dem skålede endda i champagne.Bondeson, side 159.

Efterforskning Oversigt Mordet på Olof Palme har ført til en af verdens mest omfattende efterforskninger. Efter 20 års efterforskning blev det opgjort, at efterforskningen havde kostet adskillige hundrede millioner kroner, og at efterforskningsmaterialet var på flere hundrede tusinder sider.Weekendavisen nævner tal på 350 millioner svenske kroner og cirka 700.000 dokumenter (Vestergaard, 2006). Andre kilder nævner andre tal, se Danmarks Radio, "Efterforskningen — 20 års jagt på en morder" , 21. februar 2006. Over 10.000 personer er blevet afhørt i sagen, og 134 personer har tilstået drabet. 788 lovligt indkøbte våben har været prøveskudt, iblandt disse et par magnum-revolvere, der i 2000'erne dukkede op.

Efter 31 års forgæves efterforskning blev sagen i 2017 overdraget til en ny anklager, som lovede at gennemgå alt materiale fra gerningsstedet endnu engang.

I omfang anses sagen for kun at være overgået af efterforskningen af mordet på John F. Kennedy og Lockerbie bombningen.

Historie Efter en kaotisk politiindsats på mordnatten overtog Hans Holmér ledelsen af efterforskningen og organiserede sit arbejde i hvad der blev kaldt "Palmerummet". Det var i tiden under Hans Holmérs ledelse, at man fokuserede på Victor Gunnarsson og især PKK. I foråret 1987 blev Holmér taget af sagen og erstattet af Ulf Karlsson. Allerede året efter overtog Hans Ölvebro ledelsen, bistået af Lars Jonsson og Ingemar Krusell i en organisation, der blev betegnet "Palmegruppen".

Denne gruppe fokuserede på materiale, der belastede Christer Pettersson, som Lisbet Palme udpegede som gerningsmand ved en konfrontation. Pettersson blev idømt livstid ved byretten, men frikendt ved en ankesag i landsretten. På baggrund af en psykologudarbejdet gerningsmandsprofil fandt Ölvebro - gruppen 82 interessante profiler blandt de mistænkte, men det førte ikke til noget gennembrud i efterforskningen. Herefter blev sagen overdraget til den fjerde efterforskningsleder Stig Edqvist i 1997.

Sagen ville oprindelig være blevet forældet i 2011, men i 2010 ændrede den svenske rigsdag loven, så grove forbrydelser ikke længere kan blive forældet. Lovændringen blev delvis begrundet med at undgå forældelse i Palmemordet.

Endnu i 2007 var otte politifolk tilknyttet efterforskningen.

I 2011 var der stadig tre politifolk tilknyttet sagen i den såkaldte Palme-gruppe, men der foregik ikke reel efterforskning og de tre beskæftigede sig hovedsageligt med andre sager. I 2013 ved årsdagen for mordet ringede over 100 personer til det svenske politi med oplysninger i sagen. Efterforskningledelsen var da overtaget af Dag Andersson. Politikens titel er forkert. Det er 27-årsdagen

Ebbe Carlsson-affæren thumb|Anna-Greta Leijon, den svenske justitsminister der måtte gå af på grund af hendes indblanding i Ebbe Carlsson-affæren.