Hans Kuschke (født 25. februar 1914, død 30. november 2003) var en tysk roer.
Kuschke roede for RG Wiking i Berlin, hvor han var med i klubbens otter, der blev tysk mester i 1936. Den repræsenterede derfor Tyskland ved OL 1936 på hjemmebane i Berlin. Tyskerne blev i indledende runde besejret af den schweiziske båd og måtte derfor i opsamlingsheat, som de vandt klart. I finalen lagde den schweiziske og den tyske båd bedst ud, men da fire af schweizerne tidligere samme dag havde roet finaler i både firer med styrmand og firer uden styrmand, slap de schweiziske kræfter op. Italienerne og amerikanerne kom efterhånden op og lå næsten lige med tyskerne, og de tre både kom i mål inden for et sekund. Amerikanerne var hurtigst og fik guld, italienerne sølv og tyskerne bronze. Ud over Kuschke bestod den tyske besætning af Hans-Joachim Hannemann, Helmut Radach, Alfred Rieck, Heinz Kaufmann, Gerd Völs, Werner Loeckle, Herbert Schmidt og styrmand Wilhelm Mahlow.
Kuschke var desuden med til at blive tysk mester i firer uden styrmand i 1942 og i otteren i 1943.
OL-medaljer 1936: Bronze Bronze i otter
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Roere fra Tyskland Kategori:Deltagere for Tyskland ved sommer-OL 1936 Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Tyskland