thumb|Amerigo Vespucci Navngivningen af det amerikanske kontinent, eller Amerika, fandt sted kort efter Christopher Columbus' sørejse til Amerika i 1492. Der er bred enighed om, at navnet stammer fra Amerigo Vespucci, den italienske opdagelsesrejsende, der opdagede de nye kontinenter i de følgende år. Dog har nogle fremsat andre forklaringer, hvilket omfatter, at det er opkaldt efter en bjergkæde i Nicaragua eller efter Richard Amerika af Bristol.
Brug I moderne engelsk, bliver Nord- og Sydamerika generelt opfattet som to adskilte kontinenter, og disse kaldes sammenlagt i flertal for 'Americas' (på dansk Amerika) på linje med med lignende situationer såsom 'the Carolinas' (på dansk Carolina). Når det bliver opfattet som et samlet kontinent er formen generelt 'the continent of America' (på dansk 'Det amerikanske kontinent') i ental. Imidlertid referer entalsformen 'America' på engelsk uden en tydeliggørende kontekst ofte til USA, undertiden kendt som Amerikas Forenede Stater."America." The Oxford Companion to the English Language (). McArthur, Tom, ed., 1992. New York: Oxford University Press, p. 33: "[16c: from the feminine of Americus, the Latinized first name of the explorer Amerigo Vespucci (1454–1512). The name America first appeared on a map in 1507 by the German cartographer Martin Waldseemüller, referring to the area now called Brazil]. Since the 16c, a name of the western hemisphere, often in the plural Americas and more or less synonymous with the New World. Since the 18c, a name of the United States of America. The second sense is now primary in English: ... However, the term is open to uncertainties: ..."
Historisk plejede begrebet Amerika i den engelsktalende verden at henvise til et enkelt kontinent frem til 1950'erne (som i Van Loons Geography fra 1937): Ifølge historikerne Kären Wigen and Martin W. Lewis,
Denne forandring ser ikke ud til at have sket i de fleste andre kulturelle hemisfære på jorden, såsom de romansk-talende (herunder Frankrig, Belgien, Luxembourg, Italien, Portugal, Spanien, Romanien, Schweiz og de postkoloniale romansk-talende lande i Latinamerika og Afrika), germansk (men eksklusiv engelsk) talende (herunder Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Danmark, Norge, Sverige, Island og Færøerne), de baltisk-slaviske sprog (herunder Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Ukraine, Hviderusland, Litauen, Letland, Rusland, Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Bulgarien og i mange andre hemisfære, hvor Amerika stadigvæk betragtes som et kontinent, der dækker over de Nord- og Sydamerikanske subkontinenter, såvel som Mellemamerika. "In Europe and other parts of the world, many students are taught of six continents, where North and South America are combined to form a single continent of America. Thus, these six continents are Africa, America, Antarctica, Asia, Australia, and Europe." "six-continent model (used mostly in France, Italy, Portugal, Spain, Romania, Greece, and Latin America) groups together North America+South America into the single continent America."
På dansk er situation stort set den samme som med moderne engelsk, med den undtagelse af den ikke eksisterende brug af ordet 'Amerika' til at referere til USA, hvorfor de to andre navne USA og det lidt ældre og sjældent brugte navn Amerikas Forenede Stater anvendes i stedet.
Tidligste brug af navnet thumb|Verdenskort lavet af Waldseemüller (Tyskland, 1507), der som det første brugte navnet 'America' (i den nedre-venstre sektion, ovenover Sydamerika.
Den tidligst kendte brug af navnet Amerika dateres til 25 april, 1507, hvor det blev anvendt til, hvad der nu kaldes Sydamerika. Her optræder det på et lille verdenskort med tolv tidszoner og desuden på det største vægkort lavet til dato, der begge er frembragt af den tyske kartograf Martin Waldseemüller i Saint-Dié-des-Vosges Frankrig. Disse kort var de første, der viste Amerika som en særskilt landmasse fra Asien. En medfølgende bog ved navn Cosmographiae Introductio, der fremstår som anonym, men tilsyneladende er skrevet af Waldseemüller's samarbejdspartner Matthias Ringmann, meddeler følgende: "Jeg kan ikke se hvilken ret, nogle måtte have til at gøre indsigelse mod at kalde denne del [det vil sige det sydamerikanske fastland], efter Americus, der opdagede det og som er en intelligent mand, Amerigen, det vil sige Americus' land, eller Amerika, eftersom både Europa og Asia fik deres fra kvinder". Amerika er også indskrevet på Paris Grønne Globus (eller Globe vert), der er blevet tilskrevet Waldseemüller og dateret til år 1506–07; såvel som det eneste navn, der er indskrevet på de nordlige og sydlige dele af den Nye Verden, kontinenter bærer også indskriften: America ab inuentore nuncupata (Amerika, opkaldt efter dets opdager).Monique Pelletier, "Le Globe vert et l'oeuvre cosmographique du Gymnase Vosgien”, Bulletin du Comité français de cartographie, 163, 2000, pp. 17-31.
Mercator på hans kort kaldte Nordamerika "Amerika eller Nyt Indien" (America sive India Nova).thumb|Globe vert America thumb|America ab inventore nuncupata (Amerika, opkaldte efter dets opdager) på Globe vert, c.1507.
Amerigo Vespucci Americus Vesputius var den latiniserede version af den italienske opdagelsesrejsende Amerigo Vespuccis navn, hvoraf fornavnet var en gammel italienskisering (sammenlignelig med moderne italienske Enrico) af det middelalder latinske Emericus (se helgenen Emerica af Ungarn), der stammer fra det oldhøjtyske navn Emmerich, som kan have været en sammenslutning af adskillige germanske navne – Amalric, Ermanaric og det oldhøjtyske Haimirich, fra det urgermanske *amala- ('vigør, tapperhed'), *ermuna- ('stor; velbeholden') or *haima- ('hjem') + *rīk- ('herskere') (sammenlign *Haimarīks).
Amerigo Vespucci (9. marts, 145422. februar, 1512) var en italiensk opdagelsesrejsende, financier, navigator og kartograf, der som den første postulerede, at Vestindien og det tilsvarende fastland ikke var en del af Asiens østlige udkanter som oprindelig formodet fra Colombus' rejser, men i stedet udgjorde en fuldkommen separat landmasse, der hidtil var ukendt for europæerne.Davidson, M. H. (1997). Columbus Then and Now: A Life Re-examined. Norman: University of Oklahoma Press, p. 417.Szalay, Jessie. Amerigo Vespuggi: Facts, Biography & Naming of America (citing Erika Cosme of Mariners Museum & Park, Newport News VA). 20 September 2017 (accessed 23 June 2019)
Vespucci var tilsyneladende uvidende om, at hans navn blev brugt til at henvise til den nye landmasse, idet Waldseemüllers kort aldrig nåede Spanien før et par år efter hans død. Ringmann kan være blevet vildledt til at kreditere Vespucci af det meget udbredte Soderini Brev, en sensationel udgave af et af Vespucci's egentlige breve, der rapporterede om kortlægningen af den sydamerikanske kyst, der glamouriserede hans opdagelse og antydede, at han havde erkendt, at Sydamerika var et kontinent adskilt fra Asien. I to århundreder nægtede Spanien officielt at acceptere navnet Amerika og sagde, at Columbus skulle krediteres, og Waldseemüllers senere kort, efter Ringmann's død, inkluderede det ikke. I 1513 mærkede han det "Terra Incognita" med en note omkring Columbus' opdagelse af landet.
Efter Waldseemüller inkluderede den schweiziske lærde Heinrich Glarean navnet Amerika i et geografiværk fra 1528 publiceret i Basel. Der offentliggjorte den tyske lærde Simon Grinaeus fire år senere et kort, som Hans Holbein og Sebastian Münster (der havde lavet skitsen af Waldseemüllers kort fra 1507) bidrog til; det mærkede kontinentet America Terra Nova (Amerika, det Nye Land). I 1534 mærkede Joachim von Watt det simpelthen som Amerika.. Gerardus Mercator anvendte navnene Nord- og Sydamerika i sit indflydelsesrige verdenskort fra 1548; på dette tidspunkt var navngivningen uigenkaldelig. Accepten kan være blevet hjulpet af det "naturlige poetiske modstykke", som navnet Amerika udgjorde med Asien, Afrika og Europa.
Opkaldt efter en Nicaraguansk bjergkæde I 1874 foreslog Thomas Belt, at navnet stammer fra Amerrisquebjergene i nutidens Nicaragua. I 1875 foreslog Jules Marcou en afledning fra de oprindelige amerikanske sprog, hvor "Amerrique" oprindeligt var navnet for den fremtrædende bjergkæde. Marcou korresponderede med Augustus Le Plongeon, der skrev: "Navnet AMERICA eller AMMERIQUE betyder på mayasprogene et land med endeløs stærk vind, eller Videns Land, og... [suffikserne] kan betyde ... en ånd der trækker vejret, selve livet."
Efter denne opfattelse delte indfødte talere dette ord med Columbus og medlemmer af hans besætning, og på sin fjerde sørejse gik Columbus i land i nærheden af disse bjerge. Herefter spredte navnet Amerika sig relativt hurtigt fra mund til mund hele vejen gennem Europa og nåede endda Waldseemüller, der forberedte et kort over de nyligt rapporterede lande til offentliggørelse i 1507. Waldseemüllers arbejde inden for betegnelse indtager med følgende opfattelse et andet aspekt. Jonathan Cohen fra Stony Brook University skriver: Dåbspassagen i Cosmographiae Introductio er normalt blevet læst som et argument, hvori forfatteren sagde, at han navngav det nyopdagede kontinent til ære for Vespuccis og ikke så nogen grund til indsigelser. Som etymolog Joy Rea har foreslået kan det dog også blive læst som en forklaring, hvori han indikerer, at han har hørt den Nye Verden blev kaldt Amerika, og den eneste forklaring ligger i Vespucci's navn.
Blandt de grunde som tilhængere giver for vedtagelse af denne teori omfatter dette med Cohens ord anerkendelse af, "den enkle kendsgerning at stednavne normalt stammer fra talesprog og først cirkulere på den måde, ikke fra skriftsprog". Desuden frikendes Waldseemülller ikke kun for anklagen om at have tilranet sig det privilegium at navngive lande, et privilegium der var forbeholdt monarker og opdagelsesrejsende, men befries også fra anklagen om, at have brudt den for længst etablerede og næsten ukrænkelige gamle europæiske tradition for kun at bruge royale individers fornavne i modsætning til almenfolks efternavne (såsom Vespucci) i tildelelsen af navne til lande.
Richard Amerike I 1908 foreslaog Bristol antikvaren Alfred Hudd, at navnet stammede fra efternavnet "Amerike" or "ap Meryk" og blev brugt på tidlige Britiske kort, der siden er gået tabt. Richard ap Meryk, angliciseret som Richard Amerike (or Ameryk) (c. 1445–1503) var en velhavende anglo-walesisk købmand, kongelig toldbetjent og sheriffen af Bristol. Han var ifølge nogle historikere hovedejer af Matthew, skibet der blev sejlet af John Cabot under sin opdagelsesrejse til Nordamerika i 1497. Idéen om, at Richard Amerika var en vigtig støtte af Cabot, har i det 21. århundrede opnået popularitet. Der findes ingen kendt dokumentation for dette. Ligeledes forbinder akademisk undersøgelse i modsætning til en nyere tradition, der nævner Amerika som hovedejer og hovedfinansierer af Matthew, Cabots skib fra 1497, ikke Amerike med skibet. Hendes ejerskib på den tid er stadig usikkert.Evan T. Jones, "The Matthew of Bristol and the financiers of John Cabot's 1497 voyage to North America", English Historical Review (2006) Macdonald hævder, at karavellen var specialbygget til krydsningen af Atlanterhavet.